Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Tobak. 872 Tobak. undertiden Paradistræ eller Ambrakugler deri. I Frankrig blev Tobaksmonopolet allerede indført i Aaret 1811 som varig Institution, og siden den Tid har det kun været tilladt et bestemt Antal Landboere at dyrke Tobak under Tilsyn af Staten, som afkjøber Tobaks- dyrkerne hele Høsten og selv overtager baade Fabrikationen og Forhandlingen deraf. Den fastsætter de Priser, som Forbrugerne skulle betale derfor, og navnlig siden 1860 har den begyndt efterhaanden at forhøie disse. Ime- dens Salgsprisen indtil October 1860 i det indre Frankrig kun var 4 Francs pr. Pund, sattes den kort efter op til 5 Fr. og er nu for ganske ordinair Tobak stegen til 6 a 7 Fr. pr. Pund, imedens den dog i Grænse- districterne er endel lavere, ligesom ogsaa den for Soldater og Matroser bestemte saa- kaldte Marketender-Tobak sælges betydelig billigere. De forannævnte Priser gjælde Eøg- Skraa- og Snustobak; for Cigarer ere Priserne stegne fra 5—20 Centimer til 5—50 Centimer, og for Cigaretter svinger Prisen imellem 7 og 22 Francs pr. Pund. Uagtet disse Prisstigninger er Tobaksforbruget dog tiltaget meget stærkt i Frankrig i den nyere Tid ; imedens saaledes Landets Tobaksforbrug i Aaret 1815 kun var henved 18 Mill. Pd., udgjorde det i 1876 over 62 Mill. Pd., og. dette uagtet den franske Befolkning i dette Tidsrum kun var tiltagen med omtrent en Femtedel, nemlig fra 29 Millioner i det førstnævnte Aar til 36 */2 Mill, i 1876. Af de 62 Mill. Pd., der som ovennævnt consu- meredes i Frankrig, vare de 50 Mill. Bøg- tobak og 12 Mill. Snustobak etc. For Fi- nantsaaret 1881 ansloges den franske Stats- kasses Indtægter af Tobaksmonopolet til 335 Millioner Francs, et Beløb, der er omtrent fem Gange saa stort som alle de danske Statsindtægter tilsammen. — Den franske Tobaksfabrikation beskæftiger for Tiden 1,649 Mænd og 20,576 Kvinder. I Aaret i 881 blev der alene af Cigarer solgt c. 7 Millioner Pund. Rusland dyrker Tobak i stor Udstrækning, navnlig i Ukraine, Podolien, Yolhynien, Hvide- og Lille-Kusland etc., ligesom ogsaa i Gouvernementerne Orel, Charkow, Kiew, Bjäsan o. fl. ; men den forbruges mest i Lan- det. Bladene ere gule eller brune og tem- melig skarpe og narkotiske; de gule eller lysebrune Sorter, den lette Sarepta, forar- beides mest til Bøgtobak, og den sortebrune, svære Saratow hovedsagelig til Snus. Ukraine- tobakken, som er af asiatisk Oprindelse, har en skarp Smag og en ikke behagelig Lugt; i Biga og de andre russiske Østersøhavne, hvor Hovedoplagene deraf findes, sorteres den i Kron, Wrack og Wrack-Wrack. Den aarlige Production i Busland anslaas til c. 100 Millioner Pund, hvoraf Størstedelen be- staar af simple Sorter. Ligesom i Østerrig og Frankrig er To- baksproductionen ogsaa et Regeringsmonopol i Spanien og Rumænien samt ligeledes i Italien, hvor der vel dyrkes endel Tobak, men hovedsagelig kun til Landets eget Forbrug. I Danmark er Tobaksavlen kun af ringe Betydning, skjøndt dens Nordgrænse først findes høit oppe i Norge. Den blev indført her til Landet i Aaret 1719, da Frederik den 4de indkaldte c. 30 fattige franske Familier til Fredericia for at anlægge Tobaksplan- tager i Omegnen og derved forbedre Avls- bruget Efterhaanden udgik der herfra Fa- milier til andre Steder i Landet, saasom til Slagelse og Eoeskilde, hvor de ligeledes ind- førte Dyrkningen, men hvor den snart blev opgiven igjen, skjøndt den blev protegeret af Begeringen, som t. Ex. ved en Forordning af 23de Marts 1778 paalagde Tobaksspin- derne at anlægge Tobaksplantager, i Kjøben- havn paa 50 Tdr. Land hver, og i de andre Kjøbstæder paa 4 Tdr. Land, uden at der var Tale om at bebyrde dem med Told eller Skat. Da endel af Tobaksdyrkerne ved Fre- dericia under Krigsforholdene i 1864 maatte flygte til Fyen, lærte de Beboerne omkring Middelfart at dyrke og behandle Tobaks- planten, som ogsaa endnu dyrkes der, men kun i ringe Mængde, da det næsten synes som om denne Avl ikke passer for de der- værende Forhold, og det er derfor egentlig kun i Omegnen af Fredericia og maaske nogle enkelte andre Steder i det østlige Jyl- land, at der her i Landet dyrkes Tobak af nogen Betydning. I Aarene omkring 1770 avledes der ved Fredericia aarlig 180 à 200,000 Pd. Tobak, der omtrent er det sanarne Kvantum, som der endnu aarlig produceres i denne Egn. Prisen var i 1770 c. 4 Rdl. pr- 100 Pd., imedens den nu er 15 a 20 Kroner' Dyrkningsmaaden her i Landet er allerede omtalt i Begyndelsen af denne Artikel. For at anvendes til Snus- eller Skraatobak og undertiden ogsaa til Røgtobak blive de raa Tobaksblade først tilberedte paa for" skj ellige Maader, idet man dels søger at for- bedre deres naturlige Egenskaber og dels bibringer dem en ny forandret Lugt og Smag, ligesom Bladene ogsaa maa gives den til de forskj ellige Øiemed nødvendige Forra* Det Første, som Fabrikanten maa foretage sig, er at sortere Bladene efter deres Kvali- tet, Farve og andre Egenskaber; derefter blive de, efter at være befriede fra de tyk- keste Ribber, lagte i en af forskjellige salt" agtige eller sødlige Kryderistoffer tilberedt Sauce, som dels betager dem deres Skarphed) dels giver dem et bedre Udseende, og del3 bibringer dem en mere behagelig, undertiden helt forandret Lugt og Smag. Saucens Tf*' beredning er i de fleste Fabriker en Hemme- lighed, men den bestaar sædvanlig af e11 Blanding af en Mængde Stoffer, som maa tilsættes i et vist Forhold, saasom Kjøkke»" salt, Salmiak, Thé, Kaffe, Afkog af Tama- rinder, Bosiner eller Svedsker, sød Yin, Ene' bær, Anis, Storax, Benzoë, Nelliker, Yanifl® etc.; Sukker, Honning og harpixagtige Stoftei maa kun anvendes i ringe Mængde. Efter a være saaledes behandlede med denne Saite eller Beitse, underkastes Bladene en Gj*rmg>