Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tin. 859 Tin. poleret Overflade, imedens denne for urent Tin vil vise sig mat og ligesom anløben. 1 Del Bly imod 4 Dele Tin giver sig tilkjende ved en tæt Dannelse af naaleformige Kry- staller, og 1 Del Bly imod 2 Dele Tin frem- bringer store, runde, glinsende Pletter paa Overfladen. Ogsaa Tinnets Vægtfylde kan tjene som Kjendetegn paa dets Benhed; jo ringere denne er, desto renere er Tinnet. Dettes chemiske Beskaffenhed kan man prøve ved at opløse det i Saltsyre ved Hjælp af Varme; saafremt der da afsætter sig sorte- brune Knug, indeholder det Arsenik. Por at opdage Iblandinger af andre Metaller, be- handler man det med Salpetersyre, først uden og senere med Anvendelse af Varme; man balder derpaa Vædsken af Tiniltehydratet °g afskyller dette nogle Gange med salpeter- surt Vand, hvorefter det gjøres flydende og ooncentreres ved Afdampning for at fjerne ben overflødige Salpetersyre. Tilsætter man Uu Vand, og der da viser sig et hvidt Ned- slag, saa indeholder Tinnet Wismuth; til- sætter man den filtrerede Vædske svovlsur Ammoniak, saa erholder man et hvidt Bund- fald, saafremt der er Bly tilstede. Over- sættes Vædsken dernæst med Ammoniak- vand i Overskud, vil den flydende Del, som Vod Henstand staar over Bundfaldet, vise sig blaa, hvis Kobber indeholdes i Tinnet. Tin forarbeides kun sjelden i ren Tilstand, °g da navnlig kun til Destillérkolber, Kjed- ær og andre Kar til pharmaceutisk Brug, samt til forskjellige chemiske Præparater, af hvilke de vigtigste ville findes anførte i bo følgende Artikler. Desuden anvendes det } Mængde til at overtrække andre Metaller, j?ær Jernplader, hvilken Portinning er tid- rigere omtalt under Artiklen »Jernblik«, jobber og Messing fortinnes ligeledes enten hgefrem ved Neddypning i smeltet Tin eller baa vaad Vei ved den saakaldte Hvidkogning, s°m især benyttes til mindre Messinggjen- sfanri0) saasom Uhrkjeder, Binge, Naale etc. Fortinning sker i et fortinnet Kob* i en koghed, vandig Opløsning af . - Vinsten, Alun og Kogsalt med Tilsæt- ^Ug af lidt findelt metallisk Tin. Til al- *Mùdeligt Brug legeres Tinnet næsten altid Uied Bly, hvorved det bliver haardere og pbre modstaar Afbenyttelsen, lettere srnel- e%t og derfor bedre egnet til Støbning, Uou hvorved det ogsaa taber i Udseende. Allerede en Tilsætning af 1 pCt. Bly for- ager dets Glans og sølvhvide Parve, og jo mere Blyindholdet forøges, desto blødere og Ujore mørkf'arvet bliver Legeringen, hvorfor ogsaa giver stærkt blyholdigt Tin en %rre Haardhed ved smaa Tilsætninger af ^utimon, Kobber, Zink etc. Tinnets Anven- .me til Kogekar og andre Husholdnings- sJenstande er ikke saa almindelig som tid- ugere, idet man nu hyppigere benytter Por- Mlain, Stentøi, Glas eller andet Materiale d dette Brug, hvortil Grunden maaske og- >aa tildels ligger i Frygten for den skadelige Udvirkning, som en for stor Blytilsætning iu saadanne af Tin forarbeidede Kar kan ave paa Sundheden. I flere Lande er der fenile lerkar lin i derfor ogsaa givet Lovbestemmelser desau- gaaende; i Østerrig er t. Ex. kun V10 Bly- tilsætning tilladt, i Danzig kun 1I20, imedens man i England tilsætter indtil x/6 Bly- Til andet Brug er Legeringernes Gehalt meget for- skjellig; man skjelner saaledes imellem fir- stemplet Tin, som bestaar af 32 Tin og 1 Bly og som t. Ex. benyttes til Orgelpiber; trestemplet Tin (5 T. og 1 B.); tostemplet eller trepundigt (2 T. og 1 B.), fempundigt (4 T. og 1 B.), firpundigt (3 T. og 1 B., Vægtfylde 7,994). Legeringer' af 2 Tin og 1 Bly (Vægtf. 8,226), ligesom ogsaa af 1 Tin og 1 Bly (Vf. 8,864) give de forskjellige Arter af Blikkenslagernes Slaglod. Den i England under Navn af Pewter især til Kjøkkenkar og 01- og Vinmaal benyttede Legering, som haves i 3 Sorter, nemlig plate, trifle og leypewter, bestaar af 4 Tin og 1 Bly, eller af 6 Tin og 1 Antimon, eller af 50 Tin, 4 Antimon, 1 Vismuth og 1 Kob- ber. Desuden benyttes Tin til Bronce, til Kanon- og Klokkemetal, til Plader til Node- trykning, til Stanniol, til Belægning af Speile, til uægte Bladsølv og Musivsølv, som en Bestanddel af en Mængde under for- skjellige Navne forekommende Metalblan- dinger, saasom Britannia Metal, Queens Me- tal, Argentin, Metal d’Alger etc., af hvilke de fleste ville findes omtalte i særlige Artik- ler. Den saakaldte Nürnberger Legering, som udmærker sig ved sin Haardhed, inde- holder 4 pCt. Kobber og lidt Antimon; til Theater- og Maskeradesmykker benyttes en af 29 Tin og 19 Bly bestaaende Legering, som kaldes Fahluner Brillantmasse, og en Blanding af 95 Tin og 5 Argentan, som har mere Haardhed og Glans end rent Tin og derfor ogsaa kaldes Glanstin, anvender man til Støbning af forskjellige Artikler, som kunne gives en smuk Politur. Ved en Til- sætning af 1 Pd. Kviksølv til 99 Pd. Tin erholder man Hvidtin, som er aldeles hvidt og har en udmærket Glans, men som ikke kan anvendes til Kjøkkenkar. Det bedste og reneste Tin er det ost- indiske, som kommer i Handelen under Navn af Bancatin og Malakkatin. Det forekommer i flere af Chinas Provinser, men det mest udstrakte og vistnok ogsaa rigeste Tindi- strict i Verden findes i de malayiske Lande, som omfatte hele Halvøen Malakka og endel mindre Øer, som ligge imellem denne og Java, navnlig de hollandske Øer Banca og Billiton, der levere det bedste Tin i saa stor Mængde, at Hollænderne aarlig bringe over 100,000 Centner Bancatin til Europa og saa- ledes tildels kunne beherske den europæiske Tinhandel. Bancas Tinminer bleve først opdagede i Begyndelsen af forrige Aarhun- drede, og endnu henligge Størstedelen af dem ubearbeidede, idet alt Tinnet fra de malayiske Lande er Vasketin eller, som det i Cornwall kaldes, »Streamwork«, og da Mal- mene erholdes rigelig kun ved en Udvask- ning af Jordbunden, har man endnu ikke paabegyndt nogen regelmæssig Bjergværks- drift i disse Egne. Det malayiske Tin er saaledes Korntin (grain tin) og sædvanlig af