Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Virakbark. 984 Vismuth. ri fera o. fl., af hvis Bark den udsveder enten frivillig eller efter Indsnit; frisk danner den en melkehvid Balsam, som i Luften hurtig stivner. Den bestaar af rundagtige, gjen- nemskinnende, tørre, skjøre, sædvanlig med hvidt Støv overdragne Taarer eller Korn (G, r. Olibanum electa eller in lacrymis, in granis) af Størrelse fra en Bønne til en Valnød; den bedste Sort er hvid, grønlig eller gullig, imedens de ringere Sorter (O. in sortis eller naturalis) ere rødlige eller brune, urene, blandede med Træstumper og ofte sammenklæbede til store Klumper. Den giver et næsten hvidt Pulver og har en aromatisk, lidt skarp og bitteragtig Smag og en behagelig, krydret Lugt, især naar den kastes paa glødende Kul, hvorfor den ogsaa benyttes som Røgelse, navnlig i de katholske Kirker, og som Bestanddel af Røgelselys; i Apothekerne anvendtes den tidligere til Salver og Plastere, nu neppe mere. Den brænder med en hvid Klamme og indeholder en ætherisk Olie, som vindes ved Destilla- tion, samt Harpix og Gummi. Efter Kvali- teten sondrer man den i Triest i 6 forskjel- lige Sorter, af hvilke den bedste, som bestaar af udsøgt hvide Korn, staar i betydelig høiere Pris end de andre Sorter; den er sprød, har et glat, voxlignende Brud, opløser sig næsten ganske ved at tygges, hvorved Spyttet bliver melket, ligesom den ogsaa ved at udrives i Vand giver en hvid Emulsion; i Vinaand opløses den næsten fuldstændig. — Era Bombay kommer Virak i Kister paa BOO—500 Pund, fra Levanten i Eade paa 120—260 Pd. Varen forsendes fra de smaa Havnestæder i det sydvestlige Arabien, ho- vedsagelig til Bombay og fra Somalikysten i Østafrika sædvanlig først til Aden, Makalla og Dschedda, hvorfra den afskibes til Ægyp- ten eller Ostindien. — Uægte eller vild Vi- rak (G. 01. silvestre), T. Waldrauch, deut- scher Weihrauch, kalder man den ogsaa i Handelen forekommende Eyrre- eller Gran- harpix, som Skovmyrerne i Tyrol, Steiermark etc. slæbe sammen i smaa Korn, som man indsamler fra deres Boliger; det er denne, som forekommer i Droguerihandelen under Navn af Olibanum germanicum eller Thus commune. Virakbark (Cortex Thymiamatis) er den ved Udkogning af den flydende Storax (s. d.) tilbageblivende brune, meget tynde, sædvanlig sammenklæbede Bark af det i Le- vanten voxende Styraxtræ (Styrax officinalis) ; den har en meget behagelig, benzoëagtig Lugt og anvendes til Røgelser. Virginsk Slangerod s. Slangerod. Viride aëris s. Spanskgrønt. Viridin s. Anilingrønt. Viscin, Viscum s. Fuglelim. Visettræ s. Gultræ. Viskelæder s. Kantschuk. Vismnth (Bismuthum, Marcasita), T. Wismuth, Aschblei, Fr. Bismuth, Etain de glace, E. Bismuth, Tin-glass, forekommer ikke meget hyppig i Naturen; det findes hovedsagelig i gedigen Tilstand og som Ilte eller Vismuthokker, sjeldnere som Vismuth- glans eller Svovlvismutli og som Vismuth- kobbererts. Hovedproducenterne af Vismuth ere de sachsiske Blaafarveværker Oberschlema og Pfannenstiel, som eie de store Vismuth- findesteder ved Schneeberg. De derværende Malme røstes og smeltes under Tilsætning af Jern, Kul og Slagger, hvorved man erhol- der to Lag; det øverste, som bestaar af Speiskobolt, størkner først, imedens det ne- derste, som næsten er rent Vismuth, afstik- kes i flydende Tilstand. Dette indeholder dog ringe Mængder af Jern, Kobolt, Bly, Nikkel, Sølv, Syrer og Arsenik, hvorfor det bliver renset, idet man antænder en Træild, paa en svagt hældende Jernplade og lader Vismuth et langsomt smelte deri, og der af- løber . da næsten chemisk rent, saakaldet Raf- finadevismuth, som man hælder i halvkugle- dannede Jernforme, som i Bunden ere for- synede med Værkernes Vaaben, der saaledes trykkes ind i de 22 à 24 Pd. tunge Stykker. I den nyere Tid smelter man ogsaa i Eng- land Vismuth af Malme, der komme fra Au- stralien, Peru og Bolivia, og i Frankrig har man for nogle Aar siden fundet et temmelig rigt Vismuthleie ved Maymae i Dep. Corrèze i Granitkjeden imellem Vienne og Creuze paa den ene Side og Dordogne paa den anden Side. Den samlede Production af Vismuth udgjør nufortiden omtrent 50,000 Pund aar- lig, hvoraf der paa de sachsiske Blaaværker falder c. 35,000 Pd. — Vismuth er et haardt og meget skjørt Metal af stærk Glans og hvid Farve, der spiller lidt i det Rødlige; det har en Vægtfylde = 9,8, smelter ved 2600 C., kommer til at koge i Hvidglødhede og fordamper i en endnu høiere Temperatur; ved Afkøling udvider det sig temmelig meget. Smelter man en større Mængde af Metallet i en Digel og lader det afkøles langsomt ind- til Overfladen begynder at størkne, og gjen- nemstikker man da Overfladen og hælder det Flydende fra, saa erholder man store Kry- staller, som danne stumpe Rhomboèdre. Smelter man Vismuth i Luften, overtrækkes det med en grønlig eller guldgul Hinde; fjerner man denne strax efteråt den har dan- net sig og fortsætter Ophedningen, saa for- vandler Metallet sig lidt efter lidt til Ilte- Af Saltsyre og Svovlsyre angribes Metallet ikke i Kulden; i varm Svovlsyre er det meget let opløseligt, ligesom ogsaa i Salpetersyre og Kongevand. Vismuth benyttes mest til Fremstilling ^ letflydende Legeringer, som allerede smelte ved en Temperatur, der ligger under Van- dets Kogepunct, saasom det saakaldte Roses Metal (2 Vismuth, 1 Tin, 1 Bly), smelter ved 94° C.; Woods Legering (15 Vismuth, 8 Bly, 4 Tin og 3 Cadmium) smelter ved 70° C.; 5 Dele Vismuth, 3 Bly og 2 Tin gNe en Legering, som smelter ved 920 C. og soni navnlig benyttes til Clichéer til Træsnit, Trykforme etc. Desuden benyttes Vismuth til Fremstilling af flere pharmaceutiske Pr®' parater og til hvid Sminke (sé Vismuth, salpetersurt). Vismuthilte erholder man ved Ophedning af Metallet i Luften eller ved Ophedning af det salpetersure Vismuth som