Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Tobak.
865
Tobak.
der imidlertid tiere Forbud, men ikke desto
mindre tiltog Forbruget af Tobak efterhaan-
den i en saadan Grad, at Regeringen blev
opmærksom paa, at der vilde kunne indvin-
des en betydelig Statsindtægt ved at kræve
en Toldafgift af al indført Tobak og sam-
tidig beskatte den indenlandske Tobaks-
dyrkning saa høit, at den ikke vilde kunne
svare Regning. Den Lethed, hvormed det
sidstnævnte Afgiftspaabud paa forskjellige
Maader blev omgaaet, bragte imidlertid snart
Regeringen til at indse, at der maatte tages
kraftigere Forholdsregler for at stanse den
indenlandske Tobaksdyrkning og derved gjøre
Indførselen af Tobak til en Indtægtskilde af
nogen Betydning for Statskassen. Allerede
i 1652 blev derfor al Tobaksdyrkning forbudt
i selve England, imedens dette Forbud dog
ikke omfattede Irland, hvor Dyrkningen der-
for i en lang Aarrække tiltog i en overor-
dentlig Grad, indtil der omsider i 1880 og-
saa udkom et strengt Forbud derimod for
Irlands Vedkommende. — Til Rusland og
Tyrkiet blev Tobaksplanten ligeledes indført
i den første Fjerdedel af det 17de Aarhun-
drede, og i Tyskland blev den først dyrket
i 1659 i Wasungen og kort efter ogsaa i
Ressen, Rhinpfalz etc. I Asien og navnlig
i China var den allerede kjendt længe før-
end den kom til Europa, og der gives nu
kun faa af den varme og tempererede Zones
Lande, hvor der ikke dyrkes Tobak, som dog
selvfølgelig er af meget forskjellig Kvalitet
efter Klimaet, Jordbunden og Dyrknings-
Diaaden. Den trives bedst i do varme Lande ;
i koldere Egne maa Planterne saavidt muligt
især beskyttes imod Norden- og Østenvin-
den. Paa fed, leret Jordbund, som ikke
indeholder meget Sand, bliver Tobakken
kraftigere og stærkere end paa en mere
sandholdig, og den første er derfor bedre
egnet til Snustobak og den sidste til Røg-
tobak. En væsentlig Indbydelse paa Tobakkens
Rodhed har den Gjødning, som benyttes til
dyrkningen; i Orienten vurderes den Tobak
høiest, som erholdes af Planter, der ere be-
handlede med Gedegjødning. Paa Cuba og
navnlig i Omegnen af Havana har man i de
sidste 15 Aar af Mangel paa naturlig Gjød-
jdng hyppig benyttet Guano istedetfor denne,
hvilket for en stor Del skal være Grunden
Ü1, at Havana-Tobakkon i den nyere Tid ikke
°r af den samme fortrinlige Kvalitet som
tidligere.
Tobaksbladene indeholde, foruden et bittert
Lxtractivstof, som væsentlige Bestanddele
Nicotianin og Nicotin, hvilke 2de Stoffer
betinge Bladenes Finhed og Styrke, idet det
tørstnævnte, som ogsaa kaldes Tobakseam-
Pher og som er en fast, ikke giftig Sub-
^nts af on bitter Smag, navnlig har Be-
tydning med Hensyn til Bladenes Smag og
Lugt, imedens Nicotinet hovedsagelig kun
Udøver narkotiske Virkningor, saa at dette
b>tofs Tilstedeværelse i større eller mindre
Rængde har en væsentlig Indflydelse paa
tobakkens Styrke. 1 ren Tilstand er Nico-
tin en farveløs, gjonnemsigtig, olieagtig
v ædske af en ubehagelig Tobakslugt og en
J. Hjorth: Varelexikon.
brændende skarp, længe vedholdende Smag.
Udsat for Luften bliver den først gul og
derefter brun og tyktflydende; den bestaar
af Ilt, Brint og Kvælstof, er flygtig i Varme
og undviger derfor med Tobaksrøgen. Nico-
tinet findes i meget forskjellig Mængde i de
forskjellige Tobakssorter ; i de amerikanske
lettere Tobakker findes der saaledes i Rege-
len kun c. 2 pCt deraf, imedens de stærkere
franske og tyske sædvanlig indeholde 6—8pCt.;
1 god Snustobak findes der sædvanlig endnu
2 pCt. Nicotin. Dette Stof siges at staa i
et omvendt Forhold til Nicotianinet, der som
ofte findes i mindst Mængde i den nicotin-
rigeste Tobak. Nicotin har den Egenskab
at kunne forbinde sig med Syrer til salt-
lignende Stoffer og er en stærk Gift;
men dog opsuges der af den menneske-
lige Organisme aarlig flere Millioner Pund
af dette Giftstof, en Mængde, som nydt paa
éngang vilde være tilstrækkelig til at dræbe
hele Jordens Befolkning, selv om den var
dobbelt saa stor som den nu er. Men hel-
digvis er det dog kun en meget ringe Del,
maaské neppe 1 pCt., af al denne ved Tobaks-
rygning opsugede Nicotin, der optages af
Spyttet og gaar over i Blodet, og alle Con-
stitutioner ere heller ikke lige modtagelige
for dette Giftstof. At enkelte Cigarfabri-
kanter skulle have forsøgt paa at anbefale
deres Varer ved at falbyde dem som nico-
tinfri, er uden al Betydning, idet Cigarer
uden Indhold af Nicotin vilde være et aldeles
værdiløst Fabrikat.
Tobaksplanten dyrkes nu sædvanlig paa
fri Mark og omtrent paa den samme Maade
i alle europæiske Lande med de ModifiGa-
tioner, som ere en Følge af disses forskjel-
lige Klima og Jordbund. Angaaende Dyrk-
ningsmaaden her i Landet give vi efter
»Landbrugsordbog« følgende Fremstilling.
Tobakken kræver en dybt muldet, frugtbar
Jord, hvor Vandet er godt afledet og som er
godt bearbejdet og gjødet med ikke altfor
frisk Gjødning; ofte anvendes ogsaa kunstig
Gjødning. Den dyrkes enten i Brakmarken
eller bedre paa samme Sted i en Række Aar,
hvilket ved passende Gjødning, helst med
Faaremøg, skal give det bedste Product. For
at Tobakken hos os kan faa Tid til at ud-
vikle sig, maa den saas paa Drivbed i den
første Halvdel af April. Til Udplantning paa
1 Td. Land regnes 6—7 Kvint Frø, som
saas paa 20—25 □ Alen. Frøet maa ud-
blødes og derved forberedes til Spiring før
Udsæden, og for at foretage denne ensartet
blandes Frøet helst med Sand, hvorpaa det
nedhakkes meget lidt eller dækkes med lidt
fin Muldjord. I de første Dage og i kolde
Nætter dækkes Bedet med Maatter, men iøv-
rigt bør de unge Planter have saamegen Sol
og Luft som muligt for at blive kraftige.
Naar Planterne sidst i Mai ere 2—3 Tom-
mer høie, udplantes de i Rader med 1
Alens Afstand imellem disse og 3/4 Alen
imellem Planterne i Rækken; i god Jord vil
det ialfald ikke nytte at sætte dem nærmere.
Naar Blomsterknopperne begynde at vise sig,
sædvanlig midt i August, afbrækkes eller
55