Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uhre. 917 Uhre. Uhre, T. Uhren, Fr. Horloges, montres, E. Clocks, Watches, ere meget forskjelligt construerede Instrumenter, som tjene til at •afmaale og angive Tiden. De ældste Uhre vare Soluhrene eller Solskiverne, som alle- rede vare kjendte af de gamle Ægyptere og Chaldæere, og som endnu undertiden findes anbragte paa den imod Solen vendende Side af Kirker og andre større Bygninger eller paa Piedestaler i Haver eller paa aabne Pladser. Et saadant Soluhr bestaar kun af en kredsformig, med Tal forsynet Skive, som er stillet med Tallet 12 lige paa Meridianen; i Kredsens Centrum fin- des en lodret staaende Stift eller en tre- kantet Metalplade, hvis Skygge efter Solens Stilling falder under forskjellige Vinkler paa et af Skivens Tal og derved angiver Dagens limer. Man har dog ogsaa smaa, kreds- formige Soluhre, som kunne bæres i Lommen og som ere indrettede efter samme Princip. Selvfølgelig kunne disse Soluhre imidlertid kun benyttes, naar Solen skinner, og allerede over 500 Aar før vor Tidsregning betjente man sig derfor ogsaa dels af Vanduhre og dels af Sanduhre eller, som de ogsaa kaldes, Timeglas. Disse Tidmaalere vare imidlertid ogsaa meget mangelfulde, idet de ikke an- give de forskjellige Timer, men kun Forløbet af en enkelt Time eller en Del deraf. De ere sædvanlig construerede saaledes, at to Peholdere af Glas, som ere tæt lukkede over- alt, foroven og forneden meget rummelige og sædvanlig pæreformede, staa lodret over kiuanden og ere forbundne i Midten ved en snever Aabning. Den ene af disse Beholdere er fyldt med Vand eller Sand og stilles ■opad, og Indholdet vil da løbe langsomt igjennem Aabningen ned i det underste tomme Bum i Løbet af en vis Tid, sædvan- lig en hel eller halv Time. Vendes derpaa den fyldte Beholder om, begynder Uhret sin Ponction paany og bruger til Afiøbningen oøiagtig den samme Tid som første Gang. baadanne Sanduhre benyttes endnu undertiden tilsøs; forøvrigt findes de kun som Antikvi- teter , t. Ex. flere Steder i Tyskland paa gamle Prædikestole, hvor Præsterne benyt- tede dem til at bestemme Længden af deres Poredrag. De bleve mest forfærdigede i Nürnberg, hvor Sanduhrmagerne udgjorde et særegent Laug. Fra Frankrig og England komme endnu en Art smaa Sanduhre, som ore anbragte i sirlige Stel af Bronce eller Jern og som indeholde farvet Sand, der løber igjennem Aabningen i Midten i et Par Mi- nuter; de benyttes til at maale Tiden ved Eogning af Æg, hvorfor de ogsaa kaldes JEguhre. Man har ogsaa nogle endnu mindre, som kun løbe i \ eller 1I2 Minut og som Undertiden bruges af Læger til at tælle Puls- slagene. De ovennævnte Apparater vare imidlertid kun meget ufuldstændige Tidmaalere, og i Aarhundreder offrede derfor de største Lærde og mechaniske Kunstnere deres Kræfter paa at erstatte dem med nøiagtigere Instrumen- ter. Det første Kesultat af disse Bestræbelser var Hjuluhrene, bestaaende af Metalhjul, Valser og Vægtstænger, der ved at belastes med Vægte erholdt den nødvendige Kraft til at bevæge sig. Saadanne Hjuluhre vare allerede kjendte i det 14de Aarhundrede, men de vare dengang meget sjeldne og kost- bare; de bleve først forfærdigede i Tyskland og anbragtes navnlig paa Kirketaarne. I Aaret 1864 blev saaledes Kirketaarnet i Augs- burg forsynet med et Hjuluhr, og faa Aar efter blev der anbragt lignende i flere tyske Byer. I de forløbne Aarhundreder havde man en særlig Forkjærlighed for at anbringe astronomiske Beregninger paaUhrene, saa at de tillige tjente som Kalendere, idet de for- uden Timer og Minuter tillige angav Datum, Ugedag. Maaned, den længste og den kor- teste Dag, Jevndøgnstiderne etc., ligesom de ogsaa ofte forsynedes med automatiske Fi- gurer, som gjorde alle Slags Kunststykker, samt med Slagværker, for at de hørligt skulde kunne angive Tiden. Et af de mest bekjendte var Uhret i Strassburgs Münster, som udmærkede sig ved en meget compli- eeret og sindrig udtænkt Mechanisme, der satte en Mængde automatiske Figurer i Be- vægelse; det blev opsat i Aaret 1574, men blev 1842 ombyttet med et nyere og bedre. — De ældste Slagværker vare de saakaldte Trækværker, som kun slog, naar man trak i en Snor, men det varede ikke længe førend man lærte at construere dem saaledes, at de af sig selv slog Kvarter- og Timeslag. Me- chanismen hertil virker paa en helt anden Maade end Mechanismen i Viserværket, idet dette skal gaa langsomt og uafbrudt, men Slagværket kun i enkelte Øieblik og da med en hurtig Bevægelse, og ethvert af disse Værker maatte derfor have sin særegne Be- vægkraft. I Slagværket drives saaledes og- saa en Valse rundt, hvorpaa er anbragt et Tandhjul, der sætter en Bække andre Hjul i Bevægelse, af hvilke hvert følgende bevæger sig hurtigere end det foregaaende. Den ældste Construction af Uhre, som slog Time- og Kvartérslag, bestod derfor i, at de havde tre forskjellige Værker, af hvilke ethvert be- vægedes ved Hjælp af en særlig Vægt, nem- lig Gangværket, Timeværket og Kvartér- værket; senere har man forenet begge Slag- værkerne til ét, hvortil der imidlertid udfor- dres en mere compliceret Mechanisme. Uhr- værket i et af de ældre Hjuluhre bestaar kun af et Hjul, som sættes i Bevægelse ved en Snor, der er viklet omkring en Valse og har en Vægt i den ene Ende. Dets roterende