Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uhre. 918 Uhre. Bevægelse overflyttes dernæst med stedse voxende Hastighed paa en Axel, i hvis ene Ende det saakaldte Stighjul er fastgjort. Foran dette Hjul findes en lodret staaende Axel eller Spindel, som er forsynet med frem- staaende Takker, der gribe ind i Stighjulets Tænder, og ved enhver saadan Indgriben vil da en af Hjulets Tænder passere forbi, ime- dens Bevægelsen lettes ved et paa Spindelen foroven anbragt Svinghjul, den saakaldte Uro. Alle de Hjuluhre, som forfærdigedes i Løbet af flere Aarhundreder, vare dog stedse trods alle Forbedringer, som man stræbte at give dem, kun meget ufuldkomne Instrumenter til at bestemme Tiden nogenlunde nøiagtigt, og det var først efterat den hollandske Physiker Huyghens i Aaret 1657 havde fundet paa at anbringe Pendulet paa Loduhrene, at disse kunde gives en mere regelmæssig Gang, og det er først siden denne vigtige Opfindelse at Uhrmageriet begyndte at udvikle sig til en større Fuldkommenhed. Pendulet, som er ophængt i en bøielig Fjeder, bringer ved sine Svingninger Uhrværket til at gaa stød- vis fra Tand til Tand, imedens Uhrværket igjen ved de smaa Stød, som det meddeler Pendulstangen, bevirker, at Pendulet vedbliver at svinge. Uisse Svingninger foregaa desto langsommere, jo længere Pendulstangen er, hvorfor ogsaa dennes Længde bestemmer Forholdet imellem de forskjellige Hjuls Om- dreininger og altsaa ligeledes Uhrets hur- tigere eller langsommere Gang. Loduhre med lange Penduler benyttes nu mest i finere Kvaliteter kun i Form af de saakaldte Regulatorer, som bruges afUhrmagerne som Normaluhre, ligesom ogsaa paa de astrono- miske Observatorier. De ere ikke sjelden forsynede med Slagværk, gaa 8 Dage eller en Maaned og have Penduler af over en Meters Længde, hvis Lindser kunne veie indtil 30 Pund. Disse Regulatorer have sæd- vanlig Compensationspenduler, som ere sam- mensatte af flere Metaller, der ved deres for- skjellige Sammentrækning og Udvidelse i Kulde og Tarme bevare den samme Sving- ningstid under alle Temperaturforhold. I Wien forfærdiger man nogle mindre Uhre af denne Slags, som ligeledes kunne gaa i 8 Dage eller en Maaned og ogsaa undertiden have Slagværk; Pendulet er c. 60 Ctm. langt, og dets Stang er forarbeidet af godt tørret Træ. Disse Regulatorer drives ved 2—4 pundige Lodder. En anden Slags Penduluhre, som vel ere simpelt forarbeidede, men som paa Grund af deres Godhed og Billighed have vundet Ud- bredelse i alle Lande, ere de bekjendte Schwarzwalder- eller Niirnbergeruhre, der forfærdiges baade som Taffeluhre og som Tæguhre med de mest forskjellige Kasser eller Futteraler og sædvanlig forsynede med Vækkeapparater, Slagværker, Musikværker og ogsaa automatiske Figurer, som oftest en Gjøg. Antallet af de Uhre, som nu forfær- diges aarlig paa det badenske Schwarzwald og navnlig i Kredsene Yillingen og Freiburg, udgjør omtrent 700,000 Stykker. Disse Uhre udmærke sig ved deres Billighed ; Prisen paa de simplere, som dog gaa upaaklageligt, er kun 3 à 4 Kroner, imedens man kan kjøbe meget gode Taffeluhre, som gaa 8 Dage ad Gangen, for 18 à 20 Kr. Stykket. I Thür ringerwald og de sachsiske Erzgebirge for- færdiger man lignende Uhre, som dog mest kun afsættes i den nærmeste Omegn, imedens derimod Schwarzwalder-Uhrene forsendes ove- hele Verden. Tidligere havde disse Uhre Træhjul, som sad paa Træaxler, og Gang- hjulet var ved Kanten forsynet med en Række Staaltraads Stifter; nu benytter man derimod mest Messinghjul og Jernaxler. — En Art mindre Penduluhre ere Taffeluhrene, som drives med Spændkraften af en Fjeder, der er indesluttet i et cylindrisk Hylster, som kaldes Fjederhuset. Dette stræber den at dreie rundt, idet den opvundne Fjeder ved sin Spændkraft atter vil udvide sig og saa- ledes bevæge Hjul værket; men dettes hurtige og ujevne Gang maa reguleres ved et Pen- dul, som er anbragt paa samme Maade som ved Stueuhret, men som kun behøver at være af ringe Længde. Slagværket i Taffeluhret er tildels af samme Beskaffenhed som i Stue- uhret; dog er Drivkraften forsamme, ligesom for Viserværket, her en Fjeder, som optræk- kes særskilt, naar Uhret optrækkes. Den vanskeligste Opgave var imidlertid at construere Uhre, som egnede sig til at bæres i Lommen. Dette Problem blev løst i Aaret 1500 af Niirnbergeren Peter Hele, som op' fandt Lommeuhrene. Disse vare i Begyn- delsen meget tunge og klodsede Maskiner, som kostede henved 1000 Kroner Stykket, men de have, som bekjendt, i Aarenes Løb undergaaet mangfoldige F orbedringer. Lomme' uhret adskiller sig i to Henseender fra Stue- uhret, nemlig dels ved at Drivkraften frem- bringes ved en opspændt Fjeder, og dels ved at Regulatoren er en Uro istedetfor et Pen- dul. Fjederen ligger indesluttet i en cylim drisk Kapsel, Fjederhuset, i hvis Midte der sidder en Stift, hvortil Fjederens inderste Ende er fastgjort, imedens dens yderste Ende er befæstet til Fjederhusets Væg. Fjederen kan nu optrækkes paa to Maader, enten ved at omdreie Fjederstiften, imedens Fjederhuset staar fast, eller ved omvendt at lade Fjeder- stiften staa fast, imedens Fjederhuset om- dreies. For at Fjederstiften ikke skal ga® tilbage efter Optrækningen, er der paa den anden Ende af den anbragt et Spærværk, be- staaende af et Hjul, hvori der falder en Hage, der holdes imod Spærhjulet ved en tynd Fjeder. Da imidlertid Fjederens Spænding indad bliver svagere og svagere og det er m Vigtighed, at der frembringes en regelmæssig Bevægelse, lader man ikke Fjederen virk0 umiddelbart paa Uhrværket, men kun indi- recte igjennem den saakaldte Snekke, kegleformet Legeme, hvori der er indskaaret en spiraldannet Skruegang, der er bestemt til at optage en mangeleddet Kjede, som med den ene Ende er fastgjort til Fjeder- huset og med den anden til Snekken. Naar Fjederen er fuldkommen spændt, ligger næ- sten hele Kjeden paa Skruegængerne, og Be' vægeisen fremkommer da ved Hjælp af Fje-