Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Træ. 901 Træ. langt fjernede fra Vandforbindelsen med Pe- tersborg til at Tømmeret kan leveres her til Regeringsværfterne. Tilførslerne lettes ved de i Dniper faldende Bifloder og flaades videre til Dubrowna, hvorfra det transpor- teres overland til Babinowitsch, hvor det igjen udkastes i Düna. — Pra Polens og Galiziens Skove gaar Tømmeret paa Weich- sel og dens Bifloder, navnlig Bug, til Danzig, og ad Floderne Netze, Warthe og Oder føres det til Stettin. Danzig har dog den største Træhandel og udfører store Kvantiteter af Fyrre- og Ege-Bjelker, Krumholter, Planker, Bræder, Staver etc., navnlig til England, Frankrig, Holland, Spanien og Portugal. Tidligere blev alt Træ i Danzig undersøgt af edsvorne Vragere, som mærkede det enten som Krongut, Brack eller Brack-Brack (Ud- skudstræ) ; men i den nyere Tid er dette ikke længere Tilfældet, idet enhver Kjøbmand üu selv sørger for Træets Sortering, og kun i tvivlsomme eller retslige Spørgsmaal ud- øævnes der Besigtigelsesmænd. Danziger- Tømmerets gode Kvalitet og den Tillid, som Jüan i Regelen kan have til dets Sortering, gjør det mere søgt i Handelen end det fra de andre Havne, skjøndt det staar i høiere Pris. Ogsaa til Kønigsberg og Memel kom- toer der paa Floderne Niemen, Pregel etc. lieget russisk Tømmer, som især udføres til Fngland, hvilket Land ligeledes erholder store Tilførsler af Træ fra Nordamerika, Gavnlig fra Canada. — Norges og Sverigs Pdførsel af Træ vil lindes omtalt nedenfor. Danmark er det af Europas Lande, der Næstefter England bruger det største Kvan- tum af fremmed Træ pr. Individ, nemlig lidt over 19 Kubikfod. Efter »Tidsskrift for Skov- brug« kan Landets samlede Forbrug af Træ uuslaas til c. 38 Mill. Kubikfod, hvoraf' c. -U/2 Mill. Kbfd. af egen Production og c. tU/j Mill. Kbfd. fremmed Træ. Da dette sidste imidlertid indføres i halvt forarbeidet Tilstand, maa der til Indførselen lægges det sandsynlige Svind, der fremkommer ved Op- h'beidningen, ligesom der fra Angivelsen om (Jon indenlandske Production maa drages Fvassortimenterne, og paa denne Maade kan Banmarks aarlige Forbrug af Stammeved an- siaas til henved 34 Mill. Kbfd., hvoraf næsten *9 Mill, komme fra Udlandet. Af det ind- førte Træ udgjør Brændet kun c. l21/2 pCt., gedens dette af det indenlandske Træ ud- FjØr c. 70 pCt., hvoraf det fremgaar, at Lån- ets Skovbrug hovedsagelig overlader Udlan- det at forsyne os med Gavntræ, imedens vi selv producere Størstedelen af det Brænde- v'ed, som vi forbruge. Udlandet forsyner os lrfed henved 4 Gange saameget Gavntræ, som U selv frembringe. Angaaende Forbrugets hovedretninger giver »Landbrugsordbog« føl- gende Oplysninger angaaende de vigtigste hasforbrugende Industrier. — Til Husbygning øvendes vistnok den overveiende Del af vor haaletræ-Indførsel, der kan ansi aas til 10—11 Bll. Kbfd. aarlig, samt omtrent Halvdelen h den indenlandske Naaletræproduction, som ormenes at andrage c. 2V3 Mill. Kbfd. Dansk Naaletræ bruges næsten udelukkende til simplere Bygninger paa Landet, men maa ogsaa kunne benyttes til Kjøbstadsbygninger, hvor der stedse er Brug for en stor Del Naaletræ, der ikke behøver at være af bedste Kvalitet. Til alle bedre Huse, offentlige Bygninger o. dsl. anvendes næsten udeluk- kende indført Fyrretræ. — De danske Skibs- byggerier maa antages at bruge ialt aarlig c. 1I2 Mill. Kbfd. Træ i opslinget og sauget Tilstand, hvilket vil svare til c. 750,000 Kbfd. i rundt Maal. Heraf er næsten 300,000 Kbfd. Løvtræ og 5,000 Kbfd. finere over- søiske Træarter, imedens Resten er Naale- træ. Bygningen af Jernskibe kræver mindre Træ og navnlig mindre Løvtræ end Træskibe, hvorfor den tiltagende Bygning af de først- nævnte vil mærkes føleligt af vort Skovbrug. — Jernbanerne bruge store Kvantiteter Træ til Sveller; ved Udgangen af Aaret 1880 fandtes der saaledes her i Landet c. 236 Mile Jernbaner med over 5 Mill. Kbfd. Træ i Svellerne, og alene Vedligeholdelsen af disse kræver et aarligt Forbrug af over */2 Mill. Kbfd. Tømmer, foruden hvad der medgaar til Nybygning. Svellerne ere næsten ude- lukkende fremmede Trævarer, for største Delen østersøisk Fyr. — Telegraphvæsenet havde ved Udgangen af 1880 paa sine c. 600 Mile lange Linier over 62,000 Stænger staaende med c. 435,000 Kbfd. Træ. Statstelegraphen bruger fortrinsvis Gran, men ogsaa lidt Fyr, der alt kommer fra Landets egne Skove. De andre Telegraphlinier bruge derimod ogsaa endel svensk og tysk Fyr. Man kan antage, at Danmarks Telegraphvæsen aarlig kræver c. 33,000 Kbfd. Naaletræ, som vore egne Skove for største Delen levere. — Bødker- industrien antages at forbruge hele Landet over c. 600,000 Kbfd. Eg. Bøg bruges især til Smørtræer, hvortil der omtrent anvendes 200,000 Kbfd. aarlig. — Træskomageriet forbruger rimeligvis en større Masse Løvtræ fra vore Skove, end nogen anden Forbrugs- gren, inaaské over 1 Mili. Kbfd. aarlig. Ho- vedmassen af dette Træ er Bøg, men i flere Egne af Landet benytter man ogsaa EI der- til. — Desuden bruge Vognbygningsindu- strien og Meubelsnedkeriet betydelige Mæng- der Træ, hvoraf en stor Del kommer fra Ud- landet: endvidere kunne Pakkassefabrika- tionen, Traemassefabrikationen til Papir- møllerne ogTændstikkefabrikationen nævnes som træforbrugende Industrier. Danmark erholder sin meste Tilførsel af Tømmer og Træ fra Sverig, men som oven- anført indføres der dog ogsaa endel fra andre Lande, navnlig fra Norge, Rusland og Preus- sen. Idet vi med Hensyn til disse Indfør- sler særlig henvise til Artiklerne: Norsk Trælast og Svensk Trælast, under hvilke de forskjellige Sorter ville findes nøiere be- skrevne, skulle vi her kun supplere de samme- steds givne statistiske Oplysninger med føl- gende nyere Data: Danmarks Indførsel af Tømmer og Træ var i Aaret 1881 følgende: