Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Bomuldsgarn.
89
Bomuldsgarn.
finde det til et fransk Garnnumer svarende
engelske Numer, maa man multiplicere det
førstnævnte med 1,18, og for at reducere et
engelsk Numer til det tilsvarende franske,
maa det engelske multipliceres med 0,847.
Med Undtagelse af det grovere Garn til Væger
spindes sjelden, efter engelsk Beregning, un-
der Nr. 4 eller 6, og i Handelen forekommer
i Regelen ikke liøiere Numere end 300 à 350,
endskjøndt man vel har været istand til at
spinde Garn indtil Nr. 500, d. e. en Traad
af over 50 geogr. Miles Længde. De sæd-
vanligst forekommende Numere falde imellem
20 og 150 (til Danmark indføres mest fra
Nr. 6 til Nr. 12 til Landvæverne og fra Nr.
16 til 30 til Fabrikbrug), og imedens man
fra Nr. 12 opad kun benytter de lige Tal,
saasom 14, 16, 18 etc., fordi Forskjellen mel-
lem 2 umiddelbart paa hinanden følgende
Numere er saa ubetydelig, at den neppe kan
bemærkes, betegnes Garn over Nr. 100 sæd-
vanlig kun med hvert 10de Numer. Som for-
oven bemærket forsendes Garnet til For-
handling mest i Pakker paa 10 Pund og i
disse Pakker findes Garnet fordelt i Bundter
paa 5 eller 10 og for de finere Sorter 20
Strænge, hvoraf der sædvanlig findes ligesaa
mange i hver Pakke, som denne veier i Pund
multipliceret med Numeret; i en 5 Punds
Pakke vil der saaledes være 5 Gange saa-
mange Strænge som Numeret betegner. Gar-
nets Qvalitet beror selvfølgelig ikke alene
paa dets Finhed, men ogsaa paa dets større
eller mindre Fasthed, Glathed, Runding, Ens-
artethed og Udseende, hvilke Egenskaber
igjen ere afhængige dels afQvaliteten af den
benyttede Bomuld, dels af Indretningen af
Spinderierne og dels af den mer eller mindre
omhyggelige Fremgangsmaade ved Bearbeid-
ningen. Det forekommer derfor i mange for-
skj ellige Sorter, som benævnes bedste, god
og mindre god Prima, extrabedste, bedste,
meget god og god Secunda, bedste ordinair,
ordinair etc.; af det samme Numer vil ofte
den bedste Sort være 2 à 3 Gange dyrere
end den ringeste. Qvaliteterne betegnes i
Manchester stedse ved Spinderens eller Spin-
deriets Navn, da hver især af disse spinde
deres bestemte Numere i Henhold til de
Qvaliteter af Bomuld, som de paagjældende
Maskiner ere indrettede til, og Fabrikanten
ikke kan være tjent med at variere, naar han
først er kjendt paa Markedet og Kjøberne af
Erfaring vide, til hvilken Anvendelse hans
Product bedst egner sig. Betegnelsen med
Nr., Etiketter eller Dyrenavne, saasom en
Hest, en Løve, en Ørn, en Rose etc., er kun
indført af Commissionshusene for at Kjøberne
ikke skulle erfare, hvilken Spinders Garn de
have kjøbt, og derved blive istand til at ud-
øve en ofte generende Control med Sælgeren
eller Commissionairen. Priserne er selvfølge-
lig høiere for de finere Numere end for de
grovere; de opgives sædvanlig for flere Nu-
mere tilsammen, f. Ex. Nr. 6—12, 14—24,
26—34, 36—44, 96—110, 112—150 etc.; men
kun med Hensyn til Nr. 6—12 gjælder Prisen
for alle Numerne; ved de høiere Numere
gjælder den kun for det i Midten liggende
Hovednumer 20, 30, 40, 50 etc., og der be-
regnes da i Almindelighed % Penny mindre
end den noterede Pris for hvert lavere Dob-
beltnumer og 1ji Penny mere for hvert høiere.
Mange Spinderier, dog kun udenfor England,
holde faste, uforanderlige Priser og udjevne
da indtrædende Værdi-Forandringer ved at
give en større eller mindre Rabat. Da det
Garn, som skal anvendes til Islæt, dog før
Vævningen maa opvikles igjen paa Spoler,
undlader man ofte at haspe det, men for-
sender det saaledes som det tages af Tenene ;
disse Garncylindere benævnes Pincops eller
Cops (T. Kötzer) og forsendes til Udlandet i
store Fade paa 4 à 500 Pd., imedens de for-
sendes til Væverierne i England i store
Kurve. Det i selve Spinderierne i Orden
lagte og saaledes forsendte Kjedegarn kaldes
Warps ; disse bestilles i Længder fra 400 til
1000 Yards og opgjøres cross reetl saaledes
at den ene Halvdel afTraadene gaa paatværs
af den anden, hvilket i Dampvæverierne letter
Arbeideren Opdagelsen af bristede Traade ;
de forsendes i opringede Bundter, der ligne
Tougruller, og pakkes i særegne Baller med
8 à 12 Kjeder i hver. I England have Fa-
brikanterne den Fordel at kunne sende deres
egne Vævebomme til Spinderierne, hvor Kje-
den ophaspes færdig paa selve Bommen, der
da strax kan sættes i Væven »seized« og
færdig til at anvendes, hvilket er af ikke
ringe øconomisk Betydning. Det til Venstre
snoede Islætgarn kaldes Weft; Water, Medio
og Mulegarn er stedse snoet til Høire. Det
af to Traade sammensnoede eller saakaldet
doublerede Garn benævnes i Almindelighed
Bomuldstraad; Finheden deraf betegnes ved
en Fordobling af de enkelte Traades Numer,
t. Ex. dobbelt 80 bestaar af 2 Traade af Nr. 40.
Sy- og Strikkegarn tvindes ved at sammen-
sno 2, 3, 4 indtil 8 enkelte Traade; hvor-
mange Omdreininger disse Traade ved Tvin-
dingen kunne modtage, beror paa Garnets
Finhed og den Brug, hvortil det er bestemt.
Sygarn tvindes stærkest, Strikkegarn noget
mindre, og Stoppegarn kun lidt, 1 à 2 Gange
paa hver Tomme. Af farvede Bomuldsgarn-
sorter maa navnlig fremhæves saakaldet
Tyrkiskrødt-Garn, som tidligere kun ind-
førtes fra Tyrkiet, men som nu farves baade
i England, Frankrig, Schweitz og Tyskland,
fra hvilke Lande det leveres af ligesaa god
Qvalitet og langt billigere. I Tyskland far-
ves det mest i Elberfeld, hvorfor det ogsaa
stundom benævnes Elberfeldergarn, ligesom
ogsaa i Winterthur i Schweitz, hvilke sidst-
nævnte 2de Sorter staa langt over det Garn,
som farves i Glasgow og Mühlhausen, saavel
hvad Farven som Ægtheden angaar. Indigo-
blaat Garn farves flere Steder i Tyskland til
Forsendelse og er foruden det tyrkiskrøde det,
som benyttes mest; de andre farvede Garn-
sorter til Vævning ere af mindre Betydning,
da de Fabrikanter, som benytte dem, sæd-
vanlig farve dem selv. Saavel i England som
i Tyskland findes flere Farverier, hvor man
trykker Garnet for at give Tøierne en vis
uregelmæssig Melangefarve, der ikke kan til-
veiebringes paa anden Maade. Farvet Garn,