Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tobak, indisk. 878 Tokaier. Mill. Pd. værd 1,2 Mill. £.; af Skraatobak (Cavendish) 2 Mill. Pd. v. 105,000 £., næsten Alt fra Nordamerika; af Snustobak c. 3,000 Pd., og af anden fabrikeret Tobak (inch Ci- garetter) 69,103 Pd. v. 14,730 £. Af fremmed uforarbeidet Tobak udførte England i samme Aar 11,8 Mill. Pd., af ind- førte Cigarer 260,500 Pd. og over 1 Mill. Pd. Skraatobak, samt desuden af Landets egne Fabricata 476,080 Pd. Snustobak og 105,621 Pd. anden f'orarbeidet Tobak. Tobak, indisk s. Lobelia. Tocuy eller Tocouy er Navnet paa et ordinairt, ubleget Bomulds- eller Linnedstof, som forfærdiges i Peru, Chili, Brasilien etc. og som forsendes i Mængde til Nordamerika, navnlig til Vestkysten. Toddy s. Cocospalme og Palmesukker. Toddyvin s. Mammeitræet. Todtenkopf s. Brunrødt og Jernilte. Toiles er den almindelige Benævnelse i den franske Handel for alle linnede Stoffer. Toiles écrues kalder man de raa og T. blan- ches de blegede Lærreder; men Toiles de coton kalder man i Almindelighed de enten helt eller tildels af Bomuld bestaaende, glatte, lærredsagtige Stoffer. De specielle Sorter blive da desuden nærmere betegnede enten efter Fabrikationsstederne eller efter deres Bestemmelse, t. Ex. Toiles de meubles (s. Gros-fort), eller ogsaa giver man dem aldeles vilkaarlige Tillægsnavne. Ogsaa i Tyskland bruger man Ordet » Toiles« som Benævnelse for flere lærredsagtige Stoffer ; paa flere Steder i Sachsen, Bøhmen, Schweiz etc. forfærdiger man saaledes under Navn af Toile du Nord et Gingham lignende Bom- uldstøi. T. cremées kalder man Lærreder, som ere vævede af byget eller halvtbleget Garn; af disse kommer der navnlig mange fra England til Westphalen, hvor de da hel- bleges og forsendes over hele Jorden. Toilettes kalder man i Frankrig de raa, ublegede, fine linnede Tøier, saasom Ba- tist, Linon, Cambray etc. Toilinet er et af haardt, glat Kamgarn forfærdiget uldent Stof, der især anvendes til Vestetøi. Man har det glat, stribet eller med forskjellige Mønstre, som oftest med mørk Grund, ogsaa undertiden med Silke- striber etc. De smukkeste forfærdiges i Eng- land, men de væves ogsaa flere Steder i Sach- sen, Bøhmen, i Wien etc. Toiolie presses i Japan af Frøene af Bignonia tomentosa; de finere Sorter, som kaldes Cok, anvendes til Lakfernisser, og de ordinaire, Jacko, til Appretur paa de af Barken af Papirmorbærtræet forfærdigede Tøier. Tokaier er en sød, fyrig, likøragtig Vin, som avles i Omegnen af Byen Tokai i Zempliner-Comitatet; den indtager den første Plads iblandt de ungarske Vine, og af Mange anses den endogsaa for at være den ædleste af alle Vine paa Jorden. Det er af Vigtig- hed at have nøie Kjendskab til denne Vin, da den eftergjøres næsten i alle Lande efter mange forskjellige Recepter; men alle disse eftergjorte Vine have dog i Virkeligheden ingen Lighed med den ægte Tokaier. Ime- dens alle andre Vine kun have en Vægtfylde af 0,9 og derunder og altsaa ere lettere end Vand, har Tokaieren derimod en større Vægt- fylde end Vand, idet dens specif. Vægt vari- erer imellem 1,02 og 1,08, og den er saaledes den mest vægtfulde af alle hidtil bekjendte og undersøgte Vine. I naturligt Alkohol- indhold overgaar den ligeledes alle andre Vine, og den afgiver den største Mængde Extractivstof ved Afdampning. I dens Aske- bestanddele forefindes der betydelige Procent- dele af phosphorsure Forbindelser, som ikke indeholdes i nogen anden Vin, og det er dette Phosphorindhold som Tokaieren hoved- sagelig skylder de usædvanlig oplivende og styrkende Egenskaber, hvorved den udmærker sig. Dens Farve er klar og gulliggrøn; dersom Vinen har en anden Farve, kan man være sikker paa, at den er forfalsket. Alle disse Egenskaber umuliggjøre en skuffende Efterligning af denne Vin. Den udmærker sig ved sin Fyrighed, Sødme, Mildhed, kryd- rede Smag og helbredende Kraft. Paa Fla- sker holder den sig over 100 Aar og hiiver stedse bedre; med Alderen taber den vel noget af sin Sødme, men vinder i Styrke og Fyrighed, idet det deri indeholdte Sukker omdannes til Alkohol. — Tokaieren voxer paa det sydligste Forbjerg af Karpatlierne i det saakaldte Hegyallja, som har en Over- flade af c. 15 Kvadratmil, hvoraf dog kun 5 Kvadratmil ere beplantede med Vin; Plan- tagerne ligge alle imod Syd og ere fuldstæn- dig beskyttede imod Norden- Østen- og Vestenvindene. Den saakaldte »Tokaier- Edel wein« voxer paa et Bjerg ved Tarczal; derefter følge : Tokai, Talja, Bodrog-Kisfalud med Slotsbjerget Varhegy, Liszka, Tolesva, Zambor, Zsadany, Kereszter, Madar, Olaszy etc.; den ordinaireste Vin, som voxer paa Bjerget, hedder Szamorodnyi. I Hegyallja behandler man Druerne paa følgende Maade: De ikke i Rækker, men uregelmæssig piam tede Vinstokke tildækkes før Vinteren med Jord og afdækkes igjen i Marts Maaned. 1 Løbet af Sommeren blive Vinstokkene tre Gange beskaarne, og paa Steder, hvor man trækker Druerne lavt, gjør man ved den sidste Beskæring i August kjedelformige For- dybninger omkring enhver Stok, for at Dru- erne ikke skulle komme til at hvile paa Jor- den. Høsten begynder først den 28de Oc- tober, undertiden i Frostveir, men Druerne have dog i Regelen allerede naaet deres fuld- stændige Modenhed i Slutningen af Septem- ber, og man lader dem derfor tørre paa Stokkene, saa at Druerne tilsidst have Lighed med Rosiner. De tørre Bær indsamles efter- haanden med stor Omhu og opbevares i store Kar, indtil de alle ere høstede. Af de oven- paa hverandre kastede Druer udflyder der af sig selv en Saft, som kaldes Tokaier-Essents. men som dog ikke kommer i Handelen. To* kaier-Ausbruch tilbereder man paa følgende Maade: Bærrene udtrædes omhyggelig til en Deig og fyldes i et Kar; derpaa tilsætter man en Kvantitet Most af andre Druer under stadig Omrøring, indtil det Hele danner en i