Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tin. 858 Tin. dende hvid Flamme til Tinsyreanhydrid. Saltsyre oplöser Tin til Tinforchlorid; Sal- petersyre ilter det under heftig Paavirkning til Tinsyre uden at opløse det. Tin var allerede kjendt i Oldtiden og blev af Phønicierne hentet fra Spanien og Eng- land; af Grækerne blev det kaldt Kassiteros, af Romerne Plumbum candidimi (hvidt Bly) og senere i det fjerde Aarhundrede f. Chr. Stannum. De Gamles Bronce, som erstattede Jernet før Opdagelsen af dette Metal, bestod af Tin og Kobber, idet disse to Metaller i Forening udrettede, hvad intet af dem hvert for sig vilde have kunnet yde, hvilket har sin naturlige Forklaring deri, at Tinnet uag- tet dets Blødhed i Almindelighed med de andre Metaller (undtagen Bly) danner haarde Legeringer, en Egenskab, som forekom Mid- delalderens Alchymister for at være saa stri- dende imod Naturens Orden, at de gav Tin Navnet »Diabolus metallorum«, imedens de dog hyppigere benævnte det Jupiter. Den eneste Malm, hvoraf Tin udvindes, er Tin- sten, et Tveilte, som bestaar af 78,67 pCt. Tin og 21,33 pCt. Ilt. Tinstenen findes dels i Jordens Indre som et haardt og tungt Mi- neral af en graa, gulligrød eller mørkebrun Farve og hyppigst som Aarer, de saakaldte »Tingange«, eller indsprængt i Granit, Gneis eller andre ældre Bjergarter, ofte sammen med Kobber eller Svovlkis, og dels secun- dairt som afrundede, løse Stykker eller Korn i de saakaldte Vaskebjerge, hvorved forstaas de Afleiringer af Sand, Grus og Rullesten, som ere fremkomne ved en successiv Forvit- tring af tidligere faste Bjergarter; dette saa- kaldte Vasketin er den bedste Sort. Trætin er en særegen Art af trævlet Textur, som findes saavel i Cornwall som i Mexico i op- skyllet Land. Man kalder ogsaa saadant op- skyllet Land, hvori der findes Tinsten, Sæbe- værker; Tinsæbeertsen er meget ren og giver 65—75 pCt. rent Tin. Tinstenen bli- ver først ved mechaniske Midler skilt fra de Mineralier og Ertser, hvormed den er blan- det; derefter bliver den stampet eller pukket, slemmet og røstet for at faa de iblandede tungere fremmede Mineralier saaledes for- andrede, at de for Størstedelen kunne fjernes ved on gjentagen Vaskning, og naar Massen derpaa er tørret, smeltes den imellem Træ- kul i 4 à 5 Meter høie Schachtovne eller i Flammeovne, blandet med pulveriserede Sten- kul, som optage Tinnets Ilt, hvilken sidste Fremgangsmaade stedse benyttes i England. Ren Tinmalm fra Vaskebjerge kræver til sin Smeltning ug til Indvinding af Tinnet kun Kul, hvorimod Bjergmalmene maa gives flere slaggedanncnde Tilsætninger, saasom Kvarts for at binde det indeholdte iltede Jern, Kalk- sten imod Wolfram etc. Ved at holdes smeltet i nogen Tid, idet Massen omrøres med grønne Grene, hvorved den skummer, renser det smeltede Tin sig tildels selv, idet de tilstedeværende Iblandinger af Jern, Wol- fram, Arsenik etc. med Tinnet danne mere tungtsmeltelige Legeringer, som synke til- bunds. I England borttager man derpaa Skummet og lader Metalbadet henstaa roligt i nogen Tid, hvorved det skiller sig i 3 Lag, hvoraf det øverste er renest, det nederste urenest. Dette sidste maa atter underkastes en Rensning, imedens de to øverste udstøbes i Blokke, det saakaldte Bloktin (block tin); det øverste Lag giver det fineste Produkt, Refined block tin, medens det mellemste Lag giver almindeligt Bloktin (common tin). Op- hedes Blokkene af det rene Tin saa vidt, at Metallet bliver skjørt og man fra høie Taarne lader det falde ned paa flade Stene, deles det i smaa rundagtige Stykker, som komme i Handelen som Korntin (grain tin), der er næsten fuldstændig rent og neppe indeholder Vi o pCt. Jern. De engelske Tinsorter ere de, som hyppigst gaa i Handelen hos os, dog navnlig kun de bedre Sorter. Det bed- ste er Korn tinnet, derpaa følger Pyramide- tinnet, støbt i 3/4 Pd. tunge, afstumpede Pyramider. Dernæst det saakaldte Lamme- tin i 30—40 Punds Blokke og Stangtin i tynde Stænger. — I Tyskland renses Tinnet ved den saakaldte Pauschning, idet Raatinnet ikke er rent nok til at bringes i Handelen, da det indeholder endel fremmede Metaller, og det maa derfor undergives en Om- smeltning eller Raffinering. Da de iblan- dede fremmede Metaller ere mere tungt- smeltelige end Tinnet, hælder man det smeltede, urene Tin paa en skraatliggende, med glødende Trækul bedækket Flade, fra hvis laveste Parti en Rende leder ned til en lille Grube (Pauschgrube). Det rene, let smeltelige Tin løber nu langsomt ned igjen- nem Kullene og samler sig i Pauschgruben. De mere tungtsmeltelige fremmede Metaller blive i halvt flydende Tilstand hængende ved Kul- lene, hvormed de danne større og mindre Klumper, som dog indeholde en ringe Mængde Tin, der senere udvindes ved at banke dem med Trækøller. Denne Pausch- ningsproces gjentages flere Gange til Tinnet er tilstrækkelig rent, og det kommer da navnlig fra Bøhmen og Sachsen i Handelen i Stænger eller i tynde Blade som Stangtin eller Bulletin. Det i Handelen forekommende Tin kan være forurenset med smaa Mængder Jern, Kobber, Wolfram eller andre Metaller og med Arsenik, hvilket navnlig er Tilfældet med det tyske Tin. Naar Tinnet har en graalig Farve og et kornet Brud, er dette ofte et Tegn paa, at det indeholder Kobber, Bly eller Antimon og Jern; er det mere end al- mindelig haardt. tyder denne Egenskab paa en Iblanding af Arsenik. Den bedste Sort Tin er dog i Regelen kun forurenset med neppe Vi o pCt. Jern uden at indeholde andre fremmede Iblandinger, imedens de sædvan- lige Sorter gjerne indeholde Vs P^' Jern, Vi o pCt. Arsenik og indtil 1 pCt. Kob- ber. Jo mere urent Tinnet er, desto svagere er den skrigende Lyd, som det giver ved at bøies. For at undersøge dets Kvalitet, be- tjener man sig sædvanlig af den saakaldte Stenprøve. Man hælder nemlig en Prøve af det smeltede Tin ud paa en flad Sten, og I dersom Tinnet da er rent, vil det efter At' I køling vise en hvid, glinsende og ligesom