Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vinsten. 982 Vinsyre. den paa Overfladen sædvanlig er beklædt med lysere Krystaller. Jo tungere de raa Stykker ere, desto bedre ansés de for at være. Den raa Yinsten (Tartarus crudus) forekommer i Handelen i tre Sorter, som efter Mostens Karve betegnes som hvid, Schiller og rød Yinsten. Den hvide kommer navnlig fra Østerrig, Franken og fra Bhinen; Schiller Vinsten stammer fra de wiirtembergske og undertiden ogsaa fra Schweizervine, som have en imellem Hvidt og Født spillende Farve. Den røde Vinsten vindes i Mængde af de italienske, tyrolske og ligeledes af de franske Vine. Enhver af disse tre Handelssorter kommer igjen i Handelen enten som natur- lig eller naturel og bestaar da af grovere Stykker, Affo ld og sandagtigt Pulver imellem hverandre, saaledes som den bringes paa Markedet af Producenterne, eller som sigtet, idet Affaldet er frasigtet, eller endelig som Fluss, rød eller hvid, der kun bestaar af det frasigtede Affald og sælges omtrent 25 pCt. billigere end den sigtede Vinsten. — Den raa Vinsten opløses i Vand, koges med Lér, afskummes og sies eller klares med Æghvide, hvorefter man lader den krystallisere; man erholder da Vinstenen som glinsende hvide, firsidede Prismer, og den kaldes da renset Vinsten (Tartarus depuratus, Cremor tar- tari depuratus, Grystalla Tartan) ; dog fore- kommer den ogsaa i Handelen som halvraffi- neret eller Halvkrystaller, aflange, graalig- brune Krystaller omtrent af samme Farve som den raa Schillervinsten. Den har en syrligsandet Smag, opløser sig kun tungt i koldt, lettere i varmt Vand, men slet ikke i Alkohol, indeholder 2—10 pCt. vinsur Kalk og er sædvanlig lidt forureuset af Spor af Kobber, Bly, undertiden ogsaa .Tern. — Ved at udvaske Pulveret af den saaledes rensede Vinsten med ren Saltsyre og derpaa med Vand, indtil dette ikke længere blakkes med en Helvedesstensopløsning, erholder man ren eller kalkfri Vinsten (Bitartras kalicus, Tartarus depuratus, Cremor tartari). Denne aldeles rene Vinsten, som anvendes i Medi- cinen, danner et hvidt, fløilsblødt, krystal- linsk Pulver, som er frit for vinsur Kalk; det opløser sig fuldstændig i 180 Dele koldt og 15 Dele kogende Vand. I tør Tilstand forandrer det sig ikke i Luften; ved Glød- ning omdannes det til en Blanding af Kul og kulsurt Kali, der ved kold Udludning giver chemisk rent kulsurt Kali (Sal tartari), der benyttes til chemisk Brug. — I Tech- niken finder renset Vinsten Anvendelse i Uldfarverierne og Kattuntrykkerierne, til Fremstilling af Beitser, til Hvidkogning af Sølv og nogle andre Metaller, til Fremstil- ling af hvide og sorte Flusser etc.; den an- vendes endvidere til Fremstilling af Vinsyre og vinsure Salte. Den førstomtalte raa Vin- sten benyttes mest kun til Fabrikation af den rensede. — Boraxvinsten, Brækvinsten, Natronvinsten (Seignettesalt) o. fi. ville fin- des tidligere omtalte i særlige Artikler. Danmark indførte i Aaret 1881 af raa Vinsten 36,350 Pund, hvoraf 9,132 Pd. fra Frankrig, Kesten mest fra Tyskland. — Norge indførte i samme Aar af urenset og renset Vinsten 13,384 Pd. til en Værdi af 10,700 Kroner, og Sverig i 1880 ialt 69,247 Pd. v. 51,935 Kr. For Englands Vedkom- mende have vi ingen senere Opgivender end for Aaret 1866, da Indførselen udgjorde c. 18,000 Cwts. til en Værdi af henved 58,000 £. — Fra Frankrig udførtes der i Aaret 1863 c. 5,2 Mill. Pd. Vinsten værd c. 3,4 Mill. Francs. Vinstensjorci, bladet s. Kali, eddike- sur. Vinstensyre s. Vinsyre. Vinsvovlsyre,Æthersvovlsyre,Æthyl- svovlsyre, er en Blanding af Alkohol og concentreret Svovlsyre. Det er en olieagtig, sur Vædske, som ved en Temperatur af 130- 140n C. sønderdeles, idet der dannes Æther. Ved en høiere Temperatur dannes andre De- compositionsprodukter, navnlig Æthylén og tung Vinolie, og ved 160() C. tung Kul- brinte. De vinsvovlsure Salte ere opløselige i Vand og Alkohol og glinse som Silke. Vinsyre eller Vinstensyre (Acidum tartaricum, Sal essentiale Tartari) findes udbredt i Naturen og blev først opdaget af Scheele i 1769; den forekommer i Planterne dels i fri Tilstand og dels bunden til Baser, saasom Kali og Kalk. I størst Mængde fin- des den i Druerne og andre Dele af Vin- stokken, men dernæst ogsaa i andre Frugter, saasom Ananas, Tamarinder, Morbær etc. Den anvendes i stor Mængde saavel i Medi- cinen som i Techniken, og den fremstilles derfor fabrikmæssig i det Store; den benyt- tes saaledes navnlig til Punschextract, Li- monader, Bruspulvere, Seidlizerpulver osv., til Beitser i Farveriet og Kattuntrykkeriet etc.; ogsaa i Photographien har den fundet Anvendelse istedetfor Eddikesyre til Sølv- badet. Som Kaamateriale til Fremstilling af Vinsyre tjener saakaldet halvraffineret Vin- sten, som bestaar af surt vinsurt Kali. Dette maa nu først overføres til vinsur Kalk, som derpaa igjen decomponeres med Svovlsyre. 1 denne Hensigt bliver Vinstenen opløst og bragt til Kogning ved Hjælp af Vanddampe i Kar, der ere forede med Bly og forsynede med et Kørværk, og den kogende Opløsning tilsættes nu efterhaanden Kalkcarbonat i Form af slemmet Kridt. Derved danner der sig uopløseligt Kalktartrat (vinsur Kalk) som et Bundfald, imedens neutralt Kalitartrat bliver tilbage i Opløsningen, og ved Tilsæt- ning af Chlorcalcium bliver dette da lige- ledes omdannet til Kalktartrat; dette skilles fra Vædsken, udvaskes og ved en derpaa følgende Tilsætning af fortyndet Svovlsyre danner der sig et Bundfald af Kalksulphat (Gips) og fri Vinsyre; denne afdampes da paa behørig Maade og bringes til at krystal- lisere. — I ren Tilstand danner Vinsyre lugtfri, store, haarde, farveløse, gjennem- skinnende, luftbestandige, prismatiske Kry- staller eller Krystalskorper af en meget sur Smag, som ved Ophefining forkulle under Opblæring med en Lugt som af brændt Suk- ker, og tilsidst forbrænde uden at efterlade nogen Kest. Vinsyre opløser sig i l1/* Del0