Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tigertræ.1 857 Tin. smuk Farve og Tegning; saadanne Skind betales paa de tyske Messer med over 100 Thaler pr. Stk., men de komme kun sjelden til Europa, da især Chineserne beholde dem ! til eget Brug. — Afrikanske Tigerskind eller Jaguarskind (af Felis onza) ere betydelig mindre end de forannævnte, af gul Grund- farve og sortplettede; af disse kommer der aarlig c. 300 Stk. i Handelen paa de tyske Messer, hvor de betales med 15—40 Thaler pr. Stk. De benyttes mest i Østerrig og England til Hesteskaberakker for høiere Mi- litaire. — Tigerkatte- eller Ozelotkind (af Felis tigrina) ere af graaliggul Grundfarve og have aflange sorte Pletter, der paa Ryggen danne flere lige Linier; de ere smukt tegnede og anvendes ligeledes til Skaberakker og smaa Fodtæpper. Tigertræ, Colletepie- eller Itikirri- bourratræ er en Art smukt, haardt Ved, som er plettet som et Tigerskind og vanske- ligt at bearbeide, og som benyttes i Kunst- snedkeriet; det kommer undertiden fra Vest- indien og Guyana og skal være beslægtet med det saakaldte Bogstavtræ (s. d.). Tilia s. Lind. Timian (Thymus vulgaris) er en i det sydlige Europa hjemmehørende og hos os i Haverne dyrket, meget grenet Halvbusk af \ til 1 Fods Høide, med smaa, aflangt æg- formige, i Randen tilbagerullede, kirtlet- Prikkede og graat bestøvede Blade, blegrøde olier hvide Kroner og i alle sine Dele af en stærkt krydret Lugt og Smag. Den er haard- før, stedsegrøn og anvendes i Husholdningen som Kryderurt saavel i den daglige Madlav- lavning til Ærter, Pølser etc., som i den finere Kogekunst, t. Ex. i ægte Skildpadde. He blomstrende Stengier, Herba Thymi, an- vendes undertiden i Medicinen, og i Frank- rig komme ogsaa Bladene alene i Handelen. I Provence og Languedoc destillerer man en «therisk Olie deraf, Ætheroleum Thymi, som er rødliggul, men ved gjentagen Destillation bliver hvid, og som ofte anvendes til Par- fumerier. En Bestanddel af Timianolien er Thymol eller Timiancampher, som erholdes ved at udryste Olien med Natronlud, for- tynde med Vand og til den saaledes er- holdte vandige Opløsning af Natronforbin- fielsen tilsætte Saltsyre. Det danner skjæve, rhombiske, farveløse Krystaller, som smelte ved 44° C. og destillere ved 230° C. Det har en timiansagtig Lugt og anvendes i den nyere Tid til Tandtincturer, Mundvand etc., ligesom ogsaa i Medicinen paa Grund af dets antiseptiske Virkning istedetfor Carbolsyre, fremfor hvilken det skal have flere Fortrin. Olien indeholder indtil 50 pCt. deraf. Af Thymol dannes igjen Thymoyl, som opløser Mg med rød Farve i Alkalier og i stærk Svovl- eller Salpetersyre. Timian, vild (Herba Serpylli), T. Feld- jriimmel, wilder Quendel, er de blomstrende Stengier af Thymus Serpyllum, en paa tørre °g sandige Enge, ved Veie og Bjerge vox- ende lav Plante med kortstilkode, rundag- rige, gjennemsigtig prikkede, stedsegrønne, ; stumpe Blade og smaa røde Blomster. Begge 1 Dele have en behagelig stærk, krydret, ci- tronagtig Lugt og en bitteragtig aromatisk Smag. Den voxer almindelig hos os i magre og sandede Egne, men mangler ganske i de mere lerede; den kaldes iblandt Almuen ofte »Maries Sengehalm«. Den finder Anvendelse i Medicinen til Bade, imod Lamhed, Nerve- svækkelse, Brystsygdomme etc., ligesom og- saa den ved Destillation deraf udvundne ætheriske Olie, Ætheroleum Serpylli. Timotlié eller Eng-Rottehale (Phleum pratense) er en langsomt voxende, sildig blomstrende, meget haardfør Græsart, som findes vildvoxende i hele Europa, Nord- afrika og det vestlige Asien, men som ogsaa mange Steder dyrkes som Foderplante. Den er oprindelig indført til Amerika, hvorfra der bragtes Frø til England og derfra igjen til de andre Lande i Europa; i Norge og Sverig dyrkes hovedsagelig kun denne ene Græsart i Blanding med Kløver. Den har 1—4 Fod høie, stive Straa, brede, glatte Blade og en valseformig, 1—fi Tom. lang Blomsterstand; de smaa, glatte, ovalt tilspidsede og gullig- graa Frø ere en gangbar Artikel i Frøhan- delen og udføres hyppig fra Østersøhavnene. Frøet er sædvanlig omgivet af de hindcag- tige Inderavner, som dog undertiden ere til- dels fjernede ved Rensning, og det kaldes da afskallet. Prisen paa godt Frø har hos os i de senere Aar været gjennemsnitlig c. 40 Øre pr. Pd., og da en Udsæd af 10 Pd. pr. Td. Land under normale Forhold vil være tilstrækkelig, vil Besaaningen af 1 Td. Land med Timothé altsaa kun koste c. 4 Kr., hvoraf paa god, muldrig Jord kan ven- tes en aarlig Afgrøde af henved 10,000 Pd. Hø. I flere Egne af Tyskland, saasom i Øst- preussen, Pommern, Schlesien etc., dyrkes denne Græsart hovedsagelig for Frøets Skyld, som tørres og stampes og derpaa tillaves til Timothégrød, der nydes af Landbefolk- ningen. Tin {Stannum), T. Zinn, Fr. Etain, E. Tin, er et Metal af sølvhvid Farve med et svagt blaaligt Skjær og stærk sølvlignende Glans; det er strækkeligt og let smelteligt, lader sig hamre og udvalse til Plader af Viooo Tommes Tykkelse og trække til Traad, som dog kun har en ringe Fasthed og Seig- hed, idet en 2 Millimeter tyk Traad allerede brister ved en Vægt af 48 Pund. Det lader sig skrabe og skære, og naar man opvarmer det i Haanden eller gnider det, faar det en eiendommelig, ubehagelig Lugt; det har krystallinsk Structur og kan ogsaa erholdes i Krystaller. Naar det bøies, knirker eller »skriget« det, hvilket anses som et Togn paa dets Renhed, da det ikke finder Sted, naar Tinnet er blandet med et andet Metal. Støbt har det en Vægtfylde af 7,28, i hamret og valset Tilstand 7,29; dets Haardhed er imel- lem Guldets og Blyets, det smelter ved 2280 C. og overdrages da under Luftens Paavirk- ning med en graa Hinde, der lidt efter lidt gaar over til et gulhvidt Pulver, Tinaske (s. d.), og ved en meget stærk Hede for- damper det rene Tin langsomt. IHvidglød- hede brænder Tin i Luften med en blæn-