Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vismuthchlorid. 985 Vitriol. et gult Pulver, der med Syrer give Vismuth- Salte. Naar Blyiltet i Flintglas eller Strass erstattes af Vismuthilte, erholder man Glas, som besidder en høiere Lysbrydningsevne og det benyttes derfor som Tilsætning ved Fa- brikationen af visse optiske Glas, ligesom i den nyere Tid i temmelig betydelig Mængde til Porcellains Lustrefarver. Vismuthchlorid (Subchloretum bis- muthicum, Bismuthum sub chloratum) erhol- des ved Opløsning af Vismuth i Konge vand og derpaa afdampe Opløsningen og fortynde den med meget Vand, hvorved man faar et hvidt Pulver, basisk Chlorvismuth, der be- nyttes som Perlehvidt til Sminke ligesom det basisk salpetersure Vismuth (s. d.). Vismuthhvidt s. Vismuth, salpeter- surt. Vismuthilte, baldriansurt (Valeri- anas bismuthi eus, B. valerianieum) frem- stilles ved Blanding af en Opløsning af salpetersurt Vismuthilte med baldriansurt Natron, Udvaskning af Bundfaldet med Vand og paafølgende Tørring i svag Varme. Det er et hvidt, stærkt af Baldriansyre lugtende Pulver, som anvendes i Medicinen. Vismuth, salpetersurt, Vismuthnitrat, erholder man i store, gjennemsigtige Kry- staller ved Opløsning af Metallet i Salpeter- syre og paafølgende Afdampning; blander man Opløsningen med en større Mængde Vand, udskiller det basiske Salt sig som et fint, hvidt Pulver, basisk salpetersurt Vis- muthilte (Subnitras bismuthicus, Bismuthum subnitrieum, Magiste,rium Bismuthi). Dette er et udmærket Middel i forskjellige Under- livssygdomme, saasom Mave- og Tarmcatarh, Mavebylder etc. ; endvidere bruges det i Mængde som hvid Sminke under Navn af Sminkehvidt, Perlehvidt, spansk Hvidt, Vis- muthhvidt (Blanc de fard, Blanc d’Espagne). Uagtet det har den mindre gode Egenskab, at det bliver mørkere ved Paavirkning af svovlbrinteholdig Luft, anses det dog for at være den bedste hvide Sminke, hvilket ogsaa fremgaar deraf, at da i 1866 den hvidt smin- kede engelske Clown ogsaa blev en staaende Pigur paa Continentet, steg pludselig Pri- serne paa Vismuth betydelig. I Aaret 1868 indførtes der undtagelsesvis alene til Frank- rig af dette Salt c. 26,000 Pd. Metal, der mest kom fra Sachsen. Det basiske Vis- muthnitrat, ligesom ogsaa Iltet, anvendes ogsaa til Lustrefarvning af Porcellain. Den rene Vismuthlustre er farveløs, men stærkt glinsende og iriserende; man erholder den ved Opbrænding af det med Harpix og La- vendelolie blandede basiske Nitrat. Ved Til- sætning af Glansguld fremkommer der en pragtfuld Kobberlustre med Guldreflex; naar man tager mindre Guld, bliver Overtrækket mere blaaviolet eller rent blaat, men forøger man derimod Guldtilsætningen og fortynder Blandingen stærkt, faar man et rent Rosen- rødt. Ogsaa i Glasmaleriet anvender man denne Lustre. Visonskind erholdes af den til Ilder- familien henhørende, i Nordamerika levende Mustela Vison; de ere brune med en hvid Plet under Struben. Ogsaa Skindene af den sammesteds levende Mustela lutreola, som ligner Zobel, men er lysere og med hvidt Hoved, kaldes undertiden Visonskind. Begge Slags afgive et meget værdifuldt Pelsværk. Vitrées kaldes i Frankrig de i og om- kring Byen Vitré i Dep. Ille et Vilaine for- færdigede Hør- og Hampelærreder, som ere af meget god Kvalitet. Vitriol er den almindelige Benævnelse paa en hel Række Salte, der fremkomme ved Forbindelse af Svovlsyre med Metalilter; det er fortrinsvis Sulphater af de tunge Metaller. Af disse Salte have dog kun fire en mere udstrakt, technisk Anvendelse og fremstilles i det Store, nemlig; 1) Jernvitriol, ogsaa kaldet grøn Vitriol, svovlsurt Jernforilte eller Ferrosulphat (Sul- phas ferrosus, Ferrum sulphurieum, Vitri- olum Martis), T. Eisenvitriol, Fr. Couperose verte, Sulfate de fer, E. Copperas, green Vitriol, er den hyppigst forekommende og var allerede kjendt i de ældste Tider ; den udgjør ogsaa nu en betydelig Handelsartikel. Den har i ren Tilstand en bleg, blaaliggrøn Farve og danner da gjennemsigtige, i Brod- det glasglinsende Krystaller, som i tør Luft iltes og henfalde til et gulligt Pulver; den maa derfor stedse beskyttes imod Luftens Adgang. Den i Handelen sædvanlig fore- kommende Jernvitriol er imidlertid aldrig ren, men som oflest forurenset med Sul- phater af Kobber, Mangan, Zink etc., og har ofte et græsgrønt eller gulliggrønt Udseende, som hidrører fra dens Indhold af Jerntveiltc. En god Handelsvare bør være nogenlunde gjennemsigtig, blaaliggrøn, tør og kun være lidt belagt med et gullighvidt Støv ; den maa bestaa af saa store Krystaller som muligt og ikke være blandet med formeget Affald eller knuste Stykker; naar dette er Tilfældet eller naar den kun bestaar af smaa, paa Overfladen brunliggule Stykker, kan den kun anvendes i visse bestemte Øiemed, saasom til Fabri- kation af Gallusblæk, til Desinfection o. dsl. 1 Vand er den let opløselig; 1 Del behøver 2 Dele koldt Vand for at opløses; af varmt Vand opløses langt mere. Ved Luftens Paa- virkning bliver Opløsningen uklar. I Glød- hede decomponeres Jernvitriol og efterlader rødt Jernilte (Caput mortuum, Colcothar), imedens Svovlsyrling og Svovlsyre undviger — I Naturen forekommer Jernvitriol som et secundairt Product, der er fremkommet ved Iltning af Jernkis paa gamle Grubestilladser, i Huler og Kløfter af Ler og Kulskifer; paa Grund af dens udstrakte Anvendelse i Tech- niken fremstilles den imidlertid mest fabrik- mæssig i det Store. lEgne, hvor der findes Leier af Jernkiser, blive disse ved Røstning tildels berøvede deres Svovlindhold og derpaa henlagte i store Bunker; de oversprøites da fra Tid til anden med Vand og udsættes saa- ledes for den atmosphærisko Lufts Paavirk- ning, hvorved der indledes en naturlig Ilt- ningsproces, og Svovlkisene forvittre da og gaa over til Jernvitriol. Et Tegn paa Dan- nelsen af dette er, at der paa Bunkernes Overflade fremkommer saakaldte Opblæringer. •f ir