Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tinsulphïd. 862 Tjære. Navn af Tinopløsning, Tinsolution eller Tin- saltsyre. Det benyttes i Farverierne som Reduktionsmiddel for Indigo, Jernilte og Kobberilte, og som Beitsemiddel, navnlig til Fremstilling af røde Farver med Cochenille samt i Krap- og Tyrkiskrødtfarveriet tilAvi- vering og Rosering. Tinsulphid, Tintvesvovl eller dobbelt Svovltin er Musivguld (s. d.). Tinsyre s. Tinaske. Tintevin, Tinto, Vino tinto, kaldes flere meget mørkerøde, søde spanske Vine. En af de fortrinligste er Tinto fra Alicante, af en god, lidt medicinagtig Smag og aro- matisk Bouket; den afsætter sig stærkt paa Flaskerne, men beholder i flere Aar sin mørke Farve, holder sig meget længe og bliver stedse bedre ved at lagres. Endvidere maa mærkes Tinto de los montanos fra Kata- lonien, Tinto fra Malaga, Tinto de Rota fra Omegnen af Sevilla etc. En Yin fra Om- egnen af Olivenza i Estremadura, som ikke er sød, men fin, fyrig og dog mild, og som ligner de røde Burgundervine, kaldes lige- ledes Tinto. Tintilla er en velsmagende, sød, spansk Rødvin, som ikke er saa mørk som Tinto fra Alicante; den avles i Omegnen af San Lucar de Barameda, Sevilla og Xeres de la Frontera. Tirds kalder man i England den Uld, som erholdes af Faarenes Bryst og Bug. Tiretains ere nogle franske og en- gelske Tøier, dels belt af Faareuld og dels med Kjede af Hør- eller Hampegarn og Islæt af Uld, med eller uden Kiper; de benyttes mest af Landboerne til Klædningsstykker. Tivolisten s. Travertin. Tjnren (Tetrao Urogallus) er en i det nordlige Europas Naaleskove levende plump, tungtflyvende og i Regelen sky Fugl, som i Forening med Aarfuglen, Rypen og Hjerpen i mange Egne afgive en vigtig Indtægts- kilde for Beboerne. Hannen er sortagtig metalglinsende og megot større ond den brunspættede Hun, Røien. Af de i Tørve- moser og Kjøkkenmøddinger fundne Knokler fremgaar det, at Tjuren i ældre Tider har levet i Danmark, hvor den nu ikke findes længere, imedens derimod Urfuglen endnu træffes i Jyllands Hedeegne. Fra Urhanen kjendes Tjuren let ved sin betydelige Stør- relse og Vægt (indtil 10 Pd.) og sin afrun- dede Hale. I Norge og Sverig fanges den mest i Snarer, men skydes ogsaa ofte navn- lig i Parringstiden, da man med Lethed kan nærme sig disse ellers sky Fugle. En Ba- stard af Tjurhønen og Urhanen kaldes i Norge Rakelhane. — I Kjøbenhavn er Prisen for Tjurer for Tiden 4]/2 à 5 Kr. pr. Stk., for Urhøns 4’/4 Kr. Parret og forHjer- per 2 Y* Kr. Parret. Tjære (Pix liquida), T. Thoer, Fr. Goudron, E. Tar, er en sortebrun, tyktfly- dende Masse af en stærk, gjennemtrængende, branket Lugt og en skarp og bitter Smag; den bestaar af Brandharpixer, faste og fly- dende Kulbrinter etc. og vindes ved tør Destillation af Stenkul, Træ, Tørv, Brunkul etc., hvorefter den fortættes ved Afkøling. Yed den tørre Destillation af Træ fremkom- mer der herved foruden brændbare, ikke for- tættelige Luftarter ogsaa flygtige Legemer, som i Forlagene lade sig fortætte til Væd- sker og ere af dobbelt Beskaffenhed, nemlig af vandig og olieagtig Natur, af hvilke den første, Træeddiken, faas foroven, imedens den sidste, Tjæren, synker tilbunds som en tyk, sort Olie. Efter det Stofs Natur, hvoraf man tilbereder Tjæren, benævnes denne en- ten Stenkuls- Træ- Tørve- eller Brunkuls- tjære. Disse ere stedse Blandinger af et stort Antal forskjellige Legemer, af hvilke enkelte optræde constant og regelmæssig i bestemte Tjærearter; der findes saaledes i Destillationsproducterne af Stenkul altid Naphtalin og Anthracen, imedens de øvrige Tjærearter indeholde Paraffin istedetfor. Stenkulstjæren afgiver Benzol, de andre der- imod Photogen. Paa Forarbeidelsen af de forskjellige Arter af Tjære er der i den nyere Tid baseret en Mængde Industrigrene for at udskille de i samme indeholdte Lege- mer i mere eller mindre ren Tilstand, og ogsaa for at forarbeide dem videre. — Træ- tjæren vindes dels som Biproduct ved Til- virkning af Trækul og Træeddike, og dels drives ogsaa Tjærevindingen paa mange Ste- der som en Hovedfabrikation i saakaldte Beg- eller Tjæreovne; ved Drammen i Norge til- virker man Tjære af Saugspaaner fra Saug- møllerne, og andre Steder, t. Ex. i Finland, hvor Træet ikke har stor Værdi, fabrikeres den af de der i Mængde voxende Naaletræer. Man fylder Ovnen med harpixrigt Yed eller Trærødder, som man lader forbrænde lang- somt, og man opsamler da Destillationspro- ducterne. Først gaar der noget surt Vand over, blandet mod Terpentinolie og Harpix, der svømme ovenpaa som en gul, blød Masse og kaldes hvid Tjære; ved yderligere Op- hedning blive Producterne mørkere og sei- gere, og tilsidst næsten sorte. Forbruget af Trætjære er aftaget meget paa Grund af den nu saa hyppige Anvendelse af Stenkulstjære (s. d.), som tildels kan erstatte den, hvilket imidlertid ikke kan siges om det af Træ- tjæren udvundne Beg, da dette ikke kan er- stattes ganske af noget Product af Stenkul. — Ved Destillation af den hvide Tjære er- holder man en med noget sveden Olie blan- det Terpentinolie (polsk Terpentinolie, Kienöl), imedens det Tilbageblivende er hvid Beg. Destillerer man den sorte Tjære med Vand, faar man Begolie, en Blanding af Terpen- tinolie med megen Brandolie og Brandharpix, der ved Rectification kan erholdes farveløs. Yed at indkoge Tjæren i aabne Jernkar med eller uden Tilsætning af Vand, vinder man sort Beg eller Skibsbeg (s. Beg). — Iste- detfor at anvende den ovennævnte primitive, allerede af de gamle Grækere benyttede De- stillation til Udvinding af Tjære, har man flere Steder forsøgt ved noget mere sammensatte Destillations- og Fortætnings- apparater at samle de tungeste flygtige Be" standdele for sig som Tjære, de mindr® flygtige som Tjæreolie og den saakaldte