Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tobak. 864 Tobak. Ost- og Vestindien, Asien og Afrika hjemme- hørende og nu i alle varme og tempererede Klimaer over hele Jorden dyrkede Tobaks- plante, Nicotiana. Denne Planteslægt hen- hører til Natskyggefamilien (Solaneerne) og indbefatter store, énaarige, i de varmere Kli- maer ogsaa tildels perennerende, urteagtige Planter med store, udelte, klæbrig behaarede Blade og regelmæssige Femtalsblomster, der have store, tragtformede Kroner; Frugten er en torummet Kapsel, der indeholder en stor Mængde fine, ægformige Frø. Tobaksplanten forekommer i mange Arter, som dog tildels først ere opstaaede ved dens Dyrkning og Forplantning til andre Egne. Tobaksforbruget er i vore Dage overordentligt stort og stræk- ker sig endogsaa til de mest uciviliserede Folkeslag: i Handelssamkvemmet med Here af disse udgjør Tobak endogsaa et meget vigtigt Tuskmiddel. Den samlede aarlige Production af Tobak anslaas for hele Jorden til over 1000 Millioner Pund, af hvilket Kvan- tum Asien skal afgive hen ved 400 M. Pd., imedens Produktionen i Amerika anslaas til 300 og i Europa ligeledes til 300 Mill. Pd. — De vigtigste dyrkede Arter af Tobaks- planten ere følgende: 1) Virginsk Tobak (Ni- eotiana Tali a ruin) stammer fra Sydamerika, men dyrkes nu ogsaa saavel i Nordamerika, som i de Heste europæiske Lande. Den har 1V+ à 2 Meter høie Stengler og lancetfor- inige, aflangt tilspidsede, noget hængende Blade, som ere indtil 1I2 Meter lange og 30 Ctm. brede og som have talrige Ribber, der løbe ud fra Hovedribben under spidse Vink- ler; den har store, smukke, rosenrøde Kronel- og spidse Kapsler. 2) Bredbladet Tobak (N. macrophy I la) ligner den forrige meget, men har større og bredere, mere oprette Blade, hvis Sideribber næsten udgaa under en ret Vinkel; hertil hører Varinas- og Ma- rylands Tobak. Denne Art dyrkes hyppig i Pfalz under Navn af »Putentabak“, da dens brede Bladafsnit egne sig fortrinlig til Cigar- Dækblade. 3) Bonde Tobak (N. rustica) er lavere end de foregaaende, idet den kun naar en Høide fra 60 Ctm. indtil l.1/* Meter; den har stilkede, ægrunde, butte, ofte bulede Blade, mindre fra Grunden udvidede, grøn- gule Kroner, afrundede Kapsler og grovere Frø. Den kaldes ogsaa Brasiltobak eller Violtobak, fordi Bladene give en lidt viol- agtig Lugt, naar de ryges. Den blev tid- ligere dyrket i Mængde i Tyskland, navnlig ved Nürnberg og i Pfalz, og forarbeidedes mest i til ordinair Røgtobak, men den er nu næsten : opgivet overalt, hvorimod den skal van-e den | vigtigste Kulturplante i Asien. Den tyrkiske : Tobak, med smaa, tynde, haandstore Blade, synes ogsaa at være en Varietet af denne Art, hvilket ligeledes er Tilfældet med den un- garske. Alle de asiatiske Tobakker have on for os noget uvant, sødlig Lugt og falde mindre paa Tungen end ^vor sædvanlige To- bak. For China have mange Botanikere an- taget en særegen, dér hjemmehørende Art under Navn af N. chinensis. Foruden de forannævnte, mere bekjendte Arter kan endnu nævnes: Nicotiana loxensis. som afgiver Co- ; lumbia-Tobak; N. andicola, chilensisk og pe- ruansk Tobak; N. repanda, Cuba- og Ha- vanna-Tobak; N. persica, Schiras-Tobak, N. quadrivalvis, Missouri-Tobak, N. asiatica, orientalsk Tobak etc.; alle disse Arter ere I dog sandsynligvis kun Varieteter, der ere op- staaede ved Dyrkning af de andre Arter i anden Jordbund og under forskjelligt Klima. Tobakken er en af de Kulturplanter, som lettett lader sig acclimatisere, og den dyrkes ogsaa nu i det Store i alle Verdensdele. Da Columbus i Aaret 1492 landede paa Øen Guanahani, saa lian Indianerne ryge Tobak af Maisbladruller, som de kaldte Tabacos, hvilket Navn Spanierne senere overførte paa Planten. Ogsaa Beboerne af Hispaniola, Mexico og Nordamerika røg Tobak, da disse Lande bleve opdagede af Europæerne, og Ryg- ning af Piber var allerede dengang en æld- gammel Skik hos de nordamerikanske India- nere. Brugen af Tobak har udbredt sig over j Europa fra Spanien og Portugal, hvortil de ! første Frø bleve bragte fra Amerika i Aaret 1555 af Philip den 2dens Livlæge, Gonzalo Hernandez de Oviedo. 1 Begyndelsen dyr- kede man kun Planten i Haver for dens smukke røde Blomsters Skyld, men man be- gyndte ogsaa snart at benytte Bladene som et kraftigt Lægemiddel. Den franske Ge- sandt i Lissabon, Jean Nicot, medbragte det følgende Aar Aflæggere og Frø af Tobaks- planten til Paris som en Foræring til Dron- ningen, Catharina af Medicis, og til Ære for hende kaldtes Planten en Tidlang Herbe de la reine, imedens den af Botanikerne blev benævnt Herba Nicotiana efter Overbringe- ren, hvilket latinske Navn den senere har beholdt. Endnu blev den dog kun betragtet dels som Prydplante og dels som Lægeurt, I men det varede ikke længe, førend maa s i Spanien, Portugal, Frankrig og Italien be- gyndte at anvende Bladene til Rygning. TÜ England blev denne Skik først indført af de Kolonister, som under Sir Walter Raleigh havde forsøgt paa at grundlægge en engelsk Koloni i Virginia, hvor de havde lært at ryge Bladene af Lerpiber paa samme Maade soin j de indfødte Indianere. Efterat Raleigh og hans Venner havde gjort det til en Modesag' at ryge Tobak i de høiere Kredse i London, ; spredte denne Skik sig snart videre, navnlig efter Grundlæggelsen i Aaret 1607 af Kolo- nien St. James i Virginien, hvor Jordbunden fandtes særlig godt egnet til Tobaksavl Store Kvantiteter bleve derfor producerede her og sendte hjem til England, hvor den Mængde Personer, som vare interesserede i Kolonien, .paa enhver Maade bestræbte sig for at gjøre Brugen af Tobak mere og mere almindelig, og dette lykkedes ogsaa snart tu Trods for det Forbud, som James den Først® allerede i Aaret 1604 havde ladet udgaa dei" imod, saa at denne Artikel i Løbet af Snes Aar vandt saa almindelig Indgang saa iblandt de lavere Stænder, at Plantens Dyrkning, som allerede var paabegyndt i Hö - land i Aaret 1616. kort efter ogsaa blev in( ' ført i England, hvor Jordbunden egnede mg meget godt dertil. Ogsaa herimod udko"