Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uhre. 921 Uhre. Fremskridt navnlig i Fabrikationen at Taarn- og Væguhre, imedens Tilvirkningen af Lomme- uhre kun er ubetydelig. I Hamborg og Al- tona findes der nogle Fabriker, som tilvirke ret gode Lommeuhre og ligeledes Kronometre, hvoraf der udføres endel, navnlig til Austra- lien og andre oversøiske Lande. Tyskland har imidlertid vundet et Navn ved sine over hele Jorden bekjendte Schwarzwalderuhre, som ville findes omtalte ovenfor. — I Nord- amerika har Uhrmageriet udviklet sig i høi Grad i den nyere Tid og ogsaa vundet Ind- gang for sine Fabrikata i Europa; navnlig forsendes der nu stadig fra Newyork til alle Lande i Europa store Mængder dels finere og dels mere ordinaire, sædvanlig med Træ- kasser eller forniklede Metalkasser forsynede Taffel- Yæg- og Vækkeuhre, som i Begelen ere smukt udstyrede og gaa særdeles godt, skjøndt de sælges til utrolig billige Priser. I Danmark er Tilvirkningen af nye Uhre meget ubetydelig og indskrænker sig hoved- sagelig kun til den Fabrikation af ordinaire Flire, der finder Sted, paa Øen Bornholm. Denne Industri opkom derved, at der i Aaret 1750 strandede et Skib paa Kysten med en Mængde billige Uhre ombord, som Befolk- ningen fandt paa at eftergjøre. Dette lykke- des saa godt, at Uhrmageriet snart blev en vigtig Industri paa Øen og navnlig i Bønne, hvorfra næsten hele Landet for endel Aar tilbage blev forsynet med meget gode Stue- °g Kjøkkenulire. I Aaret 1818 dannede Uhr- •üiagerne i Bønne en Forening, som valgte tre Formænd, der skulde prøve og stemple Mie de Uhre, som tilvirkedes.' I 1835 fand- tes der 38 Uhrmagere i Byen, og der forfær- digedes i samme Aar c. 1,100 Uhre, hvilket Antal i 1854 steg til c. 1,500. I den nyere Tid er imidlertid det bornholmske Uhrmageri &aaet stærkt tilbage, idet disse Uhre efter- manden ere bievne fortrængte af Schwarz- 'valderuhrene og i de senere Aar ogsaa af de billige amerikanske Uhre. Saa godt som die de Taffel- Væg- og Lommeuhre, som for- kruges her i Landet, indføres fra Udlandet eüten i adskilt eller uaftrukken Tilstand, og v°re Uhrmageres Arbeide bestaar derfor ho- vedsagelig kun i at sammensætte, aftrække reparere de indførte Artikler. I Aaret 1870 fandtes der her i Landet 762 Uhrmagere ûred 348 Medhjælpere, hvoraf henved Halv- delen af de Førstnævnte og en Syvendedel d Medhjælperne boede paa Landet, imedens der i Kjøbenhavn alene fandtes henved 100 Lhrmagere med c. 80 Medhjælpere. En af den nyere Tids Opfindelser er det elektromagnetiske eller galvaniske Uhr, hvis bevægelse bevirkes ved et galvanisk Apparat a| samme Slags som det, der benyttes til den Mectriske Telegraph. Ved et saadant Appa- {M kunne en Mængde forskjellige Uhre i en by sættes i Forbindelse med hverandre, saa ^ de alle samtidig angive det samme Klokke- net; Minutviseren paa et saadant Uhr sprin- §er hvert Minut et Skridt fremad og staar derpaa igjen stille i et Minut. De ere for- agte i mange større Byer, saaledes ogsaa i Kjøbenhavn; men navnlig paa Grund af Veir- ligets Indflydelse paa den galvaniske Strøm ansés de ikke som ganske paalidelige. I Pa- ris, Wien og flere større Byer har man og- saa i de senere Aar forsøgt at anvende et pneumatisk Uhrsystem, ved hvilket ligeledes Tiden angives paa forskjellige, langt fra hver- andre fjernede Steder ved Hjælp af et Nor- maluhr og comprimeret Luft, der igjennem Bør ledes fra Centralstationen til de enkelte Uhre. — Af andre Uhre maa nævnes de saa- kaldte Kontroluhre, som man benytter til at forvisse sig om Natvægteres eller Opsyns- mænds Paapasselighed. Man har dem af mange forskjellige Constructioner ; de ere mest saaledes indrettede, at der sammen med Timeviseren bevæger sig en med Papir over- trukken Cylinder, hvorpaa der kan markeres til bestemte Tider, men man har dem ogsaa mere complicerede, saa at de ikke alene nøi- agtigt angive, hvor ofte og til hvilken Tid en Vægter har gjort sin Bundgang, men og- saa hvorlænge han har opholdt sig paa hvert Sted, om han har oversprunget nogen Sta- tion, hvor han skulde indfinde sig, i hvilken Betning han er gaaet etc. — Endnu skulle vi kun kortelig omtale nogle Instrumenter, som vel ikke ere Tidmaalere, men dog ofte benævnes Uhre, nemlig de saakaldte Gasuhre eller Gasmaalere, som angive de enkelte Con- suinenters Gasforbrug. De kunne være for- skjelligt construerede, men sædvanlig bestaar er saadant Gasuhr af en Tromle, der er inde- sluttet i et med Vand halvt fyldt Metalhyl- ster og saaledes delt i fire Bum. at den dreier sig efterhaanden som det ene Bum efter det andet fyldes med Gas, som derpaa undslipper under Vandet og forlader Uhret igjennem et i Apparatets øverste Del anbragt Bør. De fire Bum have et bestemt Cubikindhold, og naar man derfor kjender Antallet af de Om- dreininger, som den indre Tromle har gjort, véd man ogsaa, hvormeget Gas der er strøm- met igjennem Apparatet, idet man kun be- høver at tælle Omdreiningernes Antal. Dette sker ved Hjælp af et Hjulværk. der sættes i Bevægelse af Tromlens Axel og staar i For- bindelse med Visere, der paa en Skive an- give den forbrugte Gas i Cubikfod. Til Fyldning af det ydre Hylster benytter man ofte istedetfor Vand fortyndet raa Glycerin, som ikke er udsat for at fryse eller fordampe saaledes som Vand. Danmark indførte i Aaret 1881 afLomme- uhre og Kronometre samt sammensatte Vær- ker til saadanne 24,769 Stykker, hvoraf 50 Stk. fra England og Besten hovedsagelig fra Tyskland; af Taffel- og Skilderiuhre samt enkelte Dele saavel til disse som til Lomme- uhre 23,735 Pund, hvoraf 2,154 Pd. fra Eng- land, 951 fra Nordamerika, 751 fra Frankrig, 670 fra Belgien og Besten mest fra Tysk- land; af Gasuhre 69,527 Pund, hvoraf 1,687 Pd. fra Nordamerika og Besten mest fra Tyskland. Der udførtes i samme Aar 3,177 Stk. Lommeuhre og 839 Pund Gasuhre, hvilke sidste mest gik til Sverig og Island. Norge indførte i 1881 af Lommeuhre i