Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

 Tursan. 910 Tyl. ramifera) ofte simpelthen kun kaldet Roe, er Navnet paa en Gruppe Rybssorter, som udmærke sig ved, at den øverste Del af Ro- den og den nederste Del af Stammen ere opsvulmede roeagtigt. Den var allerede kjendt i Oldtiden og er nu en af de mest udbredte Kulturplanter. I Scandinavien dyrkes den meget almindelig, ligesom ogsaa i hele Mel- lem og Sydeuropa, i Asien, Amerika og Afrika. Den er en étaarig Plante, hvis Blomstring kun ved Kulturen er tilbagetrængt det første Aar; den har smaa rødbrunlige Frø, hvis Tøndevægt er c. 196 Pd. Den forekommer i en stor Mængde Sorter, som adskille sig fra hverandre ved Roernes Form, Størrelse og Kvalitet samt Hudens og Kjø- dets Farve; de hvidkjødede Sorter have ci- trongule Blomster og de gulkjødede orange- gule. Alle Sorterne kunne henføres til to Hovedgrupper, nemlig Mark-Turnips, af hvilke de hvidkjødede ere mindre holdbare, men voxe hurtigere og give større Udbytte end de gulkjødede, og Have- eller Dværg-Tur- nips, som ere af finere Kvalitet og som sæd- vanlig allerede benyttes førend de ere halvt udvoxede. En med Turnips beslægtet Rod- frugt er Rutabaga (s. d.) Tursan kaldes nogle baade røde og hvide Vine fra det franske Dep. Les Landes; saalænge de ere unge, have de en ubehagelig jordagtig Smag, komme let i Gjæring og blive syrlige, men efter 3—4 Aars Forløb blive de meget bedre. Tusch eller Tusk kalder man fintrevne og ved Hjælp af en Tilsætning af Gummi- eller Limvand i faste Tavler formede Lak- eller Jordfarver. De tilberedes i stor Mængde og i forskjellige Kvaliteter i mange større Byer i Europa, saasom i Nürnberg, Fürth, Sehweinfurt, Wien, Augsburg etc. og sælges dels efter Vægt eller Stykketal og dels i flade Tuschkasser af Træ med fra 6 til 24 Stykker i hver. Den hyppigst benyttede er den sorte Tusch, og af denne igjen er den chinesiske den bedste, imedens den dog eftergjøres meget godt flere Steder i Tysk- land af den fineste Sod, som man ved Per- gamentlim eller Husblas giver Fasthed og Sammenhold. Den chinesiske Tusch (Atra- mentum indicum), Fr. Encre de la Chine, E. Chinese or Indian ink, forekommer sæd- vanlig i aflange, firsidede Prismer af 6—12 Ctm. Længde, 3—4 Ctm. Bredde og c. 1 Ctm. Tykkelse, som undertiden ere beklædte med Bladguld eller hyppigere forsynede med chi- nesiske Skrifttegn paa de to brede Sider, der dels ere forgyldte, dels bemalede med røde, blaa eller grønne Farver. Den fine Tusch har et glinsende, smukt sort Brud, og naar man fugter dette, tørrer Stedet let igjen og antager en Kobberglans. Massen er overor- dentlig fin, og udreven med lidt Vand af- giver den en smuk, brunligsort Vædske, som man efter Behag kan fortynde med Vand til lettere Farver. Stryger man den med en Pensel paa Papir, saa lade Randene sig bort- vaske fuldkommen ensartet med en Pensel fuld af rent Vand, saalænge den endnu ikke er tør ; men naar den først engang er tørret, kan den ikke mere bortvaskes, saa fast hef- ter den til Papiret; stryges den derimod paa Glas eller Porcellain, bliver den blød ved at befugtes med Vand og fordeler sig igjen fuldstændig deri. Tuschstykkerne have et glasagtigt Brud, synke langsomt i Vand, og naar Farven stryges paa Huden, springer den ikke af efter at være bleven tør, om man ogsaa rynker Huden. Selv en meget mørk Tuschopløsning maa flyde let fra Pennen eller Penselen, og naar man river den ene Ende af et Stykke Tusch med lidt Vand paa en Glasflade og lader Farven tørres saavel paa Stykket som paa Glasset, maa den vise sig ren, klar og glinsende og have et ensartet Skjær. Chineserne skulle tilberede den ved at gjøre et Afkog af tre forskjellige Planter, hertil føie noget Ingefærsaft og derpaa ind- dampe Vædsken til Extractconsistents ; 10 Dele heraf blive dernæst blandede med 4 Dele Lim af Æselskind og Blandingen æltes da sammen med 10 Dele af den fineste Lami®' sod, der er tilberedt af Sesamolie eller 01ie' ræddikeolie, og Massen bliver derefter for' met, tørret og forsiret; undertiden tilsættes der ogsaa lidt Campher eller Moskus for at fjerne Limlugten. Tusindfryd s. Gaaseblomst. Tusindgyldenurt (Erythræa Cer taurium), ogsaa kaldet rød Aurin, Agerru® Jordgalle, er en i hele Europa paa solrig6 Enge og især i Bjergegne hyppig voxen<le énaarig Plante med firkantede, c. 36 Cti»> høie Stengier, ovalt ægformige, modsatte udelte Blade og smaa røde, regelmæssig fe®' delte Blomster, der ere samlede i Kvaste Hele Planten er uden Lugt og har en re® bitter Smag. Den anvendes i Medicinen, og man indsamler derfor sædvanlig de bio®' strende Stengier, som komme i Drogueri' handelen samlede i smaa Bundter under Na'® af Herba Centaurìi mino ris. Planten b®' nyttes ogsaa undertiden til at gjøre Likøi*er bittre samt istedetfor Humle til 01. Tnssilago Farfara s. Følhov. Tutaniablik fremstilles af en Lege' ring, som ligner Britanniametal (s. d.) 0« som bestaar af 2,7 Dele Kobber, 80 Tin, lr Zink og 16 D. Vismuth. , Tutenag; eller Tuttanego kaldes en Art chinesisk Packfong (s. d.), som skal best®1 af 2 Dele Zink og 1 Del Vismuth og so® ogsaa skal indeholde 2—21/2 pCt. Jern. ße' nævnelsen bruges ogsaa om en Sort Nysffiv' som bestaar af 45 Dele Kobber, 38 Dele Z®K og 17 Dele Nikkel; det er letsmeltelig^ haardt, vanskeligt at valse og anvendes deL for mest kun til støbte Gjenstande. iHoll®^ gives den ostindiske Zink undertiden saffi®" Navn. Tutia s. Ovnbrud. Tvist s. Bomuldsgarn. v v Tyl er Navnet paa flere Slags aaben * ® og var oprindelig et let, notagtigt, gjeim® hullet, kniplet Silkestof, som først kom den franske By Tulle, hvorefter det er jL kaldt og hvor det endnu væves, ligesom