Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Trævlegips. 906 Trøffel. "Wurtemberg, Berchtesgaden i Baiern, Gröde- ner-Dalen i Tyrol, Hohenelbe og Oberleu- tersdorf i Bøhmen etc. Forhandlerne paa disse Steder kjøbe enten Sagerne helt fær- dige af Omegnens Beboere, som forfærdige dem med Hjælp af deres Koner og Børn, af hvilke Enhver dog altid leverer den samme bestemte Artikel eller kun en enkelt Del til en saadan og derved opnaar den størst mulige Færdighed i Fremstillingen af samme ; eller de kjøbe dem af Arbeiderne i halvfær- dig Tilstand og lade dem derpaa gjøres fær- dige af Andre. Flere af disse Forhandlere have store Oplag af disse Trævarer ikke alene i mange af de store Byer i Europa, men ogsaa i Amerika, og desuden afsættes der ogsaa en Mængde paa Messerne og Marke- derne. En vigtig Mellemhandel dermed drive navnlig Nürnberg og Fürth, som erholde deres Forsyning fra Fabrikationsegnene i Øvre-Baiern, Würtemberg, Sachsen etc., og som stedse have store Forraad deraf paa Lager — I England findes der en lignende Industri i Tunbridge (Kent), hvorfra hele Storbritanien forsynes med de mest forskjel- lige Gjenstande. — I Belgien leverer Byen Spaa og Omegn mange smukt lakerede Træ- varer. Trævlegips (Lapis specularis), T. Fasergips, Federweiss, Seidengips, kaldes en Art naturlig Gips af trævlet Textur; den er som oftest hvid, sjeldnere af graa, gul eller rød Farve, gjennemskinnende, perlemors-ind- til silkeglinsende og har megen Lighed med Trævlekalk, men er meget blødere end denne. Den findes i smalle Gange og Snore i den tætte og kornede Gips, særlig smuk i Nær- heden af Genf, men ogsaa i mange Egne af Tyskland, og forarbeides undertiden til mindre Pyntgjenstande, saasom Perler, Ørelokker etc., som dog hurtig slides. I pulveriseret Tilstand bruges den af Guldslagerne til at bestrø Guldslagerhuderne. Den forvexles un- dertiden med Amiant (s. d.). Trævlekalk s. Atlassten. Trøffel (Tuber), T. Trüffel, Fr. Truffe, E. Truffle, Ital. Tartufe, er en under Jorden voxende Svamp med et knoldformigt Spore- hus, i hvis Indre Sporeleiet er udbredt paa labyrintagtig bugtede Gange, hvorved den faar et marmoreret Udseende. Den fore- kommer i flere Arter i de forskjeilige Lande; men den i Handelen sædvanlig forekommende er den saakaldte spiselige eller sorte Trøffel (Tuber cibarium eller gululosum), som er udbredt i hele det sydlige Europa, navnlig i Frankrig og Øvreitalien, og som ogsaa voxer i Østerrig, Bøhmen og flere Steder i Tysk- land, hvor dog Trøffelhøsten er uden Betyd- ning. De findes fortrinsvis i skyggefulde Egeskove med en løs, humusrig Jordbund indtil V2 Meter dybt under Overfladen og ligge sædvanlig flere sammen, saa at de danne ligesom en Slags Kede; naar de nærme sig til Overfladen, viser der sig paa Stedet en svag Hævning af Jordbunden, hvorved et øvet Øie kan opdage deres Tilstedeværelse. Som oftest betjene Trøffelsøgerne sig dog af afrettede Hunde eller af Svin, om hvis Tryne man har lagt en Ring, for at de ikke skulle beskadige Trøflerne. Man indsamler dem om Efteraaret, aftørrer dem opbyggeligt og dyp- per dem derpaa i Bomolie eller indsvøber dem i Yoxpapir, for at de ikke skulle ud- tørres, og man opbevarer dem da i godt lukkede Glas og i kølige Rum. De nydes som en yndet Délicatesse, især i Saucer eller som Fyld i Posteier, men dog ogsaa alene enten kogte i Yand eller stegte i hed Aske. De ere sædvanlig saa store som Valnødder, sjelden større; men de forekomme ogsaa baade saa smaa som Ærter og saa store som Ci- troner. I helt moden Tilstand ere de sort- agtige eller jordfarvede og udvendig bedæk- kede med en skjællet, vorteagtig Overhud, indvendig ere de tæt kjødagtige, næsten vox- agtige og graabrunt marmorerede; i frisk Tilstand have de en behagelig, eiendommelig bisamagtig, undertiden ogsaa hvidløgagtig Lugt og en sødlig, krydret Smag. Unge, endnu ikke udviklede Trøfler ere hvidlige, blive derpaa graa og tilsidst sorte og have da først opnaaet deres fulde Aroma og Vel- smag. De bedste komme fra Frankrig, hvor Perigordtrøflerne fra det nuværende Depar- tement Dordogne ere de mest berømte, men de findes ogsaa i Provence, i Omegnen af Avignon etc. For at kunne tilfredsstille den stedse stigende Efterspørgsel har man alle- rede i længere Tid i Frankrig etableret en kunstig Trøffelkultur, som skal have været meget indbringende. Trøffelen voxer dér i Egeskove paa kalkholdig Jord og udsaas igjennem de fra Træerne nedfaldende Agern, sammen med hvilke de usynlige Svampe- sporer trænge ned i Jorden. Det er især Agern fra den i Provence voxende Eg, (Juer- cus pubescens, og den i Périgord voxende Eg, Quercus ilix, der frembringe Trøfler. I Jorden spire Trøffelsporerne sammen med Agernet, som de omgive med det saakaldte Trøffelhvidt (Blanc de la truffe), som udgjø1' et Net af unge Trøfler. I Provence ere Trøf- lerne i Løbet af sex Aar efter at Agrene ere faldne, fuldstændig udvoxede og modne; i de nordligere Egne varer det et Par Aar læn- gere. I Almindelighed følger Trøffelen Vin- stokken, men forekommer dog ogsaa i Bjerg" egne, hvor Vinstokkene ikke længere trives-. Trøffelavlen skal være ret lønnende trods den lange Voxetid; ved Carpentras leverer en godt pleiet Trøffelskov aarlig et Ud- bytte af 2,fi00 Francs pr. Hektar (a 1,81® danske Tdr. Land). — I Handelen skjøl' ner man imellem hvide eller Sommer- trøfler, graa eller Efteraarstrøfler og sorte eller Vintertrøfler, men disse Betegnelser ere ikke correcte, thi der gives hele Aaret igjeU' nem baade hvide, graa og sorte Trøfler, °ë hver af disse Kategorier bestaar igjen aI forskjeilige Arter. De sædvanlige og bedste i Handelen hyppigst forekommende ere de sorte, som udvikle sig i Sommerens Løb ere udvoxede i September, men da endu hvidlige og vandede; i November ere d marmorerede og i December eller efter de^ første Frost blive de derpaa fuldtmodne og duftende. Foruden de forannævnte har ma