Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tjære. 868 Tobak. Perma (stærkt branket Træsyre) for sig, imedens de flygtigste fortættes ved Svale- apparater til Træolie, der ved Destillation med Yand kan renses og til forskjelligt Brug erstatte Terpentinolie, og en brun, tyktflydende Rest, Varnish, der anvendes til Bestrygning af Træ. — Tjære anvendes som bekjendt til O ver strygning af Skibe, Byg- ningstømmer, Plankeværker, Tagmateriale, Tougværk etc., til Yognsmørelse, til Fabri- kation af Tjæreolie og Beg, som Conserva- tionsmiddel paa Grund af den deri inde- holdte Eddikosyre, Kreosot og flygtige Olie, samt ligeledes i Medicinen til Fremstilling af Tjærevand, der erholdes ved at ryste Tjære med Yand, som efter nogen Henstand filtreres fra det Uopløste; det benyttes ind- vortes imod chroniske Hudsygdomme etc. Endvidere benyttes Tjære til Plastre og til Udvikling af balsamiske Dampe til Indaan- ding i Lungesygdomme. — I Handelen skjei- ner man sædvanlig imellem nordisk, ameri- kansk, thiiringsk og fransk Tjære, af hvilke Sorter den førstnævnte anses for at være den bedste. Af nordisk Tjære har manigjen svensk, finlandsk, russisk og norsk; heraf er den finske den hyppigst i Handelen fore- kommende. Den kommer i Tønder paa c. 140 Potter fra Uleaborg, Brahestad, Gamle Karleby, Christinestad etc. Svensk Tjære kommer især fra Umeå og Luleå over Cal- mar, Westervik og Stockholm og kaldes med et Fællesnavn Calmartjære; Tønden holder 112 Potter. Russisk Tjære forsendes over Betersborg, Riga, Archangel etc. i Tønder paa 8 Pud = 262 d. Pund. Ad Floden Dnieper føres ogsaa endel i Handelen over det sorte Hav. Amerikansk Tjære produ- ceres især i Syd- og Nordcarolina (1 Td. = Gallons), Virginien og Maryland; den kan i Godhed langtfra maale sig med den finske Tjære. Norsk Tjære kommer ikke ofte i den større Handel, da den mest forbruges i Landet. Thüringer Tjære kommer fra Thii- Ungerwald etc. i ikke ringe Mængde. Fransk Tjære brændes især i Omegnen af Bordeaux, men langtfra i saa stor Mængde, at den kan tilfredsstille Landets Forbrug, hvorfor Frank- rig indfører store Partier nordisk og ameri- kansk Tjære. — God Tjære bør være ren, ®n og blank, ikke for tyktflydende og have et grønligt, men ikke et rødligt Skj ær, og vmre fri for Jord og Vand. Om Sommeren konserveres den bedst paa et skyggefuldt sted, og i varmt Veir bør Tønderne ikke j’mre ganske fulde; om Vinteren lagres den bedst i et lunt Pakhus. — Birketjære og Stenkulstjære ville findes nøiere omtalte i særlige Artikler under deres Begyndelses- bogstaver. ^ Danmark indførte i Aaret 1881 ialt 17,057 Ldr. Tjære, hvoraf 8,084 Tdr. fra Rusland, ,Vll fra Lübeck, 1,300 fra det øvrige Tysk- mnd, 529 fra Sverig, 126 fra Norge og 118 •[dr. fra England. Der udførtes i samme Kar, 9,645 Tdr., hvoraf 3,496 Tdr. gik til Logland, 1,800 til Rusland, 1,521 til Sverig, L454 til Tyskland, 769 til Norge og 605 til Bilandene. — I Femaaret 1877/si var Ind- og Udførselen følgende: jlndf. Td. Værdi Kr. Udf. Td. Værdi Kr. 1877 .. 13,422 335,550 9,463 188,313 1878.. 9,750 214,500 7,507 133,624 1879.. I 11,944 262,768 6,431 114,472 1880.. 15,110 299,200 8,545 140,138 1881 .. 17,057 341,140 9,645 161,071 Norge indførte i 1879 c. 1,3 Mill. Pund eller 6,010 Hektoliter Trætjære til en Værdi af 84,200 Kroner, og c. 2,3 Mill. Pd. eller 10,726 Hektol. Stenkulstjære, værd 85,800 Kr.; af det førstnævnte Kvantum kom 4,632 Hektol. fra Sverig, 678 fra Danmark, 396 fra Rusland og 299 fra England, Øg af Sten- kulstjæren kom 7,404 Hektol. fra England, 2,927 fra Sverig, 127 fra Danmark etc. — Udførselen af norsk Trætjære udgjorde i samme Aar 1,021 Hektol. til en Værdi af 12,300 Kr. Sverig indførte i 1878 af Trætjære 24,959 Centner til en Værdi af 99,836 Kr., og af Stenkulstjære 43,709 Centn, værd 87,418 Kr. — Udførselen i samme Aar udgjorde af Træ- tjære 148,558 Centner til en Værdi af 668,511 Kr., og af Stenkulstjære 1,123 Centner v. 1,797 Kr. England indførte i 1876 ialt 170,037 Tdr. Tjære til en Værdi af 152,969 £., af hvilke Tusinder Tdr. 120 kom fra Rusland, 23 fra Nordamerika, 10 fra Tyskland og 8 fra Sve- rig. Udførselen i samme Aar bestod kun af 8,883 Tdr. fremmed Tjære, som mest gik til oversøiske Lande. Tjærefarver kaldes med et Fælles- navn et stort Antal Farvestoffer, som i den nyere Tid tilberedes ved forskjellige, tildels temmelig complicerede chemiske Processer af Anilin, Carbolsyre, Naphtalin, Anthracen (s. disse Artikler) og andre Bestanddele af Stenkulstjære. Alle disse Farver udmærke sig ved deres Skjønhed, og da de meget let fæste sig paa Silke og Uld og delvis ogsaa paa Bomuld, benyttes de, trods deres ikke meget store Holdbarhed i Sollys, i stor Mængde som Erstatningsmiddel for de tid- ligere benyttede Plantefarver. De ere alle opløselige i Alkohol, men kun delvis i Vand. De komme mest i Handelen i krystalliseret Tilstand i Form af et tørt Pulver, sjeldnere i Deigform (en pâte) eller i Opløsning. Ho- vedfabrikationsstederne i Tyskland ere Bie- brich ved Rhinen, Barmen, Crefeld, Stutt- gart, Berlin, Frankfurt am Main og Leipzig. Tjæreolie s. Stenkulstjære. Tobak, T. Tpbak, Fr. Tabac, E. To- bacco, en af Verdenshandelens betydeligste Artikler, bestaar af de tørrede og paa for- skj ellig Maade enten til Røg-, Snus- eller Skraatobak tilberedte Blade af den i Amerika,