Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tin. 860 Tin. en meget ren Beskaffenhed; i godt Bancatin liar man saaledes fundet 99,96 pCt. rent Tin, imedens de 0,04 pCt. fremmede Iblandin- ger bestod af lidt Jern og Bly. Banca- tinnet kommer til Europa over Amsterdam og Rotterdam i mindre Blokke paa 40—50 eller i større paa 120—130 Pund; støbt i tynde Stænger kan det bøies en Snes Gange frem og tilbage, førend det brækker over. Paa Markedet i Canton kaldes det »old tin« i Modsætning .til Tinnet fra de andre ma- layiske Lande, som kaldes »new tin«, og i Godhed anses det for at staa 10—12 pCt. over dette paa Grund af en omhyggeligere Behandling ved Smeltningen. Det forsendes hovedsagelig fra Batavia, hvorfra der aarlig udføres imellem 4 og 5000 Tons. Til Rot- terdam og Amsterdam indførtes der i Aaret 1873 183,660 Blokke Bancatin, og desuden til den førstnævnte af disse Byer 75,587 Blokke Bilitontin fra Batavia. — Malakkatinnet, som i England kaldes »Straits tin« eller »new tin«, kommer i Handelen i Form af firsidede, af- stumpede Pyramider af \—1 Pds. Vægt; en stor Del deraf gaar til China, hvor det næsten har fortrængt det engelske Tin, og hvor Productionen af Tin skal være aftagen meget i den nyere Tid. Det chinesiske Tin staar 10 pCt. under Bancatinnet og er Bloktin, der udvindes ved Bjergværksdrift. — Ogsaa i Amerika udvinder man endel Tin, navnlig i Bolivia, Peru, Chili og Mex- ico, ligesom ogsaa i Kalifornien, hvor man i den nyere Tid har fundet righoldige Leier af Tinmalme. Af amerikansk Tin er der dog endnu ikke kommet meget til Europa, hvorimod der fra Australien i de senere Aar er indført til England over 120,000 Cent- ner aarlig. I Europa er det kun England, som pro- ducerer Tin i større Mængde, navnlig i Cornwall og Devonshire, hvor der t. Ex. i Aaret 1867 udvandtes c. 13,000 Tons Tin- malme og 8,385 Tons metallisk Tin til eu Værdi af næsten 1x/2 Mill. £., imedens Pro- ductionen i Begyndelsen af dette Aarhun- drede kun udgjorde ialt c. 3,000 Tons aar- lig. Uagtet Englands Udførsel af Tin til China, som tidligere beløb over 1,000 Tons aarlig, ganske er ophørt siden Opdagelsen af Bancaminerne i Ostindien, og uagtet der fra disse nu indføres Tin i Mængde til Eng- land, er Landets Production og Udførsel af Tin dog tiltagen betydeligt i den nyere Tid. Det engelske Tin kommer i Handelen i flere Sorter. Det ordinaire Bloktin, som fore- kommer i store Blokke paa 2—3 Centner, indeholder 0,3—5 pCt. fremmede Metaller, især Kobber og Bly, og er af bedre Kvalitet end det nedenfor omtalte tyske Tin; Blok- kene ere stemplede med en Rose, et Lam eller andre Mærker, og den ringeste Sort benævnes i Almindelighed »common« og de bedre Sorter »refined block tin«. Common- Tin i smaa Blokke paa \—1 Ctr. komme ogsaa i Handelen under Navn af »japanesisk Tin.« Det kommer ogsaa i fingertykke Stæn- ger af c. 18 Tommers Længde, som ere ned- pakkede i Fade og som kun lade sig bøie 3 eller 4 Gange uden at brække over. Den fineste Sort af det engelske Tin er det saakaldte Korntin (grain tin), som kan sættes lige med Malakkatinnet i Kvalitet; det indehol- der kun et Spor af Jern, men det kommer ikke ofte i den udenlandske Handel. Corn- walls Vaskemalme, som i Almindelighed ikke anses for at være righoldige, afgive dog 65—75 pCt. Tin, imedens man paa Grund af en mindre omhyggelig Behandling af Malmene i Ostindien kun udvinder 55—60 pCt. Bancatin. — I Tyskland findes der Tin i Erzgebirge i Sachsen, hvis Gruber man alle- rede begyndte at bearbeide i det 12te Aar- hundrede; det er tildels af ret god Kvalitet, med Undtagelse af det saakaldte »Bjergtin«, som er meget urent. Det forsendes i store Stykker eller i Stænger, ligesom ogsaa i brede, oprullede Plader, der ere nedpakkede i Fustager (Balletin). Sachsen producerer aarlig c. 3,000 Centner. — I Østerrig findes der kun Tin i Bøhmen ved Schlaggenwau, Joachimsthal etc. ; det er renere ond det sachsiske og forsendes dels i tynde, blad- agtige, stemplede Stykker (Zinngroschen), dels i smaa Blokke og dels oprullet som Balletin; det er i Regelen stemplet med en udsprungen Rose og kaldes derfor ogsaa Rosentin (Röselzinn). Bøhmens aarlige Pro- duction af Tin udgjør kun c. 1,200 Centner- — Desuden vindes der ogsaa Tin i Peru af god Beskaffenhed, som betales næsten lige* saa høit, som de siettere Sorter engelsk Tin; men ofte er det meget urent og maa først renses. Endvidere findes der Tin enkelte Steder i Spanien, Frankrig og Finland, men kun i meget ringe Mængde. Der er i de sidste Aar foregaaet et mærke- ligt Omsving med Artiklen Tin. Skjøndt Forbruget nemlig er tiltaget stærkt, ere Tinpriserne dalede betydeligt, og Forskjellen imod 1872 udgjør næsten 50 pCt. Som be- kjendt er det det engelske Marked, der er det toneangivende, da der udføres store Mængder af denne Artikel derfra til all® Verdensdelene. Amerika indførte i 18®' 1,06 Mill. Centner, i 1877 2,13 Mill. Ctr. og i 1882 4,29 Mill. Ctr. Canada indførte England i 1882 173,000 Centner Tin, imedens de europæiske Lande indførte 0,86 Million^ Centner. Englands Tinudførsel udgjorde 1 1882 ialt 5,31 Mill. Ctr. imod 1,58 M. Ctr- i 1867, og Udførselen er saaledes i de sidste 15 Aar stegen til henved det Firdobbelte- Men tiltrods for dette stigende Forbrug hav Tinpriserne dog været i stadig Nedgang imedens saaledes Tin i 1867 gjennemsnitbtj noteredes til 261/!,, £. pr. Ton, var Prisen^ 1882 dalet til 17 V* f. pr. Ton. Som Aarsfe til denne Nedgang angives, at Antallet Tinproducenterne, navnlig de mindre, voxet meget betydeligt, hvorved der er ska en Concurrence, der ikke kunde Andet e have en saadan Prisnedgang tilfølge. Norge indførte i 1879 af raat Tin Pd. til en Værdi af 1,000 Kr. og af J» Ruller, Plader samt raspet 62,740 Pd- 75,300 Kr. — Sverigs Indførsel af utora