Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tull anglais. 908 Tungjord. Fade, Skaale, Skeer o. dsl. Koden indeholder Liriodendrin eller Tulipantræbitter, som danner Krystaller af en meget skarp og bitter Smag. Tuli anglais s. Bobinet. Tuluper, russiske Faareskindspelse, s. Barankér. Tun, engelsk Maal for flydende Varer: for 01 og Ale ' = 216 Gallons = 1,016 d. Potter, for andre Varer = 252 Gallons = 1,185 d. Potter. 1 Tun spansk Rødvin = 210 Gall. = c. 988 d. Potter. Tunger s. Flyndere. Tungjord, Baryt eller Baryumilte (Terra ponderosa) er en af Metallet Baryum og Ilt bestaaende Forbindelse, som bar faaet dette Navn paa Grund af dens Forekommen i Tungspath. Metallet Baryum findes ikke i Naturen i fri Tilstand, men derimod meget hyppig og i store Masser bundet til andre Grundstoffer, saaledes navnlig som svovlsur Baryt eller Tungspath, og som kulsur Baryt eller Witherit. I ren Tilstand erholder man Baryum ved Decomponering af Barythydrat (s. nedenfor) ved Hjælp af den galvaniske Strøm som en gul, metalglinsende Masse, som ilter sig ualmindelig hurtigt i Luften og som allerede decomponerer Vand ved sæd- vanlig Temperatur. Med Ilt danner Baryum to Forbindelser, nemlig Baryumilte og Ba- ryumoverilte. — Baryumilte eller den rene Tungjord forekommer ikke i Naturen, men fremstilles kunstig ved Glødning af salpeter- surt Baryt; man erholder saaledes en graa- hvid, skjør, jordagtig Masse af ætsende Smag og alkalisk Reaction, som er usmeltelig i sædvanlig Hede og fire Gange saa tung som Vand, hvormed den umiddelbart og under stærk Ophedning forbinder sig til Baryum- iltehydrat. I Handelen forekommer denne Forbindelse under Navn af Ætsbaryt (Bary- um causticum eller Baryta caustica), som man fremstiller ved at gløde en fint pulveri- seret Blanding af 8 Dele Tungspath og 1 Del Stenkul. Den glødede Masse udludes med kogende Vand og til Opløsningen ledes Kulsyre, som udskiller kulsurt Baryt, der samles, blandes med lOpCt. fint pulveriseret Trækul og ophedes til Rødglødning. Efter Afkøling opbevares Pulveret strax i lukkede Kar eller opløses i Vand, inddampes og kry- stalliseres. Til ehemisk Brug er dette ikke rent not, men det fremstilles dertil paa flere Maader, iblandt andre ved Glødning af sal- petersurt Baryt. Det danner bladede og prismatiske Krystaller, som ere let opløselige i Vand. Opløsningen fører Navn af Baryt- vand, smager og reagerer alkalisk og over- drages i Luften af en hvid Hinde af kulsurt Baryt, idet den optager Kulsyre. Ved at lede Ilt over glødende Baryt, eller ved Glød- ning af en Blanding af 1 Del tør Ætsbaryt og 4 Dele cblorsurt Kali erholder man Ba- ryumoverilte, en graa, jordagtig Masse, som falder hen, naar den kommer i Berøring med Vand. — Med Syrer danner Baryt en Række Salte, af hvilke de vigtigste ere: Svovlsur Baryt, Tungspath (Sulphas baricus, Baryta sulphurica), som findes krystalliseret i for- skjellige Bjergformationer. Tungspath bliver malet paa særegne Møller og slemmet i Vand og bringes i Handelen i store Masser for dels at benyttes selvstændig som hvid Farve og dels som Tilsætning til ordinaire Bly- hvidtsorter. Det har en Vægtfylde = 4,5 og en Haardhed = 3—3,5. Kunstig erhol- der man svovlsur Baryt ved at fælde Clilor- baryum med Svovlsyre, som et smukt hvidt, jordagtigt, meget tungt Pulver uden Smag og Lugt, som er uopløseligt i Vand og Syrer og som i den nyere Tid fremstilles i det Store, dels som Biproduct i chemiske Fa- briker, dels af Witherit og Svovlsyre. Den kommer i Handelen under Navn af Perma- menthvidt, Barythvidt eller Blanc fixe (s. d.) i Form af hvide, meget skjøre Stykker og Klumper eller som et hvidt Pulver. Den benyttes til Fortynding af Farverne: den har kun ringe Dækkraft og Korpus og bliver paa Grund af sin Tyngde inest benyttet til For- falskning af Blyhvidt eller til Fremstilling af billigt Blyhvidt og andre Farver, som et Indhold deraf gjør tungere. Den er frem- deles benyttet som Tilsætning til Appretur for hvide Bomulds- og Lærredsstoffer, som Fyldstof for Papirmasse, som Tilsætning til Stivelse for at gjøre dermed stivet Tøi mindre tilbøieligt til at fænge Ild etc. Den kommer ogsaa i Handelen som en stiv Deig med 30—40 pCt. Vand, Blanc fixe en pate. Paa Grund af den svovlsure Baryts Uopløse- lighed kunne de mindste Mængder Svovlsyre i en Vædske paavises ved et opløseligt Ba- rytsalt, idet der herved danner sig et Bund- fald af svovlsur Baryt, der er uopløselig i Salpetersyre, hvorfor ogsaa de opløselige Ba- rytsalte i den analytiske Chemi anvendes til Paavisning af Svovlsyre og omvendt Svovl- syre til at opdage Baryt. — Den kulsure Baryt (Garbonas baricus, Baryta carbonica)■ Baryumcarbonat, findes i Naturen krystalli- seret og i tætte Masser som Witherit. Kun- stig fremstilles den ved Fælding af en Ba- rytsaltopløsning med kulsurt Alkali som et hvidt, jordagtigt Pulver uden Lugt og Smag-: den anvendes til Fremstilling af flere Chemi- kalier. Kulsur Baryt er giftig og benyttes som Rottegift; Witheriten tjener i den store Industri som Materiale til Fremstilling af Barytsaltene, især Blanc fixe. — Salpetersur Baryt, Baryumnitrat (Nitras baricus, Ba- ryta nitrica) erholdes ved at mætte kulsur Baryt med Salpetersyre, eller ved at decoin- ponere Svovlbaryutn med Salpetersyre og inddampe Opløsningen til Krystallisation: den danner farveløse, glinsende, octoedriskc Krystaller, som ere let opløselige i Vand. Den anvendes i Chemien som Reagens og 1 Fyrværkerikunsten til blaa og grønne Lys- — Chromsur Baryt erholdes ved Fælding af en Chlorbaryumopløsning med neutralt chromsurt Kali; den danner et ved sin smukke gule Farve udmærket Pulver og kommer derfor i Handelen som en Malerfarve under Navn af gult Ultramarin, Barytgult, Jaune de Steinbuhl, som har den gode Egen- skab, at den ikke paavirkes af Svovlbrint-