Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vitriol. 987 Volfram. af Sølv efter den amerikanske Amalgama- tionsmethode. 3) Dobbelvitriol eller blandet Vitriol, og- saa kaldet Admonter- Salzburger- Bayreu- ther- eller Ørne-Vitriol, T. Adlervitriol, Fr. Vitriol de Salzbourg, E. Roman Vitriol, kal- des flere af Kobber- og Jern vi triol i forskjel- lige Forhold sammensatte Vitriolsorter, som tildels bestaa af svovlsurt Kobberilte og til- dels af svovlsurt Jernforilte. Man fremstiller den ved at tilsætte Jern til en Kobbervitriol- lud, som indeholder fri Syre, og derpaa lade dem krystallisere sammen. Eftersom Kobbe- ret eller Jernet udgjør den overveiende Del, viser denne Vitriol sig blaa eller grøn; jo mere Kobber den indeholder, desto mere værdifuld er den, og desto mere nærmer dens Farve sig ogsaa til den blaa Vitriols. Efter dens større eller mindre Indhold af Kobber betegnes den med forskjellige Mær- ker, som sædvanlig bestaa i én eller flere Ørne, der ere indbrændte i Fadene, og hvoraf Benævnelsen »Ørnevitriol« stammer. De paa Kobber fattigste Sorter mærkes kun med 1 Ørn, de bedre med 2 og de bedste med 3 saadanne Ørne ; i Admonter med 1 Ørn er Forholdet af Jernvitriol til Kobbervitriol om- trent 5 : 1, i den med 2 Ørne 4:1. I Grä- fenthaler Ørnevitriol har Forholdet ved en Analyse vist sig at være 32/s : 1, og i Gos- larsk 9:1 ; den sidste indeholdt tillige 1I& Zinkvitriol. Ørnevitriol kommer i Handelen i større, krystalliserede Masser, Druer eller Tavler, ringere Sorter ogsaa i smaa, itu- brukne Stykker. I den nyere Tid anvendes denne Vitriolsort kun sjeldnere, idet Far- verne, som fortrinsvis benytte den, fore- trække selv at blande deres Kobber- og Jern- vitriol i det Forhold, som bedst egner sig til Anvendelsen. Indholdet af Jern i Kobber- vitriol kan man let udfinde ved at tilsætte Salmiakspiritus til en Opløsning af samme; derved fremkommer der først et blaat Bund- fald, som opløser sig i Overskuddet af Sal- miakspiritussen, imedens Jernet udskiller sig som Jerntveilte i brune Flokke. 4) Zinkvitriol, hvid Vitriol, svovlsurt Zinkilte (Sulphas zincicus, Zincum sulphu- ricum, Vitriolum album), T. Weisser Vi- triol, weisser Galizenstein, Fr. Vitriol eller couperose blanc, Sulfate de Zinc, E. White vitriol, white copperas, danner vandklare, søileformede Krystaller af en metallisk, sam- mensnærpende Smag, som ere let opløselige i Vand, forvittre i tør Luft og sønderdeles i Blødhede til Zinkilte, Svovlsyrling og Ilt. I ren Tilstand fremstilles den kun af nogle chemiske Fabriker til medicinsk Frug; den i Handelen forekommende Zink- vitriol er derimod stedse mere eller mindre forurenset af Sulphater af Jern, Kobber, Mangan, Kalk etc. Den forekommer dels herdigdannet i Naturen ved Forvittring af Zinkblende, dels tilberedes den, og fortrinsvis 1 Goslar, ved Røstning af Zinkblende, Ud- lodning med Vand og Inddampning til Kry- stallisation. Krystallerne smeltes da i Kob- norkjedler ved en svag Varme, og den smel- tede Masse, som man under Afkølingen stadig omrører, bringes derpaa i Træforme, hvis Form den antager. Den danner en hvid, i Bruddet finkornet, Melissukker lignende Masse, opløser sig let i Vand, forvittrer ikke i Luften, men antager ved at henligge i denne et gul- eller brunplettet Udseende, der stammer fra et Indhold af Jern. Den forsendes i Træfu- stager, er giftig og anvendes fortrinsvis som Siccativ til at gjøre Olier hurtigt tørrende, endvidere til Fremstilling af Zinkhvidt, i Kattuntrykkerierne, til Desinfection af Klo- aker og af Linned. Det rene Zinkvitriol an- vendes i Medicinen mest til udvortes Brug som Øienvand, Badevand, til Indsprøitninger etc. I den gosiarske Zinkvitriol har man fundet følgende Sammensætning: 15 Zinkilte, 5,10 Talkjord, 3,24 Manganforilte, 0,30 Jern- forilte, 29,04 Svovlsyre, 47,0 Vand etc. Vitriolnaplita s. Æther. Vitriololie s. Svovlsyre. Vitriolredt s. Colcothar. Vitrnm Antimoni! s. Spydglans. — V. Plumbi eller Saturni s. Blyglas. Vi try s kaldes i Frankrig de i Byen Vitry-le-français og Omegn i Dep. Marne forfærdigede ublegede Lærreder. Viverra Cwenetta s. Genetteskind. Vivianit kaldes undertiden Blaajern- jord (s. d.). Voiron s øre nogle fine franske Hampe- lærreder af forskjellig Kvalitet, som forfær- diges i og omkring Byerne Voiron, Vienne, Bourgoing etc. i Dep. Isère. Volfram eller Scheel (Wolframium, Scheelium), Fr. Wolfram, Tungstène, E. Wolframium, Tungsten, er et af Scheele i 1781 opdaget, i Naturen temmelig sparsomt forekommende Metal, som ligner Jern og har en Vægtfylde af 17,04—17,06. Det er haardere end Staal, endnu mere tungtflydende end Platin og Mangan, skjørt, har et kry- stallinsk, metallisk glinsende Brud og iltes kun ved stærk Glødning. Man vinder det dels af Volframerts, et graaligsort indtil begsort, uigjennemsigtigt Mineral med Dia- mantglans og mørk rødlig eller brun Streg, som er en stadig Ledsager af Tinmalme og findes ved Altenberg i Sachsen, Grauben og Zinnwald i Bøhmen, i Cornwallis, Skotland, Sibérien etc., og dels af Tungsten, et lig- nende Mineral af gullig eller brunlig Farve. Volfram benyttes navnlig til Fabrikation af det saakaldte Mushets Staal eller Volfram- staal; dette er overordentlig seigt, lader sig let smede i glødende Tilstand og besidder den eiendommelige Egenskab, at det er saa haardt, at det ikke engang angribes af en god Fil; forsøger man derimod at hærde det ligesom almindeligt Staal, da bliver det blødt. Det fabrikeres navnlig i Steiermark og be- nyttes især til visse Værktøier, som ikke ere udsatte for heftige Stød, da det er meget skjørt; det indeholder 8—9 pCt. Volfram og 2—3 pCt. Mangan. — Et Præparat af Vol- fram, det volframsure Volframilte, er guld- gult og anvendes som Farvestof, og volfram- surt Natron benyttes til at beskytte Tøj