Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Bomuldsgarn. 89 Bomuldsgarn. finde det til et fransk Garnnumer svarende engelske Numer, maa man multiplicere det førstnævnte med 1,18, og for at reducere et engelsk Numer til det tilsvarende franske, maa det engelske multipliceres med 0,847. Med Undtagelse af det grovere Garn til Væger spindes sjelden, efter engelsk Beregning, un- der Nr. 4 eller 6, og i Handelen forekommer i Regelen ikke liøiere Numere end 300 à 350, endskjøndt man vel har været istand til at spinde Garn indtil Nr. 500, d. e. en Traad af over 50 geogr. Miles Længde. De sæd- vanligst forekommende Numere falde imellem 20 og 150 (til Danmark indføres mest fra Nr. 6 til Nr. 12 til Landvæverne og fra Nr. 16 til 30 til Fabrikbrug), og imedens man fra Nr. 12 opad kun benytter de lige Tal, saasom 14, 16, 18 etc., fordi Forskjellen mel- lem 2 umiddelbart paa hinanden følgende Numere er saa ubetydelig, at den neppe kan bemærkes, betegnes Garn over Nr. 100 sæd- vanlig kun med hvert 10de Numer. Som for- oven bemærket forsendes Garnet til For- handling mest i Pakker paa 10 Pund og i disse Pakker findes Garnet fordelt i Bundter paa 5 eller 10 og for de finere Sorter 20 Strænge, hvoraf der sædvanlig findes ligesaa mange i hver Pakke, som denne veier i Pund multipliceret med Numeret; i en 5 Punds Pakke vil der saaledes være 5 Gange saa- mange Strænge som Numeret betegner. Gar- nets Qvalitet beror selvfølgelig ikke alene paa dets Finhed, men ogsaa paa dets større eller mindre Fasthed, Glathed, Runding, Ens- artethed og Udseende, hvilke Egenskaber igjen ere afhængige dels afQvaliteten af den benyttede Bomuld, dels af Indretningen af Spinderierne og dels af den mer eller mindre omhyggelige Fremgangsmaade ved Bearbeid- ningen. Det forekommer derfor i mange for- skj ellige Sorter, som benævnes bedste, god og mindre god Prima, extrabedste, bedste, meget god og god Secunda, bedste ordinair, ordinair etc.; af det samme Numer vil ofte den bedste Sort være 2 à 3 Gange dyrere end den ringeste. Qvaliteterne betegnes i Manchester stedse ved Spinderens eller Spin- deriets Navn, da hver især af disse spinde deres bestemte Numere i Henhold til de Qvaliteter af Bomuld, som de paagjældende Maskiner ere indrettede til, og Fabrikanten ikke kan være tjent med at variere, naar han først er kjendt paa Markedet og Kjøberne af Erfaring vide, til hvilken Anvendelse hans Product bedst egner sig. Betegnelsen med Nr., Etiketter eller Dyrenavne, saasom en Hest, en Løve, en Ørn, en Rose etc., er kun indført af Commissionshusene for at Kjøberne ikke skulle erfare, hvilken Spinders Garn de have kjøbt, og derved blive istand til at ud- øve en ofte generende Control med Sælgeren eller Commissionairen. Priserne er selvfølge- lig høiere for de finere Numere end for de grovere; de opgives sædvanlig for flere Nu- mere tilsammen, f. Ex. Nr. 6—12, 14—24, 26—34, 36—44, 96—110, 112—150 etc.; men kun med Hensyn til Nr. 6—12 gjælder Prisen for alle Numerne; ved de høiere Numere gjælder den kun for det i Midten liggende Hovednumer 20, 30, 40, 50 etc., og der be- regnes da i Almindelighed % Penny mindre end den noterede Pris for hvert lavere Dob- beltnumer og 1ji Penny mere for hvert høiere. Mange Spinderier, dog kun udenfor England, holde faste, uforanderlige Priser og udjevne da indtrædende Værdi-Forandringer ved at give en større eller mindre Rabat. Da det Garn, som skal anvendes til Islæt, dog før Vævningen maa opvikles igjen paa Spoler, undlader man ofte at haspe det, men for- sender det saaledes som det tages af Tenene ; disse Garncylindere benævnes Pincops eller Cops (T. Kötzer) og forsendes til Udlandet i store Fade paa 4 à 500 Pd., imedens de for- sendes til Væverierne i England i store Kurve. Det i selve Spinderierne i Orden lagte og saaledes forsendte Kjedegarn kaldes Warps ; disse bestilles i Længder fra 400 til 1000 Yards og opgjøres cross reetl saaledes at den ene Halvdel afTraadene gaa paatværs af den anden, hvilket i Dampvæverierne letter Arbeideren Opdagelsen af bristede Traade ; de forsendes i opringede Bundter, der ligne Tougruller, og pakkes i særegne Baller med 8 à 12 Kjeder i hver. I England have Fa- brikanterne den Fordel at kunne sende deres egne Vævebomme til Spinderierne, hvor Kje- den ophaspes færdig paa selve Bommen, der da strax kan sættes i Væven »seized« og færdig til at anvendes, hvilket er af ikke ringe øconomisk Betydning. Det til Venstre snoede Islætgarn kaldes Weft; Water, Medio og Mulegarn er stedse snoet til Høire. Det af to Traade sammensnoede eller saakaldet doublerede Garn benævnes i Almindelighed Bomuldstraad; Finheden deraf betegnes ved en Fordobling af de enkelte Traades Numer, t. Ex. dobbelt 80 bestaar af 2 Traade af Nr. 40. Sy- og Strikkegarn tvindes ved at sammen- sno 2, 3, 4 indtil 8 enkelte Traade; hvor- mange Omdreininger disse Traade ved Tvin- dingen kunne modtage, beror paa Garnets Finhed og den Brug, hvortil det er bestemt. Sygarn tvindes stærkest, Strikkegarn noget mindre, og Stoppegarn kun lidt, 1 à 2 Gange paa hver Tomme. Af farvede Bomuldsgarn- sorter maa navnlig fremhæves saakaldet Tyrkiskrødt-Garn, som tidligere kun ind- førtes fra Tyrkiet, men som nu farves baade i England, Frankrig, Schweitz og Tyskland, fra hvilke Lande det leveres af ligesaa god Qvalitet og langt billigere. I Tyskland far- ves det mest i Elberfeld, hvorfor det ogsaa stundom benævnes Elberfeldergarn, ligesom ogsaa i Winterthur i Schweitz, hvilke sidst- nævnte 2de Sorter staa langt over det Garn, som farves i Glasgow og Mühlhausen, saavel hvad Farven som Ægtheden angaar. Indigo- blaat Garn farves flere Steder i Tyskland til Forsendelse og er foruden det tyrkiskrøde det, som benyttes mest; de andre farvede Garn- sorter til Vævning ere af mindre Betydning, da de Fabrikanter, som benytte dem, sæd- vanlig farve dem selv. Saavel i England som i Tyskland findes flere Farverier, hvor man trykker Garnet for at give Tøierne en vis uregelmæssig Melangefarve, der ikke kan til- veiebringes paa anden Maade. Farvet Garn,