Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Thimothé. 856 Tigerskind. Thimotlié s. Timothé. Thorium or et af Berzelius i 1828 op- daget Metal, der forekommer i nogle meget sjeldne Mineralier, saasom Euxenit, Pyro- chlor etc.; det er et graat Pulver af Vægt- fylde 7,7. Thridacinm s. Lactucarium. Thujh. } 8- Livstræet. Thnmersten s. Axinit. Thunfisken (Scomber Thynnus eller Thynnus vulgaris) er en i de europæiske, asiatiske og nordamerikanske Have, men især hyppig i Middelhavet og det sorte Hav le- vende, laxeagtig Rovfisk, som er meget tyk, paa Ryggen staalblaa, under Bugen sølvhvid og sædvanlig over 1 Meter lang, imedens den dog ogsaa kan naa en Længde af 2 à 8 Me- ter og en Vægt af over 1000 Pund. I Løbet af Vinteren holder den sig i Dybden af Ha- vet, men kommer om Foraaret i store Stimer paa flere hundrede Stykker ind til Kysten for at kaste Rogn, hyppigst i Nærheden af Flodmundingerne, og den fanges da i stor Mængde især ved Kysterne af Provence, Sardinien og Sicilien, hvor den erstatter Sil- den, Torsken og Laxen, som ikke træffes i Middelhavet, og hvor den lige fra Oldtiden har havt stor Betydning for Kystbeboeme. Den fanges i Regelen med store Bundgarn, som ere delte i sex eller syv Kamre; naar Fiskene ved Stenkast ere drevne ind i det sidste af disse, heises Garnet op, og de dræ- bes da med en Slags Spyd. Thunfisken fore- kommer ogsaa i de nordligere Have, t. Ex. ved Norges Vestkyst, og den indfinder sig aarlig i den nordlige Del af Øresund, hvor den forfølger Hornfiskene. Den har et rød- ligt, fast, nærende og meget velsmagende Kjød, som i marineret eller saltet Tilstand især benyttes til Proviantering af Skibe. Af dens Hoved og Indvolde koger man Tran, og af dens Rogn, som har Lighed med Stø- rens, tilbereder man en Art Caviar, som kal- des Botarga (s. d.). Bugstykkerne, som af- give det bedste Kjød, kalder man i Italien Sorra, det tykke Kjød Carne netta, og den simpleste Sort Busignaiia; i den større Han- del sælges altid 1 Tønde af den første, 3 af den anden og 1 af den trodie Sort sammen. Thus s. Virak. KEST}s T™>" Tick kaldes nogle russiske, blaa og hvide Lærreder, som bruges til Madrasser, Senge- tæpper, Foerstof etc. eg som udføres over Petersborg. Ticksets eller Thicksets kaldes nogle manchesteragtig vævede, stribede eller riflede Bomuldstøier med paatrykte brogede Mønstre og tildels med opskaaren Overflade; men og- saa med afvexlende opskaarne og uopskaarne Striber. Tidligere forfærdigedes de kun i Eng- land, men de væves nu ogsaa i Tyskland i flere bøhmiske og sachsiske Fabriker. Tidløs (Colchicum) er en til Colchica- ceernes Familie henhørende Planteslægt, som forekommer i flere Arter, af hvilke Høsttid- løs (G. autumnale) er den mest bekjendte. Det er en paa fugtige Enge næsten i hele Europa vildtvoxende og undertiden ogsaa i Haver dyrket Giftplante, som om Efteraaret bærer lilla-blegrøde Blomster og først næste Foraar Blade og Frø; den har en ægrund, indvendig hvid og udvendig med en brun Skal omgiven Løgknold, som føres i Apothe- kerne skrællet og enten hel eller skaaren i Skiver, under Navn af Bulbus eller Radix Colchici. Den er indvendig hvid, kjødagtig, har frisk en modbydelig Lugt og en ube- hagelig, først sødlig og derefter skarp og kradsende Smag, og indeholder Stivelse og ligesom Frøene et meget giftig virkende Alkaloid, Colchicin. Colchicin danner farve- løse Prismer og Naale, er uden Lugt og har en meget bitter og kradsende, men ikke brændende skarp Smag. I Planten findes der desuden Fedt, Gummi og et gult Farve- stof. Det gulbrunlige, med en hvid Ophøi- ning forsynede, noget klæbrige, hirsestore Frø, Semen Colchici, benyttes ligesom Knol- dene i Medicinen, især mod Gigt. Man til- bereder navnlig af Frøene en Tine tur ved Hjælp af Spiritus, og med Yin den saakaldte Tidløsvin. Af Knoldene tilberedes med Ed- dike den saakaldte Tidløseddike (Acetuni Colchici), som virker urindrivende, stærkt afførende og som et Brækmiddel. Knoldene maa opgraves i Blomstringstiden, da de i dem indeholdte Stoffer ere mest virksomme paa denne Tid af Aaret. Tierce, Maal for flydende Varer: England, den nuværende T. 197,5 d. Potter. den gamle T........... 164,6 — Hamborg, for franske Vine. 150 — Holland, — — 150,6 — Som Maal for tørre Varer: England: 1 Tierce salt Oxe- kjød, Mess Beef og Navy 275,7 d. Pund- India................. 804,8 — Guyana, britisk, for Sukker 164,6 d. Potter. Nordamer.Fristater, for Olie- frø ...................... 255,3 — Fisk.................. 272,2 d. Pund. Salt Kjød og Flesk ... 275,8 — Tierçon, Vinmaal i Frankrig = 94,5 d. Potter; i Bordeaux = 157,3 d. Potter. Tigeragat eller Tigererts kaldes en med Glaserts og Hvidgyldenerts gjennem- voxet Hornsten, som forekommer i de sach- siske Erzgebirge og som anvendes til To- baksdaaser o. dsl. Tigerskind, de smukke, korthaarede Skind af den i Bagindien, Centralasien, China, Thibet, Persien, det sydlige Sibérien etc. levende Kongetiger (Filis tigris), ere fra 2—3 Meter lange med en c. IMeter lang Hale, brungule med sorte, uregelmæssige Striber eller meget langstrakte Ringpletter, som løbe ned ad Siderne fra Midten af Ryg' i gen, og med hvide Bugstykker. I Regelen faar man dem med korte, glatliggende Haar og med et tykt Skind, der er gjennemboret af Kugler eller paa anden Maade beskadiget ved Fangsten, og de ere da kun af ringe Værdi. Undertiden forekommer der dog j Handelen finere og næsten feil fri Skind med tætte, indtil 1 Tomme lange Haar og af en