Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Uhre.
920
Uhre.
fabrikere Uhrværkerne af større Varighed end
tidligere, og i denne Hensigt lader man ofte
Hjultappene og navnlig dem, som skulle
virke med størst Hastighed, bevæge sig i
Leier af udborede Ædelstene, sædvanlig Ru-
biner; til et saadant Tapleie benyttes som
oftest to Stene, af hvilke den ene er gjen-
nemboret, imedens den anden tjener til Bund-
plade. Cylinder- og Ankeruhrene stige lidt
1 Prisen i Forhold til Antallet af de indlagte
Rubiner, hvoraf der i et Værk kan findes fra
2 til 13, undertiden ogsaa 15. Hjulene ere
i Regelen af Messing, ofte fint polerede og
undertiden ogsaa forgyldte, imedens Spind-
lerne, Cylindrene, Ankerne og Drevene ere af
Staal. Uhrkasserne ere nu sædvanlig enkelte,
men forsynede med to Laag paa Bagsiden,
ofte ogsaa med et Metallaag over Glasset.
Lommeuhrenes Størrelse er meget forskjellig;
man har dem saa smaa, at de kunne anbrin-
ges i Ringe eller Brystnaale, men af saa
smaa Værker kan man ikke fordre nogen
regelmæssig Gang, og det er forbundet med
stor Vanskelighed at reparere dem. Nogle
af de nyere Lommeuhre, de saakaldte Remon-
toirs, optrækkes ikke med en almindelig Uhr-
nøgle, men ved Hjælp af en særlig Mecha-
nisme, som er anbragt i Uhrringen og som
virker, naar denne dreies rundt; man har
endvidere Uhre, som optrækkes ved at man
aabner og lukker Kapslen et vist Antal Gange
(s. Savonnetteuhre).
I Fabrikationen af Lommeuhre af alle Slags
indtager Schweiz ubetinget den første Plads
af alle Lande, navnlig Kantonerne Genf og
Neufchatel, ligesom ogsaa de Kasser, der
omgive Uhrværkerne, forfærdiges her i størst
Mængde. Alene i Kanton Neufchatel tilvir-
kes der aarlig omtrent 800,000 Uhre til en
Værdi af over 25 Mill. Kroner, hvormed om-
trent 80,000 Arbeidere ere beskæftigede. I
Kanton Genf findes der c. 7,000 Uhrmagere,
som aarlig forfærdige over 100,000 finere
Uhre til en Værdi af 8 Mill. Kr., imedens
Kantonerne Vaud og Bern tilsammen tilvirke
c. 300,000 Uhre til en Værdi af c. 7 Mill.
Kr., og Antallet af de Uhre, som aarlig fa-
brikeres i hele Schweiz, kan saaledes anslaas
til over 1,200,000 til en Værdi af 40 à 50
Mill. Kroner. Der forsendes ogsaa i Mængde
fra Schweiz til alle Lande ikke blot hele
Uhre, men ogsaa de enkelte Uhrdele, som
da sammensættes af Uhrmagerne i de for-
skjellige Byer. Der findes ikke egentlige
større Fabriker i Schweiz med Undtagelse af
Pataks berømte Fabrik i Genf; alle de en-
kelte Uhrdele forfærdiges i Regelen af selv-
stændige Arbeidere i deres Hjem og ved
Hjælp af alle Familiens Medlemmer, dog
saaledes at Arbeidet er fuldstændig delt, saa
at en Arbeider stedse kun beskæftiger sig
med at tilvirke de samme enkelte Dele til et
Værk, og Schweizerfabrikationen bestaar der-
for af c. 54 specielle Arbeidsgrene, som alle
maa have samvirket, førend et Uhr er fær-
digt til at forsendes. Alle Uhrdelene ind-
kjøbes da af større Entrepreneurer, som enten
forsende dem usammensatte eller lade dem
sætte sammen til hele Uhre. Selv de
mindste Uhrdele gjøres imidlertid ikke
helt færdige af den samme Arbeider, men
hver enkelt Del maa gaa igjennem flere
forskjellige Hænder, førend den kan an-
sés som directe brugbar. Til de fineste
af disse Smaaarbeider hører Slibningen og
Boringen af Rubinerne til Tapleierne, samt
Tilvirkningen af Urospiralerne. De Rubiner,
som benyttes, ere ikke større end Hirsekorn,
og deres Slibning og Boring ved Hjælp af
Diamantstøv foretages mest af Kvinder ; et
helt Aars Arbeide vil kunne rummes i en
lille Æske af en Kubiktommes Størrelse, men
Indholdet vil da ogsaa som en Følge af
Stenenes Værdi og det anvendte Arbeide
kunne repræsentere en Værdi af over 50,000
Kroner.
England har stedse været bekjendt for at
tilvirke fortrinlige Uhre, og de bedre af disse
kunne ogsaa fuldkommen maale sig med
Schweizeruhrene, som dog sædvanlig ere af
en noget lettere Construction end de engelske,
hvilke sidste imidlertid ere betydelig dyrere.
De komme derfor ogsaa kun sjeldnere i den
større europæiske Handel med Undtagelse af
de engelske Søkronometre, som forfærdiges
til en høi Grad af Fuldkommenhed og som
ikke alene tjene til at dække den engelske
Marines store Forbrug af Kronometre, men
ogsaa forskrives af de fleste andre Landes
Mariner og Observatorier. Hovedsædet for
det engelske Uhrmageri er London, men der
tilvirkes ogsaa mange Uhre i’ Birmingham,
Chester, Liverpool, Manchester og Coventry
i Warwickshire. I London blev der i Aaret
1866 i den saakaldte »Goldsmiths Hall«
stemplet 26,988 Guld- og 103,515 Sølv Uhr-
kasser, for hvilke den samlede Værdi udgjorde
over % Million £. I samme Aar blev der i
Birmingham stemplet 11,700 Sølvuhrkasser,
og i Chester 12.507 Guld- og 18,505 SøR'
kasser. Den lille By Prescott i Lancashire
er Midtpunctet for en betydelig Tilvirkning'
af Uhrbestanddele i en Mængde smaa Fabri'
ker. Der indføres imidlertid dog mange
Lommeuhre til England; i Aaret 1867 ud-
gjorde Indførselen saaledes 24,380 Guld- og
95,317 Sølvuhre, som hovedsagelig kom fra
Frankrig, hvilke officielle Talstørrelser dog
sandsynligvis kun angive en Del af den virke-
lige Indførsel som en Følge af den Lethed,
hvormed Lommeuhre kunne indsmugles i et-
hvert Land. Englands Ind- og Udførsel m
Uhre i Aaret 1876 vil findes anført n0'
denfor.
De franske Uhre have i Regelen en megm
lettere Construction end de engelske og kun11®
ikke maale sig med disse i Godhed, idet
Fabrikanterne synes mere at lægge Vind paa
en elegant og smagfuld Udstyrelse af deres
Fabrikata end paa Soliditet og Billig'h6*1,
Fabrikationen af Lommeuhre har dog i dej1
nyere Tid taget et stort Opsving i Frank-
rig, navnlig i de Departementer, som grænse
til Schweiz og fortrinsvis i Besançon, in1®'
dens Paris mest er bekjendt for sine smukke
og særdeles gode Taffel- og Reiseuhre, sonj
forsendes i Mængde til alle Lande. — Tyskj
land har i den nyere Tid gjort betydelig