Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Tønde. 916 Tørv. Tende, som Maal for enkelte tørre Tarer : d. Pund Danmark, 1 Td. Smør, Talg Sæbe, Kjød............... 224,00 1 Td. Mél................ 192,00 1 — Skibsbrød............ 160,00 Hamborg, 1 Tønde Smør (Schmal-Band)............ 217,11 (Bucket-Band)........... 271,88 Slesvig og Holsten, 1 Td. Smør..................... 217,15 Tende Land, Grundénheden for Mark- maalet (oprindelig det Areal, hvori 1 Td. Sæd sædvanlig blev saaet), deles i 8 Skjæp- per à 4 Fjerdingkar à 8 Album. 1 Td. Land er i Danmark 14,000 Kvadratalen, i Norge 40,000 n. Kvadr. Fod = 0,71 d. Td. Land, i Sverig = 0,895 d. Td. L. Tørfisk s. Kabliau. Tørstetræ s. Vrietorn. Tørv er en løsere eller fastere, ofte helt filtret eller ogsaa jordagtig Masse, som ho- vedsagelig bestaar af Plantelevninger, der i Moserne, hvori de findes afieirede, have un- dergaaet en eiendommelig chemisk Omdan- nelse, en Art Formuldning eller Gjæring under Tilstedeværelsen af en stor Mængde Fugtighed og under Medvirkning af Dyre- livet i Moserne. Tørvens Farve er enten lysebrun, mørkebrun eller sort; efter Dan- nelsesmaaden og Plantevæxten skjelner man imellem Mostørv, Kjærtørv, Lyngtørv etc., og efter Massens Beskaffenhed imellem Beg- tørv, som er fast og sort med glinsende Streg; Martørv, dels Skov- dels Lyngmose- tørv, der er dækket af Flyvesand, sammen- trykket og omdannet til en brunkullignende Masse; Lyseklyne, en lysere eller mørkere brun, sammenfiltret, let Tørv, der stammer fra Fyrrevegetationen og brænder med klar Lue: Hede- eller Fladtørv er ikke egentlig Tørv, men den afskrællede Lyng med det underliggende Muldlag; Mostørv, det øverste, næsten uformuldede, lyse, ofte 1 Meter tykke Dække i mange Moser, og flere Sorter. Efter Behandlingsmaaden gives Tørv ligeledes for- skjellige Benævnelser; for at kunne benyttes som Brændsel behøver Massen kun at tørres, og den simpleste og billigste Maade at til- virke Tørv paa er derfor at grave eller skære den i regelmæssige Stykker og tørre disse i Luften, hvorved erholdes den saakaldte Skære- tørv (Klodstørv). Naar Massen imidlertid kun er lidet sammenhængende, som t. Ex. den fra Kjærmoserne, erholder man paa denne Maade kun en daarlig Tørv, der let falder i Smuld, og man foretrækker derfor isaafald at ælte den opgravede Masse til ÆltetørV, der gives Form enten ved Anvendelsen af Træforme, i hvilket Tilfælde den benævnes Formtørv, eller ved at man udbreder den æltede Masse i Lag paa Jorden og derefter skærer den i Stykker, naar den er bleven stiv nok dertil, hvorved man erholder Bænke- tørv og Trædetørv, som ogsaa kaldes hol- landsk Tørv. Æltningen kan enten foretages ved Trædning af Mennesker eller Dyr og kaldes da almindelige Æltetørv, eller paa Maskiner, hvorved man faar MaskinæltetørV) som ogsaa kun kaldes Maskintørv, naar den samtidig formes af Maskinen. Endelig kan man ogsaa tilvirke Tørv ved Presning paa Maskine enten af den friske raa Masse eller af et tørret Pulver deraf, hvorved den egent- lige Prestørv fremkommer. De almindelige Fremgangsmaader for Tilvirkning af Tørv ere imidlertid Skæring og Æltning. Tørvens Tørring foregaar i Regelen i fri Luft, under- tiden ogsaa under Tag i Træk; man kan ogsaa tørre den ved Anvendelsen af varm Luft, men dette sker dog kun sjelden. Tørv danner meget udbredte og, indtil 20 eller flere Fod mægtige Lag i de tempere- rede og kolde Egne, men findes ikke i de tropiske Lande, ligesom heller ikke i tørre, ørkenagtige Egne; den forekommer navnlig 1 Mængde i Tyskland, Irland, Rusland, Sibe' rien, Nordamerika og Scandinavien ; Danmark er ret godt forsynet med Tørv, især i Jyl' land, men temmelig knapt paa Lolland og Bornholm.