Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tobak. 866 Tobak. afhugges Toppen, saa at hver Plante kun beholder en halv Snes Blade, og senere af- knibes ogsaa de efterhaanden i Bladhjør- nerne fremkomne Sideskud, alt for at frem- skynde de tilbageblevne Blades Udvikling. Disse Arbeider maa helst foretages midt paa Dagen og i Solskin, da Bladene paa denne Tid ere mindre stive, og det gjælder om at beskadige disse saa lidt som muligt. Ind- høstningen af Bladene foretages sædvanlig i første Halvdel af September, helst i to eller tre Gange og efterhaanden som de modnes nedenfra; men her i Landet afbrækkes de sædvanlig paa éngang, naar de nederste Blade begynde at gulne, hvorefter de sorteres, idet de nederste og de beskadigede Blade høre til ringeste Sort. Efter at være bragte i Hus trækkes Bladene paa Snore eller tynde Stæn- ger og ophænges til Tørring en Maanedstid i særegne aabne, men med Tag dækkede Skur, indtil de ere saa tørre, at man kan rulle dem om Fingeren, uden at Midtribben brækker eller flyder med Saft. Imod stærk Blæst og Begn bør de beskyttes ved at op- hænge Maatter eller anbringe Bræder i Vind- siden, og man maa jevnlig efterse de op- hængte Blade for at fjerne de henraadnende. De tørrede Blade blive derefter henlagte i store Bunker paa et Lag Halm for at gjære eller »svede«, som det kaldes, hvilket er en meget vigtig Sag, men vanskelig at faa ud- ført paa rette Maade. Bunkerne maa stadig omlægges, naar de blive varme, for at Gjæ- ringen ikke skal drives for vidt, og bedær- vede Blade maa stadig bortskaffes. Efter Svedningen bliver Tobakken pakket enten ved at lade Bladene blive paa Snorene og binde disse sammen, eller ved at trække dem af og lægge dem regelmæssig ovenpaa hver- andre i passende Pakker, som sammenbindes med et Siv- eller Bastbaand. Disse mindre Pakker eller »Popper« sammenbindes atter til større Bundter paa omtrent 16 Pd., i hvilken Tilstand de da gaa i Handelen som Raatobak til en gjennemsnitlig Pris af c. 20 Kr. pr. Centner. Man har Exempler her i Landet paa en Avl af 3,000 Pd. pr. Td. Land, men gjennemsnitlig vil Udbyttet dog neppe kunne anslaas til stort mere end det Halve. Skjøndt Driften er temmelig kostbar og den hos os avlede Tobak er altfor skarp og ganske fattes den fine Smag og Lugt, der udvikler sig i varmere Egne, synes Tobaks- avlen dog i Regelen at kunne betale sig, især naar man tager i Betragtning, at den forbereder og renser Jorden godt til den efterfølgende Sæd. Fornylig (1883) har imid- lertid Regeringen i Forbindelse med For- slaget til en ny Toldlov, hvorefter Indfør- selstolden for fremmed Tobak agtes forhøiet, forelagt Rigsdagen et andet Lovforslag, som gaar ud paa at forbyde al Tobaksavl i Dan- mark. I flere Lande or Tobaksavlen og To- bakshandelen et Statsmonopol, hvilket den og- saa var her i Landet i Slutningen af forrige Aar- hundrede; i de fleste andre Lande er Indførsels- tolden for fremmed Tobak meget høiere end hos os. Imedens den saaledes i Danmark for Tiden for de 3 Kategorier: 1) Tobaksblade og Stilke, 2) Cigarer og 3) Røg- Skraa- og Snustobak kun andrager henholdsvis 147/i2> 83Vg og 205/6 Øre pr. Pd., er Toldbeskat- ningen i Norge resp. 621/2, 125 og 75 Øre, i Sverig 50, 150 og 60 Øre og i Tyskland 38, 120 og 80 Øre pr. Pd. Den Omhu, som der anvendes ved Dyrk- ningen og den første Behandling og Sorte- ring af Tobakken har en betydelig Indflydelse paa Varens Kvalitet, og i den nyere Tid har man ogsaa erkjendt dette i de fleste euro- pæiske Lande, saa at der nu i mange Egne erholdes et langt bedre Product end tid- ligere. I den store Handel kommer Tobakken mest som Blade og bliver derefter i Tobaks- fabrikerne ved en yderligere Behandling for- arbeidet enten til Røg- Snus- Skraatobak eller Cigarer. Nogle Sorter blive dog ogsaa spundne til Ruller (t. Ex. Varinas), idet man snor Bladene sammen til en Art Strikke, saa at de bedste Blade danne det ydre Dække. Fede Tobakssorter give stedse et kraftigere og mørkere Blad efter Tørringen; de ere altid stærkere end de lysere Tobakker, men kunne gjøres svagere ved Udludning med Vand, hvorved de imidlertid tabe endel af deres Aroma. Ved flere finere Tobakssorter, navn- lig i Nordamerika, blive Bladene før Tørrin- gen befriede fra den tykkeste Del af Hoved- ribben, og disse Ribber komme da i Handelen under Navn af Tobaksstilke og anvendes dels til Fabrikation af Snustobak og dels og- saa til ordinair Røgtobak, efterat de først ere valsede flade. Hos flere amerikanske og vestindiske, og ogsaa undertiden hos nogle europæiske Tobakker findes der ofte i Bladene smaa runde, gullige Pletter, som ere meget tyndere end Resten af Bladet og om hvis Oprindelse man endnu ikke véd noget be- stemt, thi at de skulde hidrøre fra Hagl, er ikke sandsynligt. Man kalder saadanne Blade tig rede og de benyttes især til Dæksblade om Cigarer, navnlig i Sverig og nogle Egne af Sydtyskland, fordi Mange sætte Pris paa saadanne plettede Cigarer, skjøndt Pletterne ingenlunde ere Tegn paa Tobakkens gode Kvalitet. Efter Productionslandene skj einer man imellem følgende Hovedsorter af Tobak: I. Nordamerikanske Tobakker. De forenede Fristater levere den meste Tobak i den europæiske Handel, og om og- saa endel deraf kun er af Middelkvalitet) saa egner den sig dog fortrinlig til de mest gangbare Sorter Cigarer, Røg- og Snustobak. Alene Scandinavien, Tyskland og Holland forbruge aarlig c. 50,000 Fade deraf. DeD meste avles i Virginien, Maryland og Ken- tucky, men desuden produceres der ogsaa meget i Ohio, Tennessee, Missouri, Louisi* ana, Indiana etc, Den bedste er den vir- ginske eller Virginia-Tobak, især den fra Richmond ved Jamesriver, hvor de ældste og største Plantager ere beliggende, hvis Pr0' ducter forsendes over hele Jorden. De store> tunge, fede, mørkebrune og undertiden sorte Blade ere særlig anvendelige til Skraa- og