Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

ogsaa nu tilvirkes i mange andre Byer i Frankrig og England, dels af Silke og dels af Bomuld, i hvilket sidste Tilfælde det efter en i England ved Vævningen anvendt lille Spole (the bobbin) sædvanlig benævnes »Bo- binet« (s. d.). Sædet for den engelske Fa- brikation af Tyl og Bobinet er Nottingham. I Frankrig er Fabrikationen hovedsagelig rnechanisk Vævning ved Dampkraft og drives navnlig i Byerne Calais, Lyon, Lille, Saint Quentin, Candry etc. Efter anstillede Bereg- ninger beskæftiger den i Frankrig c. 31,500 Arbeidere, hvoriblandt der findes mange Børn, og til hvem der i Arbeidsløn betales c. 25 Mill. Francs aar lig. Værdien af de Maskiner og det Materiel, som denne Industri benytter i Frankrig, anslaas til 37 Mill. Fr., og Vær- dien af Productionen til c. 85 Mill. Fr. aar- dig, hvoraf der udføres for c. 28 Mill. Fr. Som Materiale benyttes saavel Bomuld som Uld og Silke. Efter Aaret 1867 bar denne Industri taget et stærkt Opsving i Frankrig, saavel med Hensyn til Anskaffelsen af for- bedrede Maskiner, som ogsaa hvad Smagens Forædling og Productionens Billighed an- gaar. Typer s. Bogtrykkertyper. Tyrkis, ogsaa kaldet Kalai't, Peganit, Agraphit, Fr. Turquoise, E. Turquoise eller Callaite, er en gjennemskinnende indtil nigjenneinsigtig Ædelsten af himmelblaa Farve, som dog ikke sjelden gaar over i det Æblegrønne og Pistaciegrønne. Man skjel- ner imidlertid imellem to forskjellige Sorter, nf hvilke den ene er et Mineral, imedens den anden bestaar af fossile Knokler, som ved lang Tids Henliggen i Jorden have antaget on blaa Farve. 1) Den orientalske, persiske eller tartariske Tyrkis, T. Steintürkis eller Türkis vom alten Stein, vom alten Felsen, findes smukkest i Persien og navnlig i en Høi ved Byen Nischapur i Provinsen Khor- assan, ligesom ogsaa i Thibet, Arabien og Mexico. Den er særlig i Persien en meget yndet Smykkesten, men vurderes ogsaa i andre Lande; den findes i nyreformige, amorphe Stykker, som ofte indeholde jern- holdige Jordpartikler, har en Haardhed = fi, en Vægtfylde = 2,8 og slibes mest i Form af smaa Halvkugler, undertiden dog ogsaa som Eing- og Taffelsten. Den har on svag Voxglans og en himmelblaa, undertiden ogsaa mørkere blaa eller spanskgrøn Farve og for- andrer sig ikke ved kunstigt Lys; den er nigjennemsigtig, bestaar af vandholdig phos- phorsur Lerjord samt phosphorsurt Kobber- ilte, hvilket sidste er Aarsagen til dens Farve. De persiske Tyrkiser bringes mest til Mesched, hvor man sliber dem og derefter bringer dem i Handelen, indfattede i Tinringe; men Bu- eharerne kjøbe dog ogsaa mange, som de selv slibe, men kun daarligt, og de bringe dem da i Eegelen til Moskau, hvor man forarbei- der dem videre. Ogsaa i Schlesien og Sach- sen har man fundet denne Sort Tyrkiser, |nen de have ingen Værdi som Smykkestene, imedens persiske Tyrkiser af en Ærts Stør- relse betales med 15 à 20 Kroner. — 2) Den occidentaiske Tyrkis, ogsaa kaldet Tand- eller Bentyrkis, T. Türkis vom neuen Felsen eller neuen Stein, Fr. Odontolithe, E. Occi- dental Turquoise, er fossilt, ved Kobber blaat eller grønligt farvet Elfenben (Mammuths- tænder) og kommer mest fra Sibérien; dens Farve er ikke holdbar, forandrer sig med Tiden til smudsiggrøn, og ved kunstig Be- lysning viser den sig uren og graaligblaa. Den slibes undertiden som Smykkesten lige- som den ægte Tyrkis, men har en langt rin- gere Værdi end denne, fra hvilken den alle- rede adskiller sig ved sin knokkelagtige, stribede Struetur, men desuden ogsaa der- ved, at den er mindre haard og derfor ikke modtagelig for en saa god Politur, ligesom den ogsaa affarves og opløses af Syrer, ime- dens derimod den ægte Tyrkis ved kunstig Belysning viser en uforandret smuk blaa Farve og ikke bruser med Syrer, ligesom den heller ikke ved at ophedes udvikler nogen ubehagelig sveden Lugt. Ved Gnidning bli- ver derhos Bentyrkisen electrisk, den ægte derimod ikke. — I Middelalderen blev Tyr- kisen vurderet meget høit og tillagdes flere mærkelige Egenskaber. I Museet i Moskau opbevares en Tyrkis af over 8 Ctm. Længde og henved 3 Ctm. Bredde. — Undertiden udgives blaa Kalksinter eller blaat Zinks path for Tyrkis, og den eftergjøres ogsaa af lyse- blaat farvet Melkeglas eller af i Luften giø- det Elfenben, som først i længere Tid har været nedlagt i en ammoniakalsk Kobber- opløsning. Tyrkiske Bækkener s. Cymbeler. Tyrkisk Flonel s. Golgas. Tyrkisk Garn s. Tyrkiskrødt Garn. Tyrkiske linei* s. Fez. Tyrkisk Hvede s. Mais. Tyrkisk Papir kalder man i Tysk- land det broget marmorerede og glittede Pa- pir, som navnlig benyttes af Bogbindere. Tyrkisk Peber s. Peber, spansk. Tyrkiskrodt, ogsaa kaldet Adriano- pelrødt eller Merinorødt, kaldes undertiden Kraplak (s. Lakfarver) og lignende af Krap tilberedte, smukke røde Farver, navnlig Pur- purin (s. d.); ved at lade Krap gjære frem- kommer der en livlig tyrkiskrød Farve. De Stoffer, som skulle farves dermed, maa først behandles med harsk Olie, for at Farven skal blive livlig og holdbar (sé næste Artikel). Ved Tyrkiskrødt forstaar man ogsaa det af Harmalaplanten (s. d.) tilberedte rødbrune Pulver, som anvendes til Farvning. Tyrkiskrodt Garn eller tyrkisk Garn er Bomuldsgarn, som ved en særegen Farveproces ved Hjælp af Krap etc. er givet en meget livlig og overordentlig holdbar rød Farve. Tidligere forstod man kun i Levan- ten at farve paa denne Maade, men allerede midt i forrige Aarhundrede blev den ogsaa bekjendt i Europa. Levanten er dog ikke det egentlige Hjemsted for denne Farvning, som oprindelig skal stamme fra Forindien, hvor man paa Malabar- og Koromandelkysten dertil benytter Chayaveroden (af Oldenlan- dia umbellata). Fra Indien kom Kunsten til Persien, Armenien, Syrien, Tyrkiet og Grækenland, fra hvilket sidste Land der i a