Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vitriol. 986 Vitriol. Bunkerne overøses derpaa med Yand og ud- ludes, hvorefter den afflydende Vitriolopløs- ning ledes ind i Beholdere, i hvilke der fin- des endol Jcrnaffald for at mætte den mulig- vis tilstedeværende fri Svovlsyre eller for at reducere dannede Tveiltesalte. Den saaledes erholdte Baalud inddamper man derefter paa sædvanlig Maade og bringer den til at kry- stallisere. I mange Grubevande finder man Jernvitriol opløst tilligemed Kobber; man lægger da metallisk Jern deri, hvorpaa det saakaldte Cementkobber afsætter sig, og Jernvitriolopløsningen forarbeides derpaa vi- dere: herfra stammer Navnet »Kobbervand«. Da Alunertserne, de til Fabrikation af Alun tjenende Malme, stedse indeholde Svovlkis, saa udgjør Jern vitriol ofte et Biproduct af Alun, idet man indvinder den ved Inddamp- ning af den jernholdige Moderlud. Ogsaa af de hamrede Jernfriskslagger og af Spathjern- sten kan man vinde Jernvitriol ved Behand- ling med Svovlsyre. Den efter en af de for- skjellige Methoder erholdte Jernvitriolopløs- ning hældes i Krystallisérkar, i hvilke man har opstillet endel Træpinde eller Halmstraa, og ved en langsom Afkøling afsætter der sig da Krystaller saavel paa disse som paa Kar- rets Bund og Vægge. Træpindene komme derved til at sé ud som kølleformede Stykker, som sælges med det indvendige Træ under Navn af Druevitriol; de paa Karrets Bund og Vægge siddende Skorper, som ere mindre søgte i Handelen end de første, kaldes Taf- fel- eller Tavlevitriol. — Ved Ophedning taber Jernvitriol sit Krystalvand, ved Glød- ning sønderdeles den i Svovlsyre, Svovlsyr- ling og Jernilte, hvorpaa dens Anvendelse til Udvinding af Nordhauser Svovlsyre beror. Til chemisk og pharmaceutisk Brug frem- stiller man aldeles ren Jernvitriol ved at op- løse Jerntraad eller ren Jernfilspaan i for- tyndet Svovlsyre og fælde Opløsningen med Alkohol; man faar den da som et meget rent, blaaliggrønt, holdbart Pulver. — Jernvitriol anvendes navnlig som Desinfectionsmiddel og i Farverierne til Sort- og Blaafarvning, lige- som ogsaa til Farvning af Læder, Filt etc., til Vitriolkype som Eeductionsmiddel for In- digo, til Fabrikation af Blæk, Polérrødt, ry- gende Svovlsyre, til Kensning af Lysgas, til Fremstilling af Berlinerblaat o. dsl., i Che- mien og Pharmacien etc. Der existerer i Handelen en med forskjellige Metalsalte mør- kebrunt farvet Jern vitriol, den saakaldte Sortvitriol, som imidlertid ogsaa undertiden fremstilles kunstig i Hytterne ved at tilsætte et Afkog af Egebark, og den foretrækkes da ofte af Farvere, som ere uvidende herom. Den forsendes sædvanlig i Træfustager paa flere Centner. 2) Kobbervitriol, blaa eller cyprisk Vi- triol, Blaasten, svovlsurt Kobberilte (Sul- phas cupricus, Cuprum sulphurieum, Vitrio- lum cupri), T. Kupfervitriol, blauer Galizen- stein, Fr. Sulfate eller Vitriol de cuivre, E. Blue vitriol, var ligeledes allerede kjendt i Oldtiden og vandtes især i Mængde paa Øen Cypern, hvoraf Benævnelsen »cyprisk Vitriol« kommer. Den krystalliserer i store lasurblaa, gjennemsigtige eller gjennemskinnende, skjævt- rhombiske Søiler og har en ubehagelig, sam- mensnærpende Metalsmag. 100 Dele koldt Vand opløse 28 Dele, og kogende Vand op- løser sin lige Vægt deraf; ved længere Hen- liggen i tør Luft mister den paa Overfladen sit Krystalvand og bliver da uklar og smud- sig blaa; ved Ophedning sønderdeles den til et hvidt Pulver af vandfri Kobbervitriol, som imidlertid i fugtig Luft eller i Berøring med Vand atter optager sit Vand og bliver blaa; af denne Egenskab gjør man Brug for at prøve absolut Alkohol paa Vand, idet Al- kohol, som rystes sammen med vandfri Kob- bervitriol, ved det ringeste Spor af Vand farver denne blaa. I Naturen findes Kobber- vitriol som en Følge af Forvittring af Kob- berkiser; ved Kunst fremstilles den fabrik- mæssig i stor Mængde. I Gruber, som føre svovlkobberholdige Ertser, danner der sig ved Iltning svovlsurt Kobberilte, som opløses af Grubevandet. Dette Vand, som kaldes Cementvand, anvendes tildels til Udvinding af metallisk Kobber (Cementkobber); men for en Del inddamper man det ogsaa og forar- beider det til Kobbervitriol. Ogsaa ved Køst- ning og Forvittring af svovlkobberholdige Ertser kan man vinde Kobbervitriol analogt med Fremstilling af Jernvitriol. I det Mindre erholder man Kobbervitriol i ren Til- stand ved at opløse metallisk Kobber i Svovl- syre; i den nyere Tid vinder man den ogsaa som Biproduct ved Forarbeidningen af kob- berholdigt Sølv og ved Adskillelsen af Guld fra Sølv. — God Kobbervitriol maa være tør, klar, bestaa af store Krystaller og ikke inde- holde Jern. For at prøve den i sidstnævnte Henseende opløser man den i Vand, koger Opløsningen med lidt Salpetersyre og til- sætter den derpaa Ammoniakvand i Overskud. Opløser Alt sig da til en klar, dyb blaa Vædske, saa er Vitriolen ren; bliver der der- imod brune Flokke uopløste tilbage, saa hid- røre disse fra, at Vitriolen indeholder Jern. Undertiden indeholder Vitriolen ogsaa fri Svovlsyre, navnlig den, som vindes ved den ovennævnte Affinering af Guld, Sølv og Kobber. Saadan sur Vitriol er fugtig, for- tærer Papir, hvormed den kommer i Berøring» og er ikke tjenlig til mange Anvendelser. Den lader sig dog meget let befri for den mechanisk vedhængende Svovlsyre ved Om- krystallisering, og den kan da ansés som den reneste i Handelen forekommende Sort Kob- bervitriol. — I Techniken finder Kobber- vitriol en udstrakt Anvendelse; den benyttes saaledes til Fabrikation af mange grønne og blaa Farver, endvidere i Tøifarveriet ogKat- tuntrykkeriet, i Glas- og Papirfabrikationen, i Galvanoplastiken til Fremstilling af alle Slags Kobberforme, til Udblødning af Korn, førend det saas, for at forhindre parasitære Sygdomme deri, til Imprægnering af Træ- værk, Jernbanesvæller o. dsl. for at beskytte disse Stoffer imod Forraadnelse, og desuden anvendes den ogsaa i Chemien og Pharma- cien. I de sidste 25 Aar ere store Mængder af Kobbervitriol bievne udførte til Mexico og Peru, for der at anvendes ved Udvindingen