Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Aakande (Nupìiar, Nymphœa), T. See- rose, Wasserlilie, E. Water lily, Er. Lis d’étang, en Vandplante med flere Tommer tyk, i Dynd voxende Rørstok, langstilkede, paa Vandets Overflade svømmende, runde hjerteformede Blade og store, smukke Blomster. Saavel den hvide A., ogsaa kaldet Nøkkerose (Nymphœa alba) som den gule A. (N. lutea) voxe vildt i Damme og Indsøer i hele Europa; men det er hovedsagelig Roden af den førstnævnte der benyttes som et fortrinligt Surrogat for Galæbler i Garverier og Farverier, ligesom den ogsaa anvendes til Blækfabrikation. Denne Rod er udvendig af en smudsigbrun Farve, indvendig gulagtig og svampet, men lader sig kun med Vanskelighed skære i Stykker. Den forekommer i Handelen i tør- rede Skiver, undertiden malet til Pulver, og har en bitter, sammensnærpende Smag. Rød- derne indsamles om Efteraaret og maa være godt udvoxede, da de som unge ikke have megen Kraft. 1 Sverig skal denne Rod i Misvæxtaar være anvendt som Næringsmiddel af den simplere Klasse. Roden af den gule A. har ikke stor Farvekraft og er indvendig næsten ganske hvid. Aal (Anguilla, Murœna), T. Aal, E. Eel, Fr. Anguille, en Fisk med et langagtigt, slibrigt, slangeformet Legeme med fladt Hoved. Den almindelige Aal eller Flodaalen, som og- saa benævnes Paaling, er af en blaalig, oliven- grøn eller graa Farve med en mørk Stribe langsad Ryggen. Den findes i Floder, Damme og Sumpe næsten over hele Jorden og kan naa en Længde af 4 à 6 Fod. Den hører egentlig hjemme i fersk Vand, men gaar dog stundom langt ud i Havet; ogsaa- paa det tørre Land kan den leve i længere Tid og begiver sig da ofte op i Ærtemarker for at søge Næring. Flodaalen forekommer i Mængde ved Kysterne af Jylland, Pommern og Meck- lenburg, og forsendes over Hamborg, Lübeck, Stettin etc. enten i røget Tilstand (Spickaal) eller marineret o: kogt og derefter nedlagt i Olie, Eddike og Kryderier, sædvanlig skaaren i Stykker og sammenrullet (Windaal). Saa- vel de røgede som de marinerede Aal maa opbevares paa et tørt og køligt Sted, og de sidstnævnte maa forsendes i lufttætte Fou- stager, som jevnlig maa vendes. Af de hos os forekommende Sorter maa nævnes Kiæp- aalen og Grødeaalen, som mest opholde sig i salt eller brakt Vand, samt Gaardaalen, hvis spæde Unger igjennem smaa Vandløb begive sig op i Søer og Damme, hvor de blive indtil de som udvoxede vende tilbage til Havet for at yngle. Paa disse Vandringer til Havet fanges Aalene i de saakaldte Aalegaarde. — Havaalen (Anguilla conger) er af graa Farve med hvide Pletter og Sidelinier; den lever mest i de store Have, hvor den opnaar en Længde af 10 Fod og derover og en Vægt af indtil 70 Pund, men dens Kjød er langtfra saa godt söm Flodaa-lens.—Aalens Galde be- nyttes dels i Medicinen og dels til Tilbered- ning af grøn Farve, ligesom ogsaa til Over- føring af Kobberstik paa Glas. Aaleskind af- giver et fortrinligt Materiale til Forfærdigelsen af Snore, Pidske etc., og benyttes ogsaa tør- ret af Snedkere og Dreiere til at meddele Træet Politur. Aalefedt (Liguor Hepatis Mu- stelæ fluviatilis) anvendtes tidligere i Medi- cinen, ligesom det ogsaa endnu anvendes til at beskytte Staal imod Rust. Aaleqrvabbe (Zoarces viviparus), T. Aalraupe, E. Eelpout, Fr. Lotte, er en i Eu- ropas nordlige Have levende Fisk med lang- strakt, slimet Krop og bredt, sammentrykt Hoved. Den er af gulbrun, marmoreret Farve og er meget afholdt paa Grund af dens vel- smagende Kjød og Lever. Af denne sidste udvindes en Olie, der benyttes som Aalefedt, og af dens Blære tilberedes en Sort Husblas. Aarbleiclier, en lyserød Vin, som voxer i Rliinpreussen ved Floden Aar; den er vel- smagende, men ikke meget holdbar. Aarf uglen, Urhøns, (Tetrao tetrix) er en til Hønseslægten henhørende Fugl med fjerklædt Hoved. Hannens Hale har en smuk Lyreform, og dennes yderste Fjer benyttes navnlig af Tyrolerne som Pryd paa deres Hatte. Den hører hjemme i de nordlige Lande og parror sig med Tiuren, hvorved der fremkommer en Bastardform, som i Norge kaldes Rakkelhøns. I Forening med Ryper og Hjerper udgjør A. Norges vigtigste IJd- førselsartikel af Fuglevildt. Aba eller Abats kaldes i Levanten et Slags Kjoler uden Ærmer og vide Benklæder af blaat, brunt eller rødt Bomuldstøi; fra Smyrna 1