Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Volnay. 988 Vox. imod Forbrænding; naar dette nemlig gjen- nemtrænges dermed, brænder det ikke med Flamme. Volnay er en rød Burgundervin af 2den Klasse fra Districtet Beaune i Dep. Côte d’or; den er en af de flygtigste, fineste og behageligste franske Yine og udmærker sig ved en fortrinlig Bouket og Aroma. Der produceres ogsaa en Yolnay af 3die Klasse. Volverlei s. Bjergvolverlei. Vorte melk s. Euphorbium. Vosne, en rød Burgundervin af 2den Klasse, er en af de fineste Sorter af de i Omegnen af Nuits i Dep. Còte d’or dyrkede Vine. Vonrine kaldes i Frankrig den fineste Sort persisk Silke. Vonvray er en hvid Tourainevin fra Dep. Indre et Loire; den er i det første Aar meget sød, men bliver senere mere spirituøs og let berusende. Voyageiern. kaldes en Art svensk Jern, som er endnu bedre end Øregrundsjernet og smedes i tykke Stænger, hvoraf der gaar 10—12 paa et Skippund. Vox (Cera), T. Wachs, Fr. Cire, E. Wax, er et eiendommeligt Planteledt, som hyppigst tilberedes af Bierne til Dannelsen af Cellerne i deres kunstige Boliger, men som ogsaa forekommer som et Overtræk paa Bladene og Barken af forskjellige Planter, og endvidere som Bestanddel af flere Melkesafter. — Bi- vox (Cera flava) udskilles af Honningbierne i sraaa Skjæl imellem Bingene paa deres Bagkrop for at benyttes til Cellebygningen; disse Skjæl ere saa lette, at der gaar over 2 Millioner deraf paa et Pund, og til Dannel- sen af hvert saadant Skjæl bruger Bien om- trent 5 Timer. Naar Honningen er udslyn- get eller udpresset af Kagerne, bliver Yoxet tilbage, og det bliver da ved Udsmeltning og Udhældning i flade Kar, hvis Bund er bedækket med lidt Yand, formet i runde Kager. I ren Tilstand er Yoxet aldeles hvidt, og det er først ved at komme i Berøring med Honningen og Blomsterstøvet, at det bliver mere eller mindre farvet. Vore Bier levere det af en bleggul eller gul Farve, men mange udenlandske Sorter ere sædvanlig meget mørkere, undertiden endogsaa ganske brune. Naar det stammer fra unge Bier, har Voxet en smudsighvid eller gullighvid Farve og kaldes da Jomfruvox, som godt erstatter det hvide Vox. — Vox har en behagelig, honningagtig Lugt, især naar det opvarmes; i Kulden er det skjørt. Det har en Vægt- fylde af 0,962—0,967, et kornet, splintret Brud og smelter ved 62° C. til en klar Vædske, koger ved en høiere Temperatur og fordamper som en let antændelig Damp; i Vand og Alkohol er det uopløseligt, men derimod opløseligt i varme fede og ætheriske Olier, i Benzol, Svovlkulstof, Æther etc. Vox forfalskes ikke sjelden ved Tilsætninger af Vand, Talg, Paraffin, Stearin, Harpix, japanesisk Vox, amerikansk Plantevox, Mel, Stivelse, Bolus etc. Indeholder det meget Vand, hvorved dets Vægt forøges, da giver dette sig tilkjende ved Smeltning og paa- følgende Afkøling, hvorved det tilsatte Vand udskiller sig; ligeledes afsætte pulverformige Tilsætninger af Mél, Gips, Ler etc. sig ved en Smeltning, ved hvilken Lugten af det fremkommende Bundfald ligeledes kan være et godt Middel til at opdage Forfalskninger. Harpix opløses af Vinaand, men derimod ikke Vox; med iblandet Talg bliver Voxet lettere og taber sit kornede, splintrede Brud, ligesom man ogsaa kan opdage denne Tilsætning ved at ophede Voxet i en Metalske til Kogning) hvorved der vil udvikle sig en Lugt som al et udpustet Talglys. Det Samme er Tilfæl- det, naar man lægger en Bomuldsvæge i det smeltede Vox, antænder den og derpaa puster Flammen ud, hvorved den da vil udstøde den samme ildelugtende Damp. En Paraf- fintilsætning vil kunne opdages ved at koge Voxet med concentreret Svovlsyre, som de- struerer det og danner en sort, geléeagtig Masse deraf, hvorpaa Paraffinet efter Afkø- lingen udskiller sig uforandret som et hvidt Lag foroven. Stearin opdager man ved at opløse Vox i Chloroform ; herved ville alle mineralske Dele, f. Ex. Kridt, Lér, Okker, Svovl, Teglstenspulver, Tungspath, Gips og tillige Mél og Stivelse forblive uopløste; disse skilles fra og prøves i Mikroskopet, og derpaa chemi.sk. Opløsningen maa ved Af- køling være klar; er den uklar, kan det tyde paa Tilstedeværelsen af en Harpix. Ud- skiller der sig smaa gjennemsigtige Korn paa Glassets Sider og Opløsningen er uklar eller melket, hidrører dette fra et Indhold af amerikansk Plantevox. Den klare Chloro- formopløsning rystes derpaa stærkt med sit 12dobbelte Bumfang Kalkvand. Ved Til- stedeværelse af Stearinsyre danner der sig da i Blandingen Kalksæbe i kornede eller træagtige Forgreninger, imedens den vox- holdige Chloroformopløsning udskiller sig skarpt som en hvid melket Vædske. Inde- holder Voxet japanesisk Plantevox, vil e11 Prøve, kogt med Boraxopløsning og afkølef give en melket, geléeagtig eller stiv Masse, imedens rent Vox ved Afkøling vil samle sig ovenpaa en klar Vædske. — De Urenligheder, som ere blandede i det raa Vox og som ere Aarsag til dets Farve, give det ikke alene et mindre smukt Udseende, men gjøre det ogsaa mindre egnet til dets Hovedanvendelse, nemlig Fabrikation af Lys, idet de af raat, gult Vox forfærdigede Lys stedse brænde daarligt og give en uklar, osende Flamme. Voxet bliver derfor først renset ved Behand- ling med kogende Vand, hvorved Urenhederne synke tilbunds, imedens Voxet svømmer oven- paa, og dereftor bleget, idet man lader det smeltede Vox igjennom smalle Spalter flyde ud paa en under koldt Vand roterende, hon- zontalt liggende Valse, hvorved det Form af tynde Baand, som da bleges ved at udsættes for Paavirkning af Luft, Fugtighed og Sollys. Voxet mister derved sin gme Farve og tildels ogsaa sin Lugt, bliver haar- dere, sprødere, rent hvidt og gjennemskin- nende og smelter først ved 690 C. ; det bliver dog atter gulligt ved længere Opt>e' varing. Det kaldes da hvidt Vox (Cera alba)