Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Tobak.
874
Tobak.
beide. Til Dækblade egne sig overhovedet
kun saadanne Tobakker, som have et stort,
glat og fast Blad med tynde Sideribber, og
man benytter hertil et ganske andet Blad
end til Indlægget, hvorfor man slet ikke kan
bedømme en Cigars Kvalitet efter Dækbladet.
Combinationer, som nu ofte anvendes, ere
saaledes til bedre Sorter Cigarer: Havana
Dæksblade med samme Omblad og Indlæg,
St. Felix Dæk med Havana eller fin Cuba
eller med St. Felix blandet med Havana som
Indlæg, Sumatra eller Java Dæk med Indlæg
af Havana, Cuba, Felix eller Brasil, disse
sidste blandede efter Fabrikantens Skjøn,
hvorpaa Cigarernes Godhed da hovedsagelig
beror. Til ringere Cigarer benyttes hyppig
som Dæksblade Seedleaf, Columbia, simplere
Java eller Domingo; til Omblade Seedleaf,
Brasil, Domingo, hollandske Sandblade, Pfäl-
zer- og ungarsk Tobak, og til Indlæg Brasil
i forskjeilige Kvaliteter, Seedleaf samt alt
Affaldet fra de anvendte Dæks- og Omblade.
Til de simpleste Cigarer benyttes ikke sjel-
den her i Landet hollandske Dæksblade med
Indlæg af dansk eller lignende ordinair
Tobak.
Naar Cigarerne ere færdigt tildannede som
ovenfor beskrevet, sorteres de efter Kvali-
teten i Flor, Prima, Secunda og Tertia eller
Udskud, og derpaa efter Farven i Maduro,
mørke, Colorado maduro, mindre mørke,
Colorado, Mellemfarve, og Colorado darò,
lyse. Cigarerne bundtes nu som oftesti Bundter
paa 25, 50 eller 100 Stykker, som omvikles med
Silkebaand og nedpakkes i Cedertræs Kasser,
hvorefter de indbringes i Tørrestuen. Tør-
ringen maa ikke foregaa for hurtigt eller ved
for stærk Yarme, da Cigarerne derved faa en
skarp og mindre behagelig Smag. Den bedste
Tørringsmaade er at lagre Cigarerne i længere
Tid under almindelige Temperaturforhold,
hvorved de vinde meget i Kvalitet; men denne
Fremgangsmaade medtager en Tid af flere
Maaneder, hvorfor den kun sjelden benyttes.
— Havana-Tobakken giver de fineste og mest
vellugtende Cigarer, som imidlertid ogsaa
fordyres derved, at Havana-Dækblade ere for-
holdsvis sjeldne, hvorfor de betales med meget
høie Priser. Fra Havana kommer der ogsaa
mange færdige Cigarer til Europa, som til
Adskillelse fra de i Europa fabrikerede kaldes
ægte eller importerede og iblandt hvilke der
findes mange meget fine og dyre Sorter. I
selve Havana findes der omtrent 125 større
Cigarfabriker, af hvilke flere beskæftige over
600 Arbeidere. De ægte Havana-Cigarer staa
i Aroma og behagelig Smag over ethvert
europæisk Fabrikat, selv om dette er tilvir-
ket af importeret Havana-Tobak. Grunden
hertil ligger vel for en Del i den Omstæn-
dighed, at Fabrikanterne i Havana have det
første og rigeste Udvalg af Eaamateriale,
ligesom ogsaa i det fortrinlige Haandarbeide,
som præsteres i Havana, hvor Formarbeide
slet ikke kjendes; men Hovedgrunden til de
importerede Havana-Cigarers udmærket fine
Lugt og bløde Velsmag maa dog søges i den
sætegne og kun i et tropisk Klima anvende-
lige Maade, hvorpaa man i Havana behandler
den til Cigarerne bestemte Indlægstobak.
Saavel i Europa som i Havana bliver denne
vel før Fabrikationens Begyndelse fugtet med
Vand for at blødgjøres saameget, at Stilkene
kunne borttages uden at Bladene beskadiges
formeget; men imedens man i Europa for
igjen at fjerne denne Fugtighed anvender
enten Lufttørring eller kunstig Varme, sker
dette i Havana ved at den for Stilkene be-
friede fugtige Indlægstobak nedlægges i høie
Træfade, hvor den undergaar en let Fermen-
tation, som tørrer den tilstrækkeligt. Fabri-
kanterne i Europa have ofte forsøgt paa at
anvende den samme Fremgangsmaade, men
uden noget heldigt Resultat. — Nogle af de
største og mest bekjendte Fabriker i Havana
ere: Cabannas, Upmann, F. Murias & Co.,
Partagas, Henry Clay, EI Aguila de Oro, La
Africana, Carvajal, Garcia, Rio Sella etc-
Fabriken Cabanas1 aarlige Afsætning, som i
Begyndelsen kun udgjorde en halv Million,
var allerede iAaret 1866 stegen til 16 Milli-
oner Cigarer, hvoraf c. 2% Mill, forbleve paa
Cuba, imedens 2V2 gik til Spanien, 1 til
Frankrig, 2 til det tidligere spanske Amerika,
2 til Tyskland og 3 Mill, til England og de
nordamerikanske Fristater. Denne Fabrik
forarbeider kun de finere Blade, og af disse
skjeines der igjen imellem flere forskjeilige
Kvaliteter af hvert enkelt Blad, idet de ydre
Dele ere finere end de indre nærmest Sten-
gelen. De af de fineste Blade fabrikerede
Cigarer kaldes Vigueras og anses som de
bedste, men de forekomme kun sjelden i
Handelen. De saakaldte Regalia Imperial ere
20 Ctm. lange og koste paa Stedet fra 150
til 500 Dollars pr. Tusinde; Regalia ere
noget kortere, men ligesaa fine. Fabriks-
prisen paa Stedet for de gangbareste Sorter
Cabanas er fra 50—300 Dollars pr. Tusinde;
men Fabrikerne Upmann og Murias, Partagas,
Clay o. fi. holde deres Priser endnu høiere
end Cabanas. Efter Kvaliteten sorteres Ha-
vana-Cigarer i superfino, fino, superior og
bueno, efter Farven og Styrken i maduro, de
mørkeste og stærkeste, Colorado, middel, og
darò, milde. Ogsaa med Hensyn til Formen
skj einer man imellem forskjeilige Arter, saa-
som Londres, smaa Cigarer, som mest for-
sendes til London; Trabucos, spidse foroven
og brede forneden, kaldte saaledes efter det
spanske Skydevaaben af samme Navn; Tra-
bucillos, noget mindre; Prensados, lange og
fladtrykte; Cabaleros, Cilindrados etc. -*
Indlægget i de ægte Havana-Cigarer bestaar
i Regelen aflange, sammenrullede Blade, der
ere oingivne af et helt Omblad, imedens der
hertil ved andre Cigarer hyppig benyttes
flere Bladstykker, og paa Grund af det glatte,
fine Dækblad kunne Havana-Cigarerne derfor
gives en smuk, ensartet Form. Dette er dog ikke
Tilfældet med de saakaldte Plantagecigarer,
som ofte ere slet rullede, fordi de forfær-
diges paa Voxestederne; tidligere vare de
meget efterspurgte, fordi man til Fabrika-
tionen af dem sædvanlig benyttede den finest0
Tobak, men de eftergjøres nu ofte af ordi-
nair Tobak og have derfor tabt deres Re'
nommée. — I Aaret 1867 udførtes der aleno