Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Bomuldstøier. 91 Bomuldstøier. Fabrikationen af Bomuldstøier i flere Lande I er en af de vigtigste Industrigrene, hvilket ! navnlig er Tilfældet i England, hvor Værdien af udførte Bomuldstøier omtrent æqvivalerer Halvdelen af Landets aarlige Totaludførsel. — B. ere forskjellige dels med Hensyn til Farven og dels i Henseende til den Maade, hvorpaa de ere vævede; de forekomme i Han- delen enten som farvede eller ufarvede, hvilke sidste igjen enten ere blegede eller ublegede. Farven paa Tøierne er enten total eller par- tiel og kan være meddelt Materialet, Garnet eller det færdige Stof. Tøiets Vævning kal- des lærredsagtig, naar der af Islætten vexel- vis gaar en Traad op og en Traad ned, og kipret, naar Islættraaden gaar over flere Kjede- traade ad Gangen. Ved treskaftet Vævning gaar Islættraaden over to og under én Traad ; dersom den gaar over flere end to Traade, men kun under én, er Vævningen atlasagtig. Tøier, hvoraf enkelte Partier ere lærredsagtige og andre atlasagtige, kaldes damascerede. Naar nogle af Kjedetraadene bringes til at ligge i opstaaende Løkker, saaledes at disse rage frem over Islætten og de øvrige Kjede- traade, fremkommer der fløielsagtige Stoffer, hvori Fløielet enten kan være opskaaret eller uopskaaret. Mønstrede Tøier, som ere væ- vede af Garn af forskjellige Farver, kaldes brocherede. — Efter Vævningsmaaden ind- deler man sædvanlig Bomuldstøier i følgende Hovedklasser: 1) Glatte Tøier, i hvilke Traa- dene i Kjeden enkeltvis vexle med Traadene i Islætten, ligesom Tilfældet er med Lærred; de kaldes aabne eller klare, naar de ere væ- vede saa løst, at der imellem de enkelte Traade g'jennemgaaende findes aabne Mellemrum af en Traads Tykkelse eller derover; i modsat Fald benævnes de tætte. — Til de sidstnævnte henhøre de mange under forskjellige Navne forekommende Kattuner, saasom Calicos, Long Cloth, Tea Cloth, Madapolam, Shirting, Cam- brics, Printers etc. ; til de aabne eller klare Stof- fer høre Bobinet, Tyl, Jaconet, Gaze, Moll, Tarlatan etc. 2) Kiprede Tøier, saasom Breil, Nankinet, Olmerdug, Satinet, Beaverteen etc. 3) Mønstrede Stoffer, t. Ex. Dimities, Cordi- nets, Damask etc. 4) Fløielsvævede, saasom Velvets, Genoa Cords, Velveteens etc., hvilke foranførte Sorter ville findes nærmere omtalte under deres respective Benævnelser. 5) Blan- dede Tøier o: saadanne, som foruden af Bom- uld ogsaa bestaa af Silke, Uld eller Linned; til disse henhøre de nu saa hyppig forekom- mende Lærreder med iblandet Bomuld. — Paa Grund af de ofte stedfindende Forfalsk- ninger vil det være af Vigtighed at kunne øpdage de forskjellige Stoffer, hvoraf blandede Bomuldstøier bestaa. Hertil har man fore- slaaet flere Midler, af hvilke det mest paa- lidelige dog sikkert vil være Mikroskopet, som viser os den anatomiske Bygning af den enkelte Trævl, hvoraf Vævet er dannet, og som med nogen Øvelse uden Vanskelighed vil kunne anvendes af Enhver. Et enkelt Uldhaar vil saaledes vise sig som et af Celler sammensat Bør, hvis Overflade ved de saug- formig udskaarne Bande af de enkelte Celler faar et ujevnt Udseende, idet disse ligge over hverandre ligesom Skjællene paa Fisk eller Tag- stenene paa et Hus; paa de groveste Uld- sorter vil der paa hvert enkelt Haar kunne ligge 4 à 5 saadanne Skjæl ved Siden af hverandre tværs over Haaret, imedens et en- kelt Skjæl paa de fineste Uldsorter vil kunne udgjøre Haarets hele Bredde, saa at dette faar et ringformet Udseende. En Bomulds- trævl vil derimod under Mikroskopet vise sig som et fladt Baand, som paa flere Steder er snoet eller vredet skrueformet, og som ingen Tværstriber har saaledes som Uldliaaret, men kun Streger og Pletter paaiangs; den vil og- saa sædvanlig vise sig tilspidset i Enderne. Silke fremtræder som et hult, glat og glin- sende Bør næsten ganske uden Aftegninger, imedens Trævler af Hør og Hamp, der lige- ledes have et glinsende Udseende og derfor under Mikroskopet have nogen Lighed med Silke, navnlig adskille sig fra denne ved de enkelte, i bestemte Mellemrum forekommende Tværstriber, som betegne Straaenes Led om- trent som disse vise sig paa Bambusrør; de linnede Trævler ere derhos ikke saa glatte som Silke, men have flere Striber paaiangs. Det er imidlertid en Selvfølge, at de Haar eller Trævler, som man vil undersøge paa denne Maade, ikke maa være altfor destruerede, og at de først maa renses for tilstedeværende Appretur og Farvestoffer; dette sker bedst ved Behandling med en meget fortyndet Sodaop- løsning og Sæbe og derpaa med varm Eddike eller meget fortyndet Saltsyre og paafølgende omhyggelig Udvaskning med Vand. — Af andre Midler til at skjelne imellem de her omtalte Stoffer skulle vi anføre følgende. Naar man antænder en Uldtraad, vil den strax igjen udslukkes og afsætte en sort Knop eller Skorpe paa Spidsen og give en stærk, sveden Lugt fra sig som af brændte Fjer eller Horn. Silke sætter ligeledes en sort Knop, men har ingen saadan Lugt. Forbrænding af en Bomuldstraad udvikler ingen Lugt; Ilden vil løbe opad den uden at sætte Knop, men kun en hvid, løs Aske af samme Form som Traaden; Traadenden er ikke sammenhængende, men de enkelte Trævler deri vise sig adskilte. En Traad af Hør vil brænde langsommere end en Bom- uldstraad, men udvikle en skarp stram Lugt og vil efter at være slukket være glat, og paa det brændte Sted ville de enkelte Træv- ler være sammenhængende. — Naar en Uld- traad knækkes over, ville begge Enderne i Bruddet vise fine, krøllede Haar og ved at tages i Munden frembringe en skarp, krad- sende Fornemmelse paa Tungen. Ved at knække en Silketraad, vil den paa Grund af sin Elasticitet først lade sig udtrække og derpaa, efter at være knækket, trække sig stærkt tilbage. Naar en linned Traad brydes, giver den en knækkende Lyd og er blank og seig i Trævlerne, hvorimod en Bomuldstraad er mat og langtfra saa stærk. — For hvem der maatte ønske at foretage en nøiagtigere Undersøgelse af saadanne blandede Stoffer, skulle vi endnu anføre nogle let iværksætte- lige Maader, hvorpaa det vil kunne ske. Drypper man en Draabe Bomolie paa et