Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tungspath. 909 Turnips. dampe. — Mangansur Baryt fremkommer ved Glødning af Ætsbaryt, salpetersur Baryt og Manganoverilte ; det er en smuk grøn Farve, som i den nyere Tid er kommen i Handelen under Navn af Mangangrønt eller Casseler-Grønt (s. Cinnober, grønt). — Ed- dikesur Baryt tilberedes ved Opløsning af kulsur Baryt i Eddikesyre og Afdampning til Krystallisation. Den er et farveløst Salt, som forvittrer i varm Luft og har en mod- bydelig, stikkende Smag; den opløser sig let i Vand, mindre let i Vinaand. Den virker giftigt, ligesom alle øvrige opløselige Baryt- frrbindelser, og anvendes dels i Chemien og dels ogsaa i Kattuntrykkerierne til Fremstil- ting af Lerjordsbeitse istedetfor Blysukker. ~~~ Chlorsur Baryt (Chloras baricus, Baryta Clorica) tilberedes ved at mætte Ætsbaryt Oled Chlorsyre og lade den krystallisere ; den danner farveløse, prismatiske Krystaller, har en bitter Smag, opløser sig let i Vand, van- skelig i Vinaand og er luftbestandig. Den anvendes hovedsagelig i Fyrværkerikunsten til at frembringe et pragtfuldt grønt Lys. — Af Vigtighed er endvidere Chlorbaryum eller Saltsur Baryt (Chloretum baricum eller Ba- ryta muriatica), som ikke maa forvexles med enlorsur Baryt, som er omtalt ovenfor; den fremstilles ved Opløsning af kulsur Baryt i Saltsyre og Inddampning, eller ved at smelte oungspath med Kul og senere opløse Mas- sen i Saltsyre, filtrere og inddampe til Kry- stallisation. Den danner luftbestandige, f'arve- tise, vandklare, rhombiske Tavler med afstum- pede Kanter, eller glinsende, skjælagtige krystaller, som have en bitter og skarp salt- agtig Smag, og som eie let opløselige i Fand. Den er i den nyere Tid bleven af Rigtighed i technisk Henseende som Ud- gangspunct for Fremstillingen af andre Ba- fytsalte og som et Middel imod Kjedelsten; * Chemien benyttes den som Beagens, og den under ogsaa undertiden Anvendelse i Medi- cinen. — Svovlbaryum erholder man ved gødning af svovlsur Baryt med Kul; det 'tinner et rødliggult Pulver af hepatisk Smag, s°m let fordærves i Luften, hvorfor det maa °phevares i godt lukkede Glas. Man frem- stiller deraf Ætsbaryt, salpetersur Baryt, .tilorbaryum etc. — Barytindustrien befinder l1? i en stadig Udvikling, idet de mange tiarytforbindelser ere anvendelige i de mest .prskjellige Fabrikationsgrene, saaledes navn- til Fabrikation af Farver, Glas, Sukker, Becomponering af Fedtstoffer, til Frem- stilling af Salpeter etc. Tungspath s. Tungjord. Tungsten, ogsaa kaldet Scheelit, er et graalig hvidt, temmelig sjelden forekom- mende Mineral, som hovedsagelig bestaar af ^Hramsur Kalk. kjungstensyre s. Wolframsyre. ,fiTurl>itrod eller vegetabilsk Tur pith V^adix Turpethi) stammer fra den paa Cey- Malabar etc. voxende Convolvulus Turpe- 01,1,1 ; den benyttedes tidligere hyppig, men J? kun meget sjelden som et drastisk Pur- Pfr og Ormemiddel. Den bestaar af runde, 0,ede eller snoede, indtil 18 Ctm. lange Stykker med en 6—8 Mm. tyk Bark, er ud- vendig graabrun eller sortebrun, furet paa- langs, indvendig hvidgraa, tæt tvævlet, ofte harpixagtig og af en i Begyndelsen sødlig, senere skarp og modbydelig Smag. Turkis s. Tyrkis. Turmalin, ædel Schørl eller Skørl (s. d.) er et temmelig udbredt Mineral, som findes krystalliseret i stumpe Rhomboèdre eller sexsidede Prismer og som henregnes til Ædelstenene, da dens Haardhed er som Bjerg- krystallens = 7. Den er af forskjellig Farve og Gjennemsigtighed og kan være baade blaa, sort, brun, rød og grøn, sjelden hvid eller gul; dog ere de mørkere Farver de hyppigste, og ofte forekomme to eller flere af disse Farver skarpt sondrede i det samme Exemplar. Hovedsagelig efter dens forskjel- lige Farve fører den i Ædelstenshandelen meget forskjellige Navne. Siberisk Turma- lin, rød Schørl, Siberit, Rubellit, Daourit eller Apyrit, er rød i alle Nuancer; de smuk- keste ere de saakaldte orientalske, som staa i temmelig høi Pris og navnlig findes i Si- bérien ved Sarapul, Gouvernement Wiätka, Adontschelon ved Nertschinsk og ved Rhei- tomsk i Ural ; dernæst findes de ogsaa i Cey- lon, Kongeriget Ava, i Europa ved Koczna i Mähren og St. Pietro paa Elba, og i de for- enede Stater og i Peru forekommer der lige- ledes smukke røde Turmaliner. — Indigolith eller brasiliansk Saphir er blaa i forskjellige Schatteringer og findes i Sandet i flere Flo- der i Brasilien, ligesom ogsaa i Nordamerika (Massachusets), Madagascar, i Koczna, ved Utho i Sverig i Sverig og vandblaa paa Øen Elba. — Grøn Turmalin eller brasiliansk Smaragd findes i flere Egne af Brasilien; gulbrun T., ogsaa kaldet ceylonsk Chrysolit eller ceylonsk Peridot, paa Ceylon, Mada- gascar, i Pegu etc. De røde siberiske og de smuktfarvede grønne og blaa slibes under- tiden til King- og Smykkestene, hvilket ikke er Tilfældet med de brune og sorte. — Tur- malin er af en meget compliceret Sammen- sætning og indeholder Kiselsyre, Borsyre, Lerjord, Kalk, Kali, Natron, Lithion, Man- ganilte og Jernilte. Den findes mest ind- voxet i ældre Bjergarter, navnlig i Granit, Gneis og Glimmerskifer; den forholder sig meget mærkværdigt i optisk Henseende og anvendes paa Grund af dens dobbelte Lys- brydning til Polarisationsapparater, og dens Krystaller besidde tillige den mærkelige Egenskab, at de ved at opvarmes blive posi- tiv electriske i den ene Ende og negativ electriske i den anden, saa at de afvexlende tiltrække og frastøde lette Legemer. I Tysk- land kaldes Turmalinen derfor ogsaa »Aschen- zieher«, fordi man der først opdagede dens electriske Egenskab ved Asken af den Ild, hvori man ophedede den, idet Asken først blev tiltrukken og derpaa frastødt af den varme Sten; paa denne Egenskab er Turma- lin eme let at kjende. Turmericrod s. Gurgemeie. Turnbulls Blaut s. Berlinerblaat. Turners bhilt s Casselergult. Turnips (Brassica campestris satira