Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Tobak. 865 Tobak. der imidlertid tiere Forbud, men ikke desto mindre tiltog Forbruget af Tobak efterhaan- den i en saadan Grad, at Regeringen blev opmærksom paa, at der vilde kunne indvin- des en betydelig Statsindtægt ved at kræve en Toldafgift af al indført Tobak og sam- tidig beskatte den indenlandske Tobaks- dyrkning saa høit, at den ikke vilde kunne svare Regning. Den Lethed, hvormed det sidstnævnte Afgiftspaabud paa forskjellige Maader blev omgaaet, bragte imidlertid snart Regeringen til at indse, at der maatte tages kraftigere Forholdsregler for at stanse den indenlandske Tobaksdyrkning og derved gjøre Indførselen af Tobak til en Indtægtskilde af nogen Betydning for Statskassen. Allerede i 1652 blev derfor al Tobaksdyrkning forbudt i selve England, imedens dette Forbud dog ikke omfattede Irland, hvor Dyrkningen der- for i en lang Aarrække tiltog i en overor- dentlig Grad, indtil der omsider i 1880 og- saa udkom et strengt Forbud derimod for Irlands Vedkommende. — Til Rusland og Tyrkiet blev Tobaksplanten ligeledes indført i den første Fjerdedel af det 17de Aarhun- drede, og i Tyskland blev den først dyrket i 1659 i Wasungen og kort efter ogsaa i Ressen, Rhinpfalz etc. I Asien og navnlig i China var den allerede kjendt længe før- end den kom til Europa, og der gives nu kun faa af den varme og tempererede Zones Lande, hvor der ikke dyrkes Tobak, som dog selvfølgelig er af meget forskjellig Kvalitet efter Klimaet, Jordbunden og Dyrknings- Diaaden. Den trives bedst i do varme Lande ; i koldere Egne maa Planterne saavidt muligt især beskyttes imod Norden- og Østenvin- den. Paa fed, leret Jordbund, som ikke indeholder meget Sand, bliver Tobakken kraftigere og stærkere end paa en mere sandholdig, og den første er derfor bedre egnet til Snustobak og den sidste til Røg- tobak. En væsentlig Indbydelse paa Tobakkens Rodhed har den Gjødning, som benyttes til dyrkningen; i Orienten vurderes den Tobak høiest, som erholdes af Planter, der ere be- handlede med Gedegjødning. Paa Cuba og navnlig i Omegnen af Havana har man i de sidste 15 Aar af Mangel paa naturlig Gjød- jdng hyppig benyttet Guano istedetfor denne, hvilket for en stor Del skal være Grunden Ü1, at Havana-Tobakkon i den nyere Tid ikke °r af den samme fortrinlige Kvalitet som tidligere. Tobaksbladene indeholde, foruden et bittert Lxtractivstof, som væsentlige Bestanddele Nicotianin og Nicotin, hvilke 2de Stoffer betinge Bladenes Finhed og Styrke, idet det tørstnævnte, som ogsaa kaldes Tobakseam- Pher og som er en fast, ikke giftig Sub- ^nts af on bitter Smag, navnlig har Be- tydning med Hensyn til Bladenes Smag og Lugt, imedens Nicotinet hovedsagelig kun Udøver narkotiske Virkningor, saa at dette b>tofs Tilstedeværelse i større eller mindre Rængde har en væsentlig Indflydelse paa tobakkens Styrke. 1 ren Tilstand er Nico- tin en farveløs, gjonnemsigtig, olieagtig v ædske af en ubehagelig Tobakslugt og en J. Hjorth: Varelexikon. brændende skarp, længe vedholdende Smag. Udsat for Luften bliver den først gul og derefter brun og tyktflydende; den bestaar af Ilt, Brint og Kvælstof, er flygtig i Varme og undviger derfor med Tobaksrøgen. Nico- tinet findes i meget forskjellig Mængde i de forskjellige Tobakssorter ; i de amerikanske lettere Tobakker findes der saaledes i Rege- len kun c. 2 pCt deraf, imedens de stærkere franske og tyske sædvanlig indeholde 6—8pCt.; 1 god Snustobak findes der sædvanlig endnu 2 pCt. Nicotin. Dette Stof siges at staa i et omvendt Forhold til Nicotianinet, der som ofte findes i mindst Mængde i den nicotin- rigeste Tobak. Nicotin har den Egenskab at kunne forbinde sig med Syrer til salt- lignende Stoffer og er en stærk Gift; men dog opsuges der af den menneske- lige Organisme aarlig flere Millioner Pund af dette Giftstof, en Mængde, som nydt paa éngang vilde være tilstrækkelig til at dræbe hele Jordens Befolkning, selv om den var dobbelt saa stor som den nu er. Men hel- digvis er det dog kun en meget ringe Del, maaské neppe 1 pCt., af al denne ved Tobaks- rygning opsugede Nicotin, der optages af Spyttet og gaar over i Blodet, og alle Con- stitutioner ere heller ikke lige modtagelige for dette Giftstof. At enkelte Cigarfabri- kanter skulle have forsøgt paa at anbefale deres Varer ved at falbyde dem som nico- tinfri, er uden al Betydning, idet Cigarer uden Indhold af Nicotin vilde være et aldeles værdiløst Fabrikat. Tobaksplanten dyrkes nu sædvanlig paa fri Mark og omtrent paa den samme Maade i alle europæiske Lande med de ModifiGa- tioner, som ere en Følge af disses forskjel- lige Klima og Jordbund. Angaaende Dyrk- ningsmaaden her i Landet give vi efter »Landbrugsordbog« følgende Fremstilling. Tobakken kræver en dybt muldet, frugtbar Jord, hvor Vandet er godt afledet og som er godt bearbejdet og gjødet med ikke altfor frisk Gjødning; ofte anvendes ogsaa kunstig Gjødning. Den dyrkes enten i Brakmarken eller bedre paa samme Sted i en Række Aar, hvilket ved passende Gjødning, helst med Faaremøg, skal give det bedste Product. For at Tobakken hos os kan faa Tid til at ud- vikle sig, maa den saas paa Drivbed i den første Halvdel af April. Til Udplantning paa 1 Td. Land regnes 6—7 Kvint Frø, som saas paa 20—25 □ Alen. Frøet maa ud- blødes og derved forberedes til Spiring før Udsæden, og for at foretage denne ensartet blandes Frøet helst med Sand, hvorpaa det nedhakkes meget lidt eller dækkes med lidt fin Muldjord. I de første Dage og i kolde Nætter dækkes Bedet med Maatter, men iøv- rigt bør de unge Planter have saamegen Sol og Luft som muligt for at blive kraftige. Naar Planterne sidst i Mai ere 2—3 Tom- mer høie, udplantes de i Rader med 1 Alens Afstand imellem disse og 3/4 Alen imellem Planterne i Rækken; i god Jord vil det ialfald ikke nytte at sætte dem nærmere. Naar Blomsterknopperne begynde at vise sig, sædvanlig midt i August, afbrækkes eller 55