Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uhre. 919 Uhre. deren og forplantes til det øvrige Uhrværk. Men om ogsaa Snekken udjevner Fjederens uensartede Drivkraft, vil Lommenhret dog, ligesaavel som Stueukret, behøve en Regu- lator, som forebygger, at det ikke løber af; men denne kan, daUhret uafbrudt skal fort- sætte sin Gang, imedens det bæres, ikke være et Pendul. Uroen er derfor Lommeuhrets Regulator; den har en Axel, dor gaar med to fine Tapper i Taphuller af saadant Mate- riale og saaledes udarbeidede, at Gnidnings- modstanden bliver saa ringe som muligt, og den er sat i Forbindelse med en tynd, bøie.^ lig Staalfjeder, Spiralen, hvis indre Ende er fastgjort til Uroens Axel og den ydre til Uhrpladen. — De ældste Lommeuhre vare Spindeluhre, hvis Værker sædvanlig vare omgivne af én eller flere Metalkasser, istedet- for hvilke sidste man senere har anvendt dobbelte Laag eller Kapsler. Der blev i lang Tid kun foretaget faa Forbedringer af Be- tydning med Hensyn til disse libres Con- struction, men man gav dog efterhaanden baade Værkerne og de enkelte Dele af disse en mere hensigtsmæssig Form, hvorved og- saa hele Mechanismen undergik flere For- bedringer. Man forsynede saaledes først Uhrene med Repetitionsværker, der ligeledes have en forskjellig Construction ligesom hos Stuellimene, idet der gives nogle, som af sig selv si aa Time- og Kvartérslag, imedens andre kun bringes til at slaa ved Hjælp af et Trykværk; disse sidste kalder man Repe- téruhre. Mange Lommeuhre have paa Uhr- skiven en Secundviserinddeling, men naar Secundviseren kun skal gjøre ét Spring i hvert Secund, saa at den gjør et Ophold ved hver Secundstreg og derpaa efter Secundets Forløb springer frem til den næste Streg, maa saadanne Uhre have et særligt Værk hertil. Disse ere de egentlige Secunduhre, imedens derimod den paa de fleste Uhre af nyere Construction anbragte lille Viser, der ogsaa feilagtig kaldes Secundviser, sædvanlig gjør fire Spring i et Secund, og disse Uhre kunne derfor ikke med Rette benævnes Se- cunduhre. — Selv et omhyggelig forarbeidet Spindeluhr vil i Længden kun: have en ure- gelmæssig Gang; om ogsaa et saadant Uhr kan gaa godt i nogen Tid, maa dette ansés som tilfældigt og kun være en Følge af, at Virkningerne af flere Feil eller Ufuldkom- menheder gjensidig ophæve hverandre. Spin- delgangen hører til de ældre, nu opgivne Gange, der kaldes tilbagevigende, fordi Gang- hjulet har en afvexlende, først fremskridende, derpaa lidt tilbagegaaende, igjen fremskri- dende og atter tilbagegaaende Bevægelse, dog saaledes, at Fremskridningen er større end Tilbagevigningen, saa at Ganghjulet tilendebringer sit Omløb i den fastsatte Tid. I Aaret 1680 opfandt William Clement i London den tilbagevigende Ankergang, som først kun anvendtes i Pendululire, men som henved en Snes Aar senere gaves flere Forbedringer af den berømte Londonske Uhr- mager George Graham, saa at den blev en Hvilegang og ogsaa kunde anbringes i Lomme- uhre. I 1695 opfandt dernæst Englænderen Thomson Cylindergangen, der kort Tid efter ligeledes blev væsentlig forbedret af den nys- nævnte Graham, som gav denne Mechanisme den Form, der hovedsagelig endnu benyttes. Cylindergangen hører til en anden Klasse end de tilbagevigende Gange; den er nemlig en Hvilegang, idet Ganghjulet vel stanser eller træder i Hvile paa Grund af Cylinde- rens Virkning, men uden derefter igjen at gaa tilbage. Denne Gang er imidlertid meget udsat for Slid, og til gode Lommeuhre an- vender man derfor nu mest Ankergangen. Endnu friere end Ankergangen ere Fjeder- gangene, saaledes kaldte efter en bøielig Fjeder, der bevirker Hjulets Stansning eller Hvile; sædvanlig kaldes de ogsaa Cirkel- gange, fordi der er en kun lidet høi Cylin- der paa Uroens Axel, som saaledes nærmer sig til en Cirkelflade og derfor ogsaa kaldes Cirkelen. Af disse Uhre haves der flere Arter; en saakaldet Dobbelhjuls Cirkelgang blev i Begyndelsen af dette Aarhundrede op- funden af Urban Jilrgensen i Kjøbenhavn. Kronometre ere en Slags med Uro for- synede Uhre, som paa Grund af deres Con- struction og meget omhyggelige Udførelse have den størst mulige Regelmæssighed i Gangen. De større, som opbevares i smaa Trækasser, kaldes Boxkronometre, imedens de mindre, der bæres som almindelige Lomme- uhre, benævnes Lommekronometre; af disse har man ogsaa nogle, som gaa under Navn af Halvkronometre. De Kronometre, der bruges af Søfarende til Bestemmelse af den geographiske Længde, kaldes Søkronometre. For at anspore til Forfærdigelsen af gode Kronometre, blev der i forrige Aarhundrede udsat store Belønninger, dels af Videnskaber- nes Selskab i Paris og dels af det engelske Parlament. Under Dronning Annas Regering i England udlovede Parlamentet saaledes en Belønning af 20,000 £. til den Mechaniker, som kunde forfærdige et Uhr eller et andet Instrument, hvorved Længden tilsøs kunde bestemmes nøiagtigt indenfor visse Grænser. Denne Belønning blev i Aaret 1764 tilkjendt den berømte John Harrison for et Søkrono- meter, som efter at være prøvet paa en Reise til Barbadoes angav Længden med en endnu større Nøiagtighed end forlangt. Mindre Præmier ble ve senere uddelte til de bekjendte engelske Uhrfabrikanter Mudge, Arnold, Earnshaw etc., og siden Aaret 1822 udsætter den engelske Regering hvert Aar to Præmier paa 300 og 200 som tilfalde de Fabri- kanter, hvis Søkronometre., efter at være prøvede i et Aar paa Observatoriet i Green- wich, vise sig at være de bedste. Uhrmageriet har i Løbet af de sidste 50 Aar udviklet sig til en høi Grad af Fuld- kommenhed, navnlig som en Følge af, at der er opfundet en Mængde Hjælpemidler, hvor- ved det paa den ene Side er blevet muligt at tilvirke Uhre i Masse og paa den anden Side at forfærdige de mange enkelte Dele, hvoraf et Uhrværk bestaar, med en høi Grad af Nøiagtighed. Man har ogsaa i den nyere Tid anvendt særlig Opmærksomhed paa at