Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vintergrønt. 983 Virak. koldt og i Yj Del kogende Vand samt i 3. Dele Vinaand, men i Æther er den uopløse- lig. I Handelen forekommer tre Sorter i Forhold til Eenhedsgraden, nemlig 1) Nr. 0, den reneste Sort med foldkommen farveløse, næsten gjennemsigtige Krystaller, 2) Prima- sorten, som ogsaa endnu er temmelig ren og kun indeholder Spor af Kalksulphat, og 3) Secundasorten, som allerede ikke mere er farveløs, men indeholder endel Forurens- ninger, navnlig ogsaa fri Svovlsyre. Af disse 3 Sorter kunne kun de to første anvendes til pharmaceutisk Brug, imedens den tredie godt kan benyttes i mange techniske Øiemed. Vintergrønt, Singrønt (Vinca minor), T. Sinngrün, kleiner Epheu, er en i de eu- ropæiske Skove voxende, stedsegrøn Haiv- busk med 4—6 Ctm. lange og omtrent halvt saa brede, ovale, stive, mørkegrønne, læder- agtige Blade (Rerba Vincæ pervincæ eller Vincce minoris); ot Afkog af disse anvendes til Gurglevand. Violblomster (Flores Violce odora- tæ). de blaa, vellugtende Blomster af Marts- violen, af en sødlig slimet Smag, benyttedes tidligere som et urindrivende Middel, men anvendes nu kun til Fremstilling af Viol- sirup, idet man digererer dem friske med Vand og indkoger dette med Sukker. Den anvendes imod Hoste og Halsonder hos smaa Børn, og endvidere som Eeagens paa Syrer og Alkalier. Man lader dem ogsaa digerere en Tidlang med Eddike, hvorved man faar den meget velsmagende Violeddike. Ved at tørres tabe Blomsterne deres Lugt. Yed Nizza, Florents og Grasse dyrkes de i Mængde til Fremstilling af Lugtestoffet; ved en com- bineret Anvendelse af Maceration og Absorb- tion overfører man Lugten paa Fedt, og ved Behandling med Alkohol vinder man af Po- maden Violessents. Violet de Paris, Violet impe- rial s. Anilin. Violiner s. Musikinstrumenter. Viololie (Oleum Violarum) er en saa- kaldet Huile antique, nemlig en fed Olie, hvorpaa Viollugten er overført som anført under »Violblomster«. Violrod, florentinsk (Badix Iridis fiorentine^ eller Ireos), den hvidlige eller lysegule, violagtig lugtende Bodstok af de i Italien og navnlig i Toscana dyrkede Sværdliliearter Iris germanica og pallida samt I. fiorentina, navnlig dog kun af de tvende første. Den bestaar af skrællede, fladtrykte, 0,6—1,5 Ctm. tykke, 1,5-—6 Ctm. brede og 5—10 Ctm. lange, tunge, leddede, uregel- mæssige Stykker med vorteagtige Forhøi- ninger paa de Steder, hvor Kodtrævlorne have siddet. I frisk Tilstand have de en skarp, bitter, aromatisk Smag og en ubehagelig Lugt; naar de ere tørrede miste de Skarp- heden og have en bitteragtig krydret, noget slimet og melet Smag, men antage da en behagelig Viollugt. Livorneserne, som ere de bedste, faas udelukkende af dyrkede I. pallida og germanica; Bønderne bringe dem til Centralstationerne, hvor de sorteres i 1) scelti, 2) in sorti, begge i hel Tilstand, 3) frantumi og 4) raspature i større eller mindre Stykker, samt 5) polvere di giaggiolo o d’ireos. De maa mindst være 3 Aar gamle, naar de opgraves, hvorefter de afvaskes og tørres hurtigst muligt, sædvanlig efter først at være neddyppede i Kalkvand for at give dem et hvidere Udseende. I Omegnen af Verona dyrkes og samles ogsaa noget heraf, især af I. germanica; men den samlede Mængde af den her producerede Eod er kun ubetydelig. Det Samme gjælder om Botzen i det sydlige Tyrol; større Betydning har derimod Ud- førselen fra Marocco. Violrod indeholder Gummi, en fast og ætherisk Olie, Harpix, Garvestof, Stivelse etc. Den anvendes nu neppe mere i Medicinen, men ofte derimod til Tandpulvere, vellugtende Pomader og Toiletsæber, til Likører, Tobakssaucer, iblandt Snustobak og til at give Børn at tygge paa under Tandudbruddet. Til det sidstnævnte Brug skæres den i flngerdannede Stykker, der ere glattede med en Fil (Radix Ireos pro infantibus). I Livorno og Paris dreier man ogsaa af Boden saakaldte Fontenelle- ærter (Pois d’iris ou à cautère) til at holde forsætlig fremkaldte Saarflader aabne, der skulle virke afledende. Ved Destillation af Boden med Vand gaar der med Vandet en ydorst ringe Mængde over af en i Vand skjælagtig stivnende, fast, ætherisk Olie, Irisolie eller Violrodolie; denne samles og lader sig sammensmelte til en svagt rødlig larvet, perleglinsende, bladet, krystallinsk Masse. Paa Grund af dens ualmindelige Vel- lugt staar den i meget høi Pris i Parfumeri- handelen. Man bereder ligeledes af Violrod med Vinaand en vellugtende Tinetur, som benyttes enten alene eller som Tilsætning til Parfumerier. — Jo større, federe og hvi- dere Bødderne ere, desto mere betales der for dem; Brudstykker, graa, brunlige, sam- menskrumpede og magre Bødder ere meget billigere. Violrod udføres over Livorno, Tri- est og Mogador, fra hvilket sidste Sted der i 1876 udgik 834 Cwts. Frankrig indførte i 1870 omtrent 50 Tons Violrod. Violtræ, chlnesisk Træ. er en smuk, fast Træsort af violet eller rødlig Farve, plettet og glinsende, som modtager en ud- mærket smuk Politur og kommer fra Guiana. Viper, Giftodderen (Vipera Berus) er en i hele Europa, Nordafrika etc. levende giftig, ofte henved 1 Meter lang Snog, som tidligere kom i Handelen tørret fra Italien og Ægypten, idet man i Medicinen anvendte det deraf tilberedte Viperafedt (Axungia Viperæ italicæ). Nu benyttes det kun hist og her som et Folkemiddel, og i Italien blan- der man det imellem Theriak (s. d.). Viqneforelle- Vine ere nogle meget gode, søde Vine fra Omegnen af Pau i det franske Dep. Nedre - Pyrenæerne; de have meget Korpus, Fyrighed og en fin krydret Aroma. Virak (Gummi-resina Olibanum eller Thus) kaldes Gummiharpixen af nogle især i det sydvestlige Arabien og paa Somali- kysten voxende smaa Træer, Boswellia Car- ierii, B. Bhau Dajiana, B. Frereana, B. papy-