Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tændstikker. 914 Tændstikker. delsen af Svovl, idet man lod Enderne af Stikkerne gjennemtrænges af Yox, Stearin eller Paraffin, og de bedre saakaldte Salon- Tændstikker overdrog man med Lak for at beskytte dem imod Fugtighed og give dem et smukkere Udseende. Benyttelsen af det almindelige hvide eller gullige Phosphor til Tændstikker viste sig imidlertid at være meget skadelig for Arbeidernes Sundhed, idet det er giftigt og Giften paa Grund af Phosphorets Fordampning let udbreder sig i hele Fabrikloealet, saa at Arbeiderne komme til at lide af Sygdomme, idet Phosphordam- pene let iltes, og de saaledes dannede Syrer angribe og ødelægge ikke blot Tænderne, men ogsaa Kjæbebenene. Dels af denne Grund og dels fordi phosphorholdige Tænd- stikker ofte bleve benyttede til Forgiftnings- forsøg og antoges for at være brandfarlige, er saavel Anvendelsen af hvidt Phosphor til Tændstikker, som Indførselen fra Udlandet af saadanne Tændstikker her i Landet forbudt, og man anvender derfor nu det røde eller amorphe Phosphor (s. d.) til Fa- brikation af de saakaldte Antiphosphortænd- stikker, Fr. Allumettes hygiéniques eller androgynes, E. Safety-Matches, idet man tillige benytter den af Bøttger i Frankfurt i Aaret 1848 opdagede Methode at anbringe det røde Phosphor, ikke paa selve Stryge- stikken, men paa den Plade, imod hvilken Stikken stryges for at tænde. Den yderste farvede Dup af Tændstikkerne indeholder da en Blanding af chlorsurt Kali (og undertiden et andet iltende Salt, rødt chromsurt Kali) og et brændbart Legeme i Form af Svovl- kis, Svovlantimon, Kul, Svovl eller Blandin- ger deraf, hvortil endvidere kommer et Klæbe- middel. I)et Hele er sammenrørt til en deigagtig Masse, hvori Træpindene dyppes, og Befæstelsen sker ved en paafølgende Tør- ring. Antændelsen indtræder da meget let, naar Tændstikken stryges imod en Flade, der har et tyndt Overtræk af en Blanding af amorpht eller rødt Phosphor, Svovlantimon eller Svovlkis, fint pulveriseret Glas eller Smergel og Gummi eller Lim, hvorved,lidt Phosphor brænder og forplanter Forbræn- dingen til Tændstikken. Disse Tændstikker kunne ganske vist ogsaa antændes imod andre Flader, saasom Glas, Papir, Træ etc., idet Satsen til sin Antændelse kun kræver en stærkere Opvarmning, som kan tilveiebringes ved et tilstrækkelig langt og fast Strøg imod de nævnte ikke præparerede Flader; men denne Antændelse er selvfølgelig langt vanske- ligere. Paa den ovemaævnte Maade fabrikeres Tændstikkerne her i Landet, hvor der findes flere større Fabriker saavel i Kjøbenhavn som i nogle af Provinsbyerne, ligesom ogsaa i S verig, hvor der navnlig i Jönköping fin- des Verdens største Tændstikfabrik, som an- lagdes i Aaret 1845 af J. E. Lundstrøm, og som fra en ringe Begyndelse efterhaanden har udvidet sig saa betydeligt, at dens Byg- ninger nu dække et Areal af over 15 Tdr. Land. Som Materiale saavel til Tændstik- kerne, som til de Æsker, hvori disse sælges, benyttes her Espetræ, men paa Grund af det stedse voxende Forbrug hertil er denne Træ- sort i de senere Aar steget betydeligt i Pri- sen og vil sandsynligvis snart blive saa vanskelig at erholde, at man vil blive nød- saget til at erstatte den med Gran eller Fyr. De tykke Espetræs Stammer deles først ved Hjælp af store Rundsauge i 6 eller 8 Blokke af c. Va Meters Længde; naar de derefter ere afbarkede, udsættes de nogen Tid for Paavirkning afVand for at gj øre Træet mere smidigt og bøieligt-, og hver Blok fæstes derpaa til en Axel, der dreier sig rundt imod en skarp Kniv, saa at der ligesom afskrælles et Træbaand af 2 Millimeters Tykkelse og 53 Mm. Bredde, som er Tændstikkernes Længde. Omtrent 50 saadanne smalle Baand lægges fast pressede ovenpaa hverandre og 5 af disse Pakker sønderskæres derpaa paa én- gang til de enkelte Stikker af en Art Guil- lotinekniv, som i hvert Minut gaar op og ned 160 til 180 Gange, og ved hvert Slag falde da Hundreder af Træpinde ned i en stor Kurv. Naar de derefter ere tørrede i en Ovn, der stadig gjennemstrømmes af hed Luft, bringes de ind i et stort Locale, hvor Hundreder af Arbeidersker aflægge Pindene i Rammer for at de kunne forsynes med Tændmasse. Til Aflægningen tjene Bræder af 1 Fods Længde og 10 Ctm. Bredde, hvis ene Side er furet med 50 rendeformede For- dybninger, af en Dybde, der svarer til Tri»' pindenes Tykkelse ; naar da et Bræt er fyldt, lægges et andet derpaa, hvis nederste Sid» er paaklæbet 2 Strimler Flonel for at fast' holde Pindene, og hvis øverste Side er furet, som ovenfor beskrevet for at optage en ny Række Pinde osv. For at sammenholde de» derved dannede Stabel har hvert Bræt i begge Ender et Hul, hvorigjennem skydes Jernstænger, som foroven have Skruegænge» Den færdige Stabel skrues fast sammen, naar 20—30 ere lagte ovenpaa hverandre, efter at Pindenes forreste Ender først ere bragte 1 Plan ved at støde dem lempelig imod e» lige Flade. En øvet Arbeiderske kan dagli? sætte indtil 25—30 saadanne Rammer à 2,500 Stk. Aflægningen er dog i den nyeste Ti® ved franske Maskiner til dette Brug bragt et stort Skridt fremad, saaledes at en Dreng nu ved Hjælp af disse skal være istand til at aflægge 500—600,000 Pinde i én Da?' Rammerne bringes nu ind i et andet Locale- hvor Stikkerne forsynes med Tændmasse», hvis Tilberedning finder Sted i en ande» afsondret Bygning. Massen bestaar af ® Dele chlorsurt Kali, 2 Dele chroms»1. Kali, 8 Dele Glaspulver og 2 Dele Gum»11, Efterat den ved Hjælp af Vand er ud- rørt til en homogen deigagtig Masse, »el ' dyppes Stikkernes ene Ende deri, hvorpå» Rammerne ophænges vertikalt i Tørreov»^ saaledes at Tændmassen vender nedad »? kan indtørre i Form af en Draabe. Tæ»®j stikkerne pakkes derpaa i de bekj endte, D1®. to af amorpht Phosphor, Svovlkis, Svovlam j mon, lige Dele af hver og et Bindemid® bestaaende Strygeflader forsynede Æsk0’ hvoraf der (laglig fyldes over 300,000.