Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tobak. 873 Tobak. hvorefter de tørres ved en jevn Yarme. Paa denne Maade, ligesom ogsaa navnlig ved at blande forskjellige Tobakssorter sammen, til- virkes der en stor Mængde forskj ellige Sorter, som ofte gives aldeles vilkaarlige Navne. Røgto- bakken bliver solgt dels i Form af Buller, der enten komme færdige fra Productions- landede eller spindes i Europa, dels skaaren og dels forarbeidet til Cigarer. Naar Bladene skulle spindes til Buller, blive de først fug- tede med Yand for at blive mere bøielige; de bele og brede Blade benyttes til Dæks- blade om Bullen, imedens de smaa eller itu- revne Blade udgjøre dennes Indre. Begyn- delsen af en saadan Bulle snos med Haanden, Kien Besten udføres paa en lodret Omdrei- oingsmaskine, paa hvis Midte der sidder en Krog, hvortil den paabegyndte Tobaksrulle fæstes; denne Skive sættes nu i Bevægelse, °g Tobaksrullen bringes derved til at dreie sig om sin Længdeaxe. For at Bulningen han blive tæt og glat, griber Spinderen Stren- gen med den venstre Haand og trykker med den liøire en lille Jern- eller Træplade imod den for at glatte den. Strengen opvindes efter- haanden paa en Valse, og naar denne er fyldt, aftages det Spundne, som da paa fri Haand sammenvikles til en større Bulle, der tilsidst endnu bringes under en Presse. Disse Buller vare endnu for 50 Aar siden den Form, hvori Røgtobakken sædvanlig kom i Handelen, idet Cigarrygning dengang endnu ikke havde Vundet Indgang i de fleste europæiske Lande. 7-7 Bladene skæres paa Apparater, som have Lighed med Hakkelsemaskiner og som i større fabriker drives ved Maskinkraft, i den nyere Lid ogsaa paa mere complicerede Maskiner. De blive først fugtede og derefter tørrede enten i Luften under Tag eller ved kunstig Varme, hvilken sidste Fremgangsmaade sædvanlig benyttes i Tyskland med de ordinaire Land- tobakker, idet Bladene spredes paa en enten jæd Ild eller Vanddampe ophedet Jernplade, hvorved Tobakken tillige bliver bedre og mere holdbar, ligesom den ogsaa derved bliver bruset eller krøllet. Den skaarne Tobak for- endes enten løs i Fustager eller Sække og ^fveies da ved Nedpakningen, eller ogsaa i forskjelligt formede Pakker paa 1js, %, J/2 olier 1 Pund, som sædvanlig ere forsynede *ned en Etikette og betegnede med forskjellige Ravne. Der fremkommer derved en stor "længde forskjellige Sorter, af hvilke imid- Jertid navnlig de simplere kun adskille sig L'a hverandre ved Benævnelserne og ved Lakkernes Form og Etikette. — Det fra To- bakken sigtede Tobaksstøv kan benyttes, Efterat det ved Slemning er befriet for det heri indeholdte Sand, til ordinair Snustobak, hien anvendes mest til at fordrive Jordlopper, onegle, Utøi hos Husdyr etc. Den meste Tobak forbruges nu i Form af Ctflarer, som først bleve bekjendte i det Nordlige Europa i Begyndelsen af dette Aar- hundrede, navnlig ved de franske Tropper, Soiu bragte dem til Tyskland fra Spanien. I hen nyere Tid har Brugen af Cigarer udbredt ,Sl§ i de fleste Lande endogsaa iblandt de Aveste Samfundsklasser, men Consumtionen af skaaren Tobak er dog ikke derfor aftagen i nogen væsentlig Grad, imedens dog hele Tobaksforretningen derved har taget en ny Betning. Men om man ogsaa nu for- færdiger meget billige Cigarer af ordinair Tobak, saa er dog Brugen af samme stedse forbunden med en vis Ødselhed; thi dels blive Cigarer ikke lidet fordyrede ved Ar- beidslønnen, dels kan der til det ydre Om- svøb kun benyttes udsøgt store og hele Blade, hvis Pris derved forhøies betydeligt, og dels maa ved Bygning af Cigarer næsten altid det sidste Stykke bortkastes som ubrugeligt. — De til Cigarfabrikation bestemte Tobakker blive først stænkede med Vand, hvorpaa man lader dem henligge 24 Timer for at de kunne blive tilstrækkelig blødgjorte, og da det er en Hovedfordring til en god Cigar, at den skal brænde jevnt, maa Bladene dernæst be- fris for deres Hovedribber. Det Indre af en Cigar, Indlægget, hvortil man dels benytter smaa, tynde eller iturevne Blade og dels Affaldet fra Tilskæringen af Dækbladene, fa- brikeres af parallelt lagte Blade, som først maa tørres paa et luftigt Sted, da der ikke vilde blive Træk i en Cigar, som var forar- beidet af fugtige Indlægsblade. Indlægget bestaar ofte af flere forskj ellige Sorter Tobak, idet man t. Ex. giver en ellers let Cigar en stærkere og behageligere Lugt ved at ind- blande lidt Cuba eller anden svær Tobak deri. Dette Indlæg indvikles i et større Blad, Ombiadet, og kaldes derefter en Vikkel. Ci- garens yderste Omsvøb, Dæksbladet, bestaar af en af et halvt Blad lodret paa Siderib- berne skaaren Strimmel. Paa denne lægges Vikkelen, og ved Bulning frem og tilbage paa et Bord dannes da Cigaren, hvis Spids bliver sammensnoet med Fingrene og fast- klæbet med Gummi, imedens den anden stumpe Ende bliven afskaaren med en Kniv. Dækbladet anbringes spiralformigt omkring Vikkelen, saaledes at det overalt dækker denne, men dog tillige saaledes, at enhver Spiralgang ikke mere end netop dækker den forrige, saa at Luften ikke kan trænge ind imellem dem. Til at fabrikere Cigarer alene med Haanden udfordres der megen Øvelse, som først kan erhverves efter flere Aars For- løb, og Arbeidslønnen for dette saakaldte »Haandarbeide« er derfor meget høi. For at kunne tildanne Cigarerne med større Lethed har man derfor i den nyere Tid i Cigarfabri- kationen indført Brugen af de saakaldte »Vikkelforme« af Træ, hvori der sædvanlig er udhulet 20 efter de forskjellige Cigarers Form og Størrelse nøiagtig tildannede Bum, i hvilke de kun løselig sammenrullede Vikler ved en stærk Presning gives en ensartet Form; naar de derefter ere tørrede for at erholde den fornødne Fasthed, kunne de uden Vanskelighed omvikles med Dæksblade af mindre øvede Arbeidere. I Modsætning til det forannævnte Haandarbeide kaldes dette Fabrikat »Formarbeide« ; men de paa denne Maade tilvirkede Cigarer vurderes mindre høit end de førstnævnte, navnlig ogsaa fordi Tobakken forringes ved Tørringen. I Havana fabrikeres derfor alle Cigarer ved Haandar-