Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tobak. 871 Tobak. District imellem Heidelberg og Mannheim og tildels ogsaa paa den anden Side af Binnen i det baierske Pfalz, hvor Tobakken imid- lertid er af ringere Kvalitet og temmelig svær. Dyrkningen og Behandlingen af Plan- ten er i den nyere Tid dreven med langt større Omhu end tidligere, hvorved Tobakkens Kvalitet har forbedret sig betydeligt; den er endogsaa bleven en ikke uvigtig Udførsels- artikel til Spanien og England, idet Land- boerne have lært at glatte Bladene, saaledes som det forlanges i disse Lande. Den egner sig særlig godt til Cigarfabrikation, idet Bladene ere store, holdbare, af smuk Farve og kun have svage Bibber. Til Cigarfabri- kation blive Bladene sædvanlig allerede af Producenterne sorterede i Dæksblade, Qm- blade og Indlæg, hvilke sidste ogsaa anvendes til at skæres, i hvilket Til- fælde de kaldes »Schneidegut«. Der fore- kommer ogsaa hyppig Sandblade, der godt kunne benyttes som Skæregods, da de af- give en lys, meget let Køgtobak og i gun- stige Aar ogsaa ere temmelig lange og hele. De ordinaireste og korteste Sandblade kaldes »Sandgrumpen«. I nogle Egne, især paa den anden Side af Bhinen, avles der ogsaa en svær, mørkebrun, undertiden endogsaa fed Tobak, der mest forarbeides til Snus, hvor- for den ogsaa benævnes »Carottegods«. Pfalzer-Tobakken forsendes trukken paa Tørre- snorene i Lærreds Baller paa 4—5 Centner, hovedsagelig fra Mannheim, Heidelberg og Schwetzingen. — En anden Sort tysk Tobak er Uckermarker, navnlig fra Omegnen af Schwedt ved Oderfloden, og af denne sættes igjen den saakaldte »Vierradener« høiest. Andre bekjendte Tobaksegne ere Baiern, Elsas, Storhertugdømmet Hessen, Egnen omkring Osnabrück, Nordheim, Göttingen, Provinsen Pommern, Schlesien, Posen etc. ; men alle disse Sorter komme dog ikke i den større, udenrigske Handel. Hovedmanglen ved næsten alle tyske Tobakker er deres ube- hagelige, fuselagtige Lugt og Smag, naar de ryges, hvilke Egenskaber selv ved den omhyggeligste Behandling ikke ganske kan hetages dem. — Efter den officielle Statistik for det tyske Eige var der i Aaret 1879 i hele det tyske Omraade beplantet 17,278 Hek- tarer (à l,8i3 d. Td. Land) med Tobak, ime- dens der i Gjennemsnit for Aarene 1871—79 var beplantet 22,372 Hektarer dermed, og der har saaledes i 1879 været en ikke ringe Til- bagegang i den tyske Tobaksavl. I det sidst- nævnte Aar var Høsten middelgod og ud- gjorde gjennemsnitlig 20,800 Pd. tørre To- baksblade pr. Hektar, hvorfor Gjennemsnits- Prisen var 371/2 Mark pr. 100 Pd. imod c. 25 Mark i de foregaaende Aar; Udbyttet pr. Bektar blev anslaaet til 1,239 Mark. Ind- førselen til Tyskland i 1879 af udenlandsk •tobak var paa Grund af Toldforhøielsen og den store Indførsel, der fandt Sted umiddel- bart før den nye Toldtarifs Ikrafttræden, meget ringe, og Udførselen af Tobak og Fa- brikater deraf til Udlandet var ubetydelig. Indførselens samlede Værdier beregnet til 21'/2 mill. Mark og Udførselens til 7 Mill. M. ; men gjennemsnitlig for Aarene 1871—79 havde Indførselen en Værdi af 83 Mill. M. og Udførselen af 231/2 Mill. M., og der viser sig saaledes en i meget betydelig Nedgang i 1879. I Ungarn og Siebenbürgen er Tobaksavlen af stor Vigtighed, og der produceres ogsaa i disse Lande en af de bedste europæiske To- baksarter. Den stammer fra Levanten, har mest et stort, bredt, næsten rundt, tyndt og fint Blad med tynde Bibber og for største Delen af en smuk gul eller lysebrun Farve, og afgiver en let, men dog kraftig Tobak af en behagelig Lugt; nogle enkelte Sorter ere ogsaa mørkebrune og svære. Den egner sig meget godt til Cigarfabrikation; men efter Localiteterne gives der ogsaa nogle Sorter, som ere bedre tjenlige til Snustobak. De vigtigste Egne for Tobaksdyrkningen ere be- liggende paa den venstre Bred af Floden Theiss, og de forskjellige Sorter benævnes efter Hovedforsendelsesstederne i Dyrknings- districterne, som sædvanlig omfatte flere Ko- mitater. De vigtigste ere: Szegediner er mest mørkebrun og svær og egner sig bedst til Snus; Debrecziner er lysebrun, let og storbladet; Fünfkirchner er svær, egner sig ikke til Eøgtobak, men forarbeides til Snus og Skraa; Debröer er gul, let og bladrig, har store Blade og benyttes meget til fine Snustobakker. Foruden disse mere bekjendte Sorter kan endnu mærkes Waizener, Garten- lettinger, Arader, Insulaner eller Cserbl (en simpel Sort), Cupavarer, Pester etc.; men dels produceres der ikke store Kvantiteter af disse Sorter, og dels forbruges de mest i selve Landet. Den ungarske Tobak forsendes i med Seilgarn omvundne Bundter, som ere pakkede i Lærredsballer paa 4—5 Centner, og flere af Sorterne ere desuden under Lærredet omgivne af en Sivmaatte. Størstedelen deraf forarbeides i Østerrig, men der udføres dog ogsaa temmelig store Kvantiteter. Den øster- rigske Begering anordner hvert Aar, hvor- meget og til hvilken Pris der skal leveres af de enkelte Kategorier til dens Monopolfor- retning, et Kvantum, som udgjør hen ved 800,000 Centner. Tobaksregien indbringer Staten aarlig c. 165 Mill. Gylden (à 1 Kr. 78 Øre). I tysk Østerrig er Tobaksdyrkning forbudt. Tyrkiet producerer Tobak i Mængde og tildels af meget god Kvalitet; den bestaar mest af smaa, hjerteformige, fine, guldgule eller brunlig gule Blade af en behagelig Lugt, men meget stærke og narkotiske. Den meste og bedste avles i Macédonien, især i Omegnen af Salonichi, hvor den fineste Sort kaldes Corada- eller Paschatobak. Desuden er Dyrkningen ogsaa udbredt i Wallachiet, i Grækenland, paa Øerne og i det asiatiske Tyrki (sé ovenfor). Den tyrkiske Tobak kommer ogsaa ofte til de andre europæiske Lande skaaren og tildels indpakket i Blærer, ligesom ogsaa i Form af Cigaretter, og de finere Sorter betales meget dyrt, men Ud- førselen deraf er ikke betydelig, da Forbruget i Tyrkiet er meget stort. For at gjøre To- bakken mere vellugtende blande Tyrkerne