Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Uhrfjedre. 922 Uld. Guldkasser 1,626 Stk. og i Sølvkasser 12,999 Stk., samt af andre Uhre og Uhrdele c. 16.000 Pund. Sverig indførte i 1880 af Lommeuhre i Guldkasser 5,539 Stk. og i Sølvkasser 23,356 Stk., samt af andre Uhre og Uhrdele c. 21.000 Pund. England indførte i 1876 Lommeuhre til en Værdi af 450,067 £., hvoraf for c. 415,000 £. fra Belgien og 27,618 £. fra Frankrig, samt af Taffel- og Væguhre etc. 601,029 Stykker til en Værdi af henved en halv Million £. Af Landets egne Fabrikata udførtes i samme Aar alle Slags Uhre og Uhrdele til en Værdi af c. 157,000 £., og af indførte Uhre til en Værdi af c. 50,000 £. Ulirfjedre, ved hvilke Værkerne i Lomme- og Taffeluhre sættes i Bevægelse, ere tynde, smalle, spiralformigt sammen- bøiede Strimler af blaat anløbet Staal; de forfærdiges navnlig i Birmingham, Paris, Genf etc. Ulirfntteraler af Træ, Alabast, Bronce, Messing, Porcellain etc. til Taffeluhre, lige- som ogsaa Uhrkasser af Guld, Sølv, Tombak, Nysølv etc. til Lommeuhre, forfærdiges i Regelen paa de samme Steder som Uhrene; ogsaa med Langes bekjendte Lommeuhrfabrik i Glashütte i Sachsen er der forbundet en Fabrik for Tilvirkningen af Guld- og Sølv- kasser til Lommeuhre. De bekjendte for- gyldte Futteraler til Taffeluhre ere dog bievne en Specialitet for Byen Paris, hvor de baade støbes og forgyldes, idet Berlin ikke endnu har kunnet concurrere med Pa- ris med Hensyn til kunstneriske Former. Allerede i 1867 bragte Paris aarlig c. 150,000 saadanne forgyldte Uhre i Handelen. De tyske og franske Fabriker erholde dog deres fleste Kasser til Lommeuhre fra Schweiz, hvis Fabrikata udmærke sig fremfor alle andre ved deres smukke Politur, og der for- færdiges derfor i Schweiz endnu flere Uhr- kasser end Værker. Uhrgiafc til Lommeuhre blive enten blæste eller slebne. De første ere Afsnit af en hul Glaskugle og derfor betydeligt høiere i Midten end de støbte og slebne, som nu i Almindelighed benyttes til alle finere Lomme- uhre. Disse forfærdiger man ganske hade, kun ombøiede ved Randen, og af aldeles rent, hvidt Glas. Kuglerne til Taffeluhre blive ligeledes blæste og forfærdiges i Mængde i de bøhmiske Glashytter, hovedsagelig dog kun til mindre og simplere Taffeluhre, ime- dens de større eller slebne mest fabrikeres i Schweiz og i Frankrig, navnlig i Paris, hvor- fra Danmark erholder sin Forsyning af Kup- ler til Taffeluhre. Uhrmagerolie, som benyttes af Uhr- magerne til Smørelse for Uhrværker', er sæd- vanlig Ben- eller Klovefedt, som man befrier fra det deri indeholdte Palmitin ved at ud- sætte det for Kulde og derpaa udpresse det. Man tilbereder den ogsaa ved at lade den lineste Provenceolie stivne i Kulden, presse og hensætte den, hvorefter man hælder den flydende Del af. Til Uhrmagerolie kan og- saa benyttes den afsatte, tyndtflydende Del af Behenolie (s. d.). — Uhrmagerolie forfær- dig es i Schweiz, men ogsaa af mange Uhr- magere i Tyskland og Frankrig ; i den nyere Tid erholdes den ogsaa fra Nordamerika, hvor man tilbereder den af fin Tran, navnlig af Spermacetolie. Ulti {Lana), T. Wolle, Fr. Laine, E. Wool, kaldes i Almindelighed de fine, bløde, bøielige og tildels krøllede Bundhaar, hvor- med navnlig Pattedyrene enten helt eller delvis ere bedækkede, men fortrinsvis bruges Benævnelsen om Haarene af Husfaaret, Ovis Aries, som ere et af de vigtigste Stoffer til Fabrikation af Tøier og Klædningsstykker. Foruden Faareuld forarbeides i den textile Industri som lignende Raastoffer Haarene af forskjellige andre Dyr, saasom Angorahaar (Mohair), Cachemiruld og andre Gedehaar, Alpacauld, Vigogneuld, Kamélhaar, Fæhaar etc., som alle ville findes særlig omtalte i dette Værk under deres resp. Begyndelses- bogstaver ; men samtlige disse Raastoffer have dog langtfra den Betydning for Handelen og Fabrikvirksomheden som Faareulden, der specielt vil være Gjenstand for denne Ar- tikel. Haarlaget hos de fleste Pattedyr bestaar af to Slags Haar, nemlig Dækhaarene, som ere lige og rage ud over de andre, saa at de danne den glatte Overflade af Pelsen, og Bund- eller Uldhaarene, som ere bløde og krusede og tjene til umiddelbar Beskyttelse for Huden. Om Sommeren bestaar Haarlagef mest af Dækhaar, men om Vinteren træde Uldhaarene frem i stor Mængde. Husfaarefs Haarbedækning eller hvad vi i snevrere For- stand kalde Uld, bestaar næsten udelukkende af Bundhaar; kun paa Hovedet og de nedre Dele af Benene ere de glatte, lige Haar fremherskende, hvorfor disse Legemsdele og- saa afgive et ringere Product, den saakaldfe Benuld. Uldens Kvalitet er dernæst megef forskiellig efter Faarenes Race, Fodring’) Pleie og de klimatiske Forhold, hvorunder de leve. Hos saadanne Racer, som staa N*' turtilstanden temmelig nær, t. Ex. de is" landske og shetlandske Faar, dannes Haar- laget af fra 8 til 16 Ctm. lange, stride» graalighvide, brune eller sorte Dækhaar, og under disse findes den korte, 3—4 Ctm- lange, bløde, hvidlige eller sorte Uld, soin ligner Gedeuld, idet den er meget fin, me® uden Krusning, ligesom den heller ikke filter let; den løsner sig ogsaa af sig selv unde1 den begyndende Sommervarmes Indflydelse» hvorfor den maa plukkes af for ikke at gaa tabt. HvorFaaret er udsat for et raat, fog' tigt og stormfuldt Klima, tiltage de grov® Dækhaar i Tal, saa at de danne en slutte! Pels; men hvor der er stadigt Læ, fortræn- ges de efterhaanden af den tættere Uld, is®r naar en regelmæssig Klipning forhindrer Fældningen, saa at de gamle Uldhaar ved- blive at voxe, imedens der alligevel bryd0 nye frem. Dækhaarene svinde dog sjelde11 ganske, men ses spredte hist og her imelD11 Uldtotterne, medmindre Faaret er meget tæ og finuldet, saaledes som Tilfældet er hos <• ædleste Merinosstammer. I meget varm