Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tyrkiskrødt Garn. 912 Tyrkiskrødt Garn. Aaret 1747 blev forskrevet Farvere tilKouen, hvor der da blev anlagt flere Fabriker til Farvning af Tyrkiskrødt, som snart ble ve efterfulgte af lignende i Marseille, Wien, Triest etc., og man farver nu tyrkiskrødt Bomuldsgarn i Frankrig, England og Tysk- land ligesaa smukt som i Tyrkiet, imedens man samtidig paa Grund af Maskinspinderiets Udvikling kan levere det til en langt billigere Pris, hvorfor ogsaa Indførselen af det tyrkiske Garn er ganske ophørt. I England oprette- des den første Fabrik af denne Art i Glas- gow i Aaret 1790. Farven er mest skarla- genrød, men falder ogsaa undertiden i Rosa, Carmoisin, Brunrødt etc.; den taaler baade Luftens og Solens Paavirkning, bliver ved oftere gjentagen Vaskning eller Blegning kun lidt lysere, men ligesaa smuk som tid- ligere, og den angribes slet ikke af Vinaand og kun lidet af Beitslud; med stærkt Skede- vand bliver den smukt gulrød, og med meget fortyndet Svovlsyre lyserød eller rosenrød. Man farver nu ikke blot Bomuldsgarn med Tyrkiskrødt, men ogsaa de vævede Tøier, hvilket først blev opfundet af Köchlin i Mühlhausen i Aaret 1810. Fremgangsmaaden ved Farvningen, og især Garnets eller Tøiets Forberedelse dertil, er meget compliceret, idet Varerne maa gjennemgaa 16 à 20 for- skjellige Processer, som kunne indordnes i følgende Hovedafdelinger: Rensning, Oliering, Alunering, Gallering, Udfarvning, Avivering og Rosering. — Rensningen tilsigter at fjerne alle de ved den tidligere Spinding eller Væv- ning fremkomne Urenligheder; i Frankrig og England sker dette ved gjentagen Byg- ning med Kalkmelk eller Ætsnatron, Udvask- ning, Udblødning i fortyndet Svovl- eller Saltsyre, ny Udvaskning, derefter Vask med en Sodaopløsning og tilsidst med rent Vand. I Schweiz blive Stofferne i flere Dage ud- blødte i lunket Vand, vaskede under Vaske- hammere og derefter tørrede. Alene Rens- ningen bestaar saaledes af,8 à 10 forskjellige Operationer. — Olieringen træder istedetfor Beitsningen ved andre Farvemethoder og ud- føres ikke med ren Olie, men med en sur Olie, som vindes af de gjærede Presserester af Oliven, den saakaldte Tournantoiie, som omrøres med Potaske, Faaregjødning og Vand, i hvilken Blanding Varerne gjennemarbeides. I Elsas lader man dem da ligge i en Bunke i 12—24 Timer (imedens man i Schweiz ud- breder dem i 3—4 Dage i Luften), hvorefter de blive tørrede i et ophedet Rum, og alle disse Operationer maa gjentages flere Gange. En Del af Olien fæster sig til Traadene, imedens Resten af Olien fjernes ved en svag Sodaopløsning. — Den tredie Række Opera- tioner bestaar i en Mordantsering to Gange, nemlig Alunering og Gallering. I Elsas sker dette i et Afkog af 20 Dele Galæbler og 32 Dele Alun til 600 Dele varmt Vand, hvor- efter Varerne tørres, føres igjennem et Kridt- bad og atter tørres. I Schweiz lader man Varerne passere to Gange igjennem et Afkog af 4 Dele Galæbler og 8 Dele Sumak til 100 Dele Vand, og naar de derpaa ere tørrede, føres de atter to Gange gjennem en varm Opløs- ning af 9 Dele Alun og J/2 Del Potaske med 100 Dele Vand, hvorefter de tørres, behandles i et Kridtbad og udvaskes. De gallerede og alunerede Stoffer have en lys, brunliggul Farve, en eiendommelig Lugt og ere bievne mere faste, saa at de næsten ligne Nankin. — Farvningen foretages i Regelen i 2 Af- snit, nemlig Forfarvning og Udfarvning ; man bruger hertil Krap af den samme indtil den dobbelte Vægt af Varen. Farvningen sker i et lunket Krapbad under Omhaspning i 3 Timer; i det sidste Kvartér ophedes indtil Kogning. Efter Udvaskning og Tørring blive Varerne endnu engang alunerede og gallerede, undertiden blot med Alun under Tilsætning af noget kulsurt Kali; efter et Par Dages Forløb føres de da igjennem et Kridtbad og undergives derefter den anden Udfarv- ning, undertiden under Tilsætning af lidt Sumak og Blod, men forøvrigt paa samme Maade som ved den første Farvning, og de blive derpaa udvaskede og tørrede. — Va- rerne have vel nu modtaget Krappets Farve- stof, men have en uklar, brunligrød Farve, og for at gjøre denne livligere og fjerne alle Forurensninger, skrider man til Aviveringen, som bestaar i at man koger Varerne i 7—8 Timer i en Opløsning af Sæbe med Potaske i en lukket Kjedel og derefter udvasker dem. — Roseringen er egentlig en gjentagen Avi- vering og bestaar i en Kogning i Sæbeop- løsning, Tinsalt og Salpetersyre, hvorved den fyrige, høirøde Farvetone fremkommer. Til Slutning blive Varerne vaskede og naar Aars- tiden tillader det, udbredte i nogle Dage paa en Blegeplads. I det europæiske og asiatiske Tyrki, i Græ- kenland etc. farves der endnu stedse rødt Garn i Mængde, og i mange Egne beskæf- tiger næsten hele Befolkningen sig med denne Industri; man skal imidlertid dér anvende en endnu mere compliceret Fremgangsmaade, end i Europa. I Tyskland farves det meste tyrkiskrøde Garn i Elberfeld og gaar i Han- delen under Navn af Elberfelder Barn; de derværende store Farverier forsyne de fleste tyske Fabrikogne dermed og holde ogsaa be- tydelige Oplag deraf i Leipzig, Chemnitz, Frankfurt a. M. etc. Desuden findes der og- saa saadanne Farverier i flere andre tyske Byer, saasom 'i Berlin, Augsburg, Hof, Kanu- stadt etc. ; i Østerrig-Ungarn navnlig i Wien og Budapest, ligesom ogsaa flere Steder i Rusland, hvor man imidlertid anvender en fra den sædvanlige noget afvigende Frem- gangsmaade ved Farvningen. Frankrig har lignende Farverier i Paris, Marseille, Mont- pellier, Toulouse, Orleans, Troyes, Rouen etc., Schweiz i Omegnen af Glarus og Winterthur samt Constanz ved Bodensøen, hvor Garn og Tøier farves og trykkes sj elden smukt tyr- kiskrødt, tildels som en Følge af visse Egen- skaber hos det dertil benyttede Vand fra Gletscherne. Den nyeste Forbedring ved Tyrkiskrødt- farvningen, som allerede mange Steder fuld- stændig har fortrængt den ældre complicerede Farvemaade, idet den gjør denne simplere, hurtigere og billigere, er Anvendelsen at