Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Tschandu.
907 Tulipantræ.
ogsaa de saakaldte hvide Trøfler af en hvid-
liggraa, lidt gulagtig Farve og med en glat
Overflade, indvendig af samme Farve og med
fine, rødgule Aarer, fint Kjød og en lidt
hvidløgagtig Lugt. Italien leverer ogsaa
mange Trøfler, af hvilke de saakaldte Bian-
chettis eller Hvidløgstrøfler fra det Mai-
landske ere de mest bekjendte; den samme
Sort findes ogsaa nogle Steder i Provence.
Onder Navn af Patés aux trutfes d’Angou-
lème forsendes fra Frankrig en Art Po-
steier, ofte til fjerne Lande. Til England
hiev der i Aaret 1867 indført 33,003 Pund
Trøfler til en Yærdi af 18,565 £., imedens
Udførselen fra Landet i samme Aar kun be-
løb 284 Pund.
Tscliandu s. Opium, ostindisk.
Tschagirisk The ere de toaarige,
tørrede Blade af den i Sibérien hjemmehørende
°g ogsaa hos os i Haver dyrkede tykbladede
Stenbræk (Saxifraga crassifolia), hvilke
Tlade flere Steder i Kusland benyttes lige-
som Thé.
Tschekmen ere nogle uldne, multum-
fignende Tøier af hvid, graa eller sort Farve,
som forfærdiges i Tscherkessien og Tartariot,
enten i Stykker eller som hele Klædnings-
stykker, og som mest forsendes til Tyrkiet,
ölen ogsaa til Galizien, Polen og Bøhmen.
Tschemberts eller Tschimberts ere
mnge, livide eller farvede Musselins Tør-
klæder, som forfærdiges i Konstantinopel i
Hore Sorter af forskjellig Finhed og forsen-
des over Sortehavshavnene til Taurien, Tar-
tariet og andre asiatiske Lande, hvor de be-
nyttes som Hovedpynt af Kvinderne.
Tschernoburye kaldes i den russiske S
f elshandel Ræveskind med mørk Grund og 1
l8graa Haarspidser.
f Tschetwerik, russisk Kornmaal =
*7,2 danske Potter = 1,5 Skjæppe; 1 T. har
d Tsehetwerka.
Tschetwert, russisk Kornmaal =
“117,3 d. Potter = 1,5 Tdr. — IT. Hvede
!eier 380 russiske Pund eller c. 311 danske
Tund, Kug ligeledes 354 og 290, Byg 290
237,5 og udtørret Havre 240 russ. eller
*»6,6 d. Pd
, Tschetwertak, russisk Sølvmynt =
k Rubel.
p Tschi, Kornmaal i China = 106,7 d.
Totter = 5,9 d. Skpr.; som Vægtmaal = c.
145 d. Pd.; som Længdemaal = c. 1 d. Fod.
, Tschikelhuder eller Zschigelhuder
Jmlder man i Østerrig de fra Ungarn og
lyrkiet kommende tørrede Huder af Føl og
puge Heste; de forarbeides med Haarene til
Telsværk og anvendes til Huer, Handsker,
Overfrakker, Veste etc.
TschinihertM s. Tschemberts.
* scliuri er det samme som Phulwara-
Sm0r, s. Sheasmør.
p Tsutura kalder man i Siebenbürgen de
flasker af Ahorntræ, som navnlig forfærdiges
1 stor Mængde i Kronstadt og Omegn.
Tuban giuiinii baldes undertiden Gutta-
Percha (s. d.).
Tuber» betyder Knolde. — T. Aconiti
s. Stormhat. — T. Jalapæ s. Jalape. — T~
Salep s. Salep.
Tuberaster (Polyporus Tuberaster)
er en spiselig Svamp med en rødbrun, flad,,
smaaskjællet Hat og en kort, indvendig bleg-
brun Stilk; den spises især meget i Nedre-
Italien.
Tuberosolie er en Parfume, som til-
beredes af de meget fine og vellugtende
Blomster af Tuberosen eller Nathyacinthen
(Polyanthes tuberosa), en Løgplante, som
hører til Liliefamilien, og hører hjemme i
Ostindien, navnlig paa Java og Ceylon, og
som dyrkes flere Steder i Europa, saasom
ved Cannes og Nizza. Det er en ansélig,
henved 1 Meter høi, lilieagtig Plante, hvis
hvide, indeni lidt rødlige Blomster sidde i
en axformig Blomsterstand, støttede af skjæl-
agtige Dækblade. Af Blomsterne tilberedes,
især i det sydlige Frankrig Pomade à la
tubereuse, en Grundpomade (sé Pomade) af
en overordentlig fin Vellugt, som benyttes,
til Fremstilling af Parfumer.
Tuf kaldes i Almindelighed en mere eller
mindre løs Stenmasse, som er dannet af lin-
delte vulkanske eller plutoniske Eruptions-
producter, saasom Aske, Sand, Slagger etc.,
der som oftest ere afsatte i Vand; efter dens
Bestanddele gives den forskjellige Benævnel-
ser, saasom Basalt-Tuf. Trachyt-Tuf etc.
Tufkalk er en Slags Kalksinter, som danner
sig ved Incrustering af vegetabilske Rester,
t. Ex. Grene, Rødder etc. af kalkholdigt
Vand, og hører til den nyere Tids Frem-
bringelser. Den er temmelig let og benyttes
derfor ofte til Bygning af Hvælvinger. Sta-
den Pesti i Italien er for største Delen op-
ført af Tufsten. Til Kalktuf henregnes ogsaa
Travertinsten og Osteoeolla (s. d.). — Be-
nævnelsen »Tuf« bruges ogsaa om et grovt
Manufacturstof, som har Kjede af stærkt
Hampegarn og Islæt af Fæhaar eller Hunde-
haar, og som benyttes i Klædefabrikerne til
Overtræk af Overskæringsbordene, ligesom
det ogsaa anvendes til ordinaire Fodtæpper
o. dsl. Det forfærdiges i de sachsiske Erz-
gebirge, i Lausiz og i Beauvais i Frankrig.
Tulametal s. Niello.
Tulipan, Havetulipan (Tulipa Gess-
neriana), den bekjendte Prydplante, blev i
Aaret 1559 bragt fra Konstantinopel til Augs-
burg, hvorfra den snart udbredte sig over
hele Europa i mangfoldige Varieteter. Dens.
hvide, ægrunde, faste, kjødagtige og med en
ydre kastaniebrun Skal forsynede Løg vare
og ere tildels endnu en betydelig Handels-
artikel i Holland, hvor enkelte Arter betales
meget høit.
Tulipantræ, virginsk (Liriodendron
tulipifera) er et c. 30 Meter høit og 1 Me-
ter tykt Træ, som findes vildtvoxende i Nord-
amerika og som i Mellemeuropa hyppig plan-
tes i Parkanlæg og Alleer. Stammen er be-
dækket med en graabrun, revnet Bark, de
brede, trelappede Blade have en afstumpet
Midtflig, de store, foroven gule og forneden
røde Blomster ligne Tulipaner, og Træets,
hvide, bløde Ved forarbeides i Italien til