Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuldsgarn. 90 Bomuldstøier. især sort, blaat og brunt, sammentvindes og- saa oftere med hvidt, ligesom ogsaa en lysere og en mørkere Schattering af samme Farve; disse Sorter kaldes grand drill, sælges i Pak- ker paa 10 Pund og benyttes meget i Væ- verierne for at give Stofferne en til Modens og Smagens Fordringer svarende Afvexling i Mønsteret. Strikkegarn tvindes ogsaa for- skjelligtfarvet, mest blaat og hvidt; det er sædvanlig 3 eller dtraadet og forsendes i Pak- ker paa 5 Pund. Farvet Sygarn er ligesom hvidt en samlet Fabrikationsgren og spindes, spoles og sælges paa samme Maade som det hvide. Fint Bindegarn af Bomuld, sædvanlig bleget eller farvet gult, til Ombinding af smaa Pakker, er ogsaa en Artikel, der fore- kommer i Handelen i 1/,i Punds Nøgler og Pakker paa 5 Pund. — Som allerede omtalt findes de største og fleste Bomuldsspinderier i England, navnlig i Grevskabet Lancashire i Byerne Manchester, Oldham, Bolton etc., og da det engelske Garn endnu stedse hævder sin Plads som det bedste og billigste, er og- saa Bomuldsgarn en af Englands vigtigste Udførselsartikler. Skjøndt der baade i Frank- rig, Tyskland, Busland og Schweitz, ja selv i Indien findes Spinderier i Mængde, indføre disse Lande dog langt større Qvantiteter fra England, end de selv tilvirke; i Tyskland spindes der saaledes omtrent 200,000 Ctr. aarlig, imedens der indføres over det dobbelte Qvantum fra England. Ifølge Opgivende af the statistic society i Manchester have Spin- derne i de sidste 50 Aar sat 24B pCt. flere Tene i Arbeide end Amerikanerne, og 72 pCt. flere end hele det europæiske Continent. — Danmarks Indførsel af Bomuldsgarn beløb sig i Aaret 1875 til over 51/* Millioner Pund, hvoraf omtrent 4 Mill, indførtes directe fra England, 600,000 fra Hamborg, Lübeck og Kiel, 425,000 fra Norge og henved 100,000 Pund fra Holland. Sverigs Indførsel udgjorde ligeledes i hvert af Aarene 1874 og 1875 imellem 5 og 6 Mill. Pund, imedens Norge kun har indført c. 700,000 Pd. aarlig. At der stedse saavel i de forskjellige Lande som ogsaa i Fabrikerne i et og samme Land har gjort sig en uensartet Fremgangsmaade gjældende med Hensyn til Numereringen af de mange Sorter Bomuldsgam, har alt længe været en stor Ulempe for Handelsomsætnin- gen. Yed Verdensudstillingen i Wien i Aaret 1873 forsøgte derfor det østerrigske Handels- kammer at formaa de der udstillende Spindere til at enes om et bestemt og ensartet System i denne Henseende. Sagen mødte ogsaa al- mindelig Tilslutning, og efter adskillige for- beredende Skridt afholdtes der i September Maaned 1874 i Brüssel en Congres af Dele- gerede fra de fleste europæiske Spinderier, dog med Undtagelse af England. Man enedes her om at fastsætte, at Garnets Numere her- efter skulde bestemmes af det Antal Meter Garn, der gik paa en fransk Gram, at Stræn- genes Længde skulde være 1000 Meter delte i 10 Fed à 100 Meter, og at den engelske Haspe paa D/2 Yard = 1,37 Meters Omfang skulde anbefales til almindelig Benyttelse. Ved en ny Congres i Turin iEfteraaret 1875 tiltraadtes disse Bestemmelser dernæst af en stor Mængde continentale Spindere. I Danmark findes ingen Bomuldsspinderier, hvorimod saavel Sverig som Norge have nogle enkelte saadanne, der levere meget respec- table Varer indenfor bestemte Numere, og i Betning af tvundet Garn til Fiskenæt staa de 2de ved Gothenborg beliggende Spinderier fuldkommen ved Siden af de bedste engelske, saa at deres Garn har vundet et Navn og søges ogsaa udenfor det indenlandske Marked, hvilket forøvrigt ogsaa er Tilfældet med de norske Spinderiers Product. Hvad farvet Garn angaar, da findes der i Danmark — foruden at Bomuldsvæverierne selv farve endel Garn til eget Brug — nogle enkelte selvstændige Farverier, der saavel med Hensyn til Farv- ning af Indigoblaat som i almindelige Farver levere gode og omhyggeligt behandlede Varer. Et enkelt Dampfarveri i Kjøbenhavn leverer endogsaa saavel Bomuldsgarn som Uldgarn i alle existerende Farvenuancer og af en saadan Beskaffenhed, at det saavel i Indlandet som i Udlandet kan optage Concurrencen med de tyske Farverier. B©mul<lsgarns AffaM, Yarn waste. Ligesom der i Spinderierne Intetsomhelst ka- stes bort eller gaar tilspilde, saaledes gaar der heller ikke i Væverierne nogen Ende Garn tabt, idet Alt samles for at anvendes til for- skjelligt Brug efter sin Beskaffenhed. Af- faldet af Spolerne, der stedse er det blødeste Garn, kaldes Cop waste og benyttes dels til igjen at op kartes for paany at spindes sam- men med simplere, grovere og stærkere Sor- ter Bomuld, og dels som et fortrinligt Pudse- Materiale til alle Slags Dampmaskiner, idet al Olie og Fedt, hvormed Maskinerne smøres, ganske absorberes deraf. Affaldet af Spolerne, saavel bleget som ubleget, betales liøiest, da dette kun anvendes til Pudsning af de finere Maskindcle, imedens Affaldet af Kjede- garn og af farvet Garn staar i ringere Pris, da det ikkun kan benyttes til de grovere Maskindele og ikke kan yde den Control ved Pudsningen som de ufarvede Sorter. — Naar Affaldet er gjennemtrukket med Olie, er det i høi Grad brandfarligt og endogsaa sei vantændeligt ved en ikke høi Varmegrad. Mange Ildsvaader ere foraarsagede ved en skjødesløs Brug deraf, og det er derfor nu en almindelig Begel, at dette Affald strax kastes i Ildstedet efter at være benyttet til Maskin- pudsning. Bomuldskjærneolie s. Bomulds- frøolie. -Bomuldstøier, Fr. Toiles de coton, E. Cotton goods, kom for endel Aar tilbage hovedsagelig til Europa fra Ostindien; men efterat man i Europa havde begyndt selv at spinde Garn af indført Bomuld og Spinde- maskinen dernæst var opfunden i Slutningen af forrige Aarhundrede, blev det ogsaa snart almindeligt at væve dette Garn til Tøier. Denne Industri udviklede sig mere og mere og har efter Opfindelsen af de mechaniske Vævestole, Flyveskytten og mangfoldige andre Forbedringer i Vævningsmethoden i Løbet af dette Aarhundrede naaet en saadan Høide, at