Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vinbærolie. 981 Vinsten. tager i Volumen. Den maa være saa frisk tilberedt som muligt og være tør og ikke indeholde sorte, jordagtige Bestanddele. Den benyttes især i Frankrig i Farverierne paa samme Maade som Potaske. Vinbærolie eller Ønantæther (Aether oenanthicus) er den rensede Fuselolie af Vin, en eiendommelig, olieagtig, stærkt lugtende Vædske, der indeholdes i Vin som et Pro- duct af Mostens Gjæring, men kun i yderst ringe Mængde. Ved Behandling med lidt Soda befries den fra den vedhængende fri Syre og rectificeres. Den er lettere end Vand, opløser sig i fortyndet Vinaand og benyttes almindelig til Fabrikation af efter- gjort Cognak, til Fremstilling af kunstige Vine og til Tilberedelse af Frugtæthere ; det er dog kun i meget stærkt fortyndet Til- stand at den virker behageligt paa Lugte- organerne. En fortrinlig Parfume har navn- lig den i Rheingau vundne Vinbærolie, som egner sig godt til at sætte Bouket paa for- skjellige Vinsorter; fra Budapest i Ungarn bringes der ogsaa større Mængder deraf i Handelen. Paa Grund af dens høie Pris fremstilles den nu ofte ad kunstig Vei. Vin de fimes, Fimesvin, kalder man i Frankrig en Blanding af Hyldebærsaft og Cremor tartari; den tilberedes navnlig ved den lille By Fimes ved Rheims og bruges til Farvning af de rosenrøde Champagnevine. Vin d’or, Guldvin, kaldes en meget fin og fyrig Vin af en smuk Topasfarve, som produceres paa Libanon i Syrien. Vindruer, friske, udgjøre en vigtig Handelsartikel i here af de sydlige Lande, og Handelen dermed er navnlig tiltagen meget, siden Jernbanerne og Dampskibsfarten have muliggjort deres hurtige Forsendelse vidt omkring. Navnlig forsendes der fra Almeria til det nordlige Europa en Mængde Druer, der ere nedpakkede i raspet Kork i Fustager, som indeholde imellem 30 og 40 Pund Druer. Malaga udfører ogsaa endel, hyppigst i Klid i med Gips til- kittede Stenkrukker. I Frankrig forsendes de hyppig i det Indre af Landet, og i Paris ynder man navnlig de saakaldte »Chasselas de Fontainebleau«, som imidlertid dyrkes 2 Mil fra denne By ved Landsbyen Thomery. De nedpakkes i dybe, med Bregneblade ind- vendig beklædte Kurve, som indeholde c. 3 Pund, og sendes da paa Seinefioden til Pa- ris, ligesom ogsaa mange gaa til England. I det sydlige Rusland, hvor de vidtstrakte Sletter og Vanen til hurtig Befordring frem- skynde Transporten meget, forsendes der ligeledes en stor Mængde friske Druer fra det sorte og det kaspiske Hav til det Indre af Landet. Vinecldike s. Eddike. Vlugei'hoed, hollandsk Navn for den franske Centiliter. Vinhattico eller Amarillo er en Sort fra Brasilien kommende Træ af vingul Farve med sorte Aarer, glinsende og med grove Porer; det stammer sandsynligvis fra Laurus indica, og det anvendes til fint Snedker- arbeide. Vinho angelica eller Vinho geropiea kalder man i Portugal rød eller hvid Vin, som tilberedes af en meget sukkerholdig Most, og hvis Gjæring man ved Begyndelsen af samme afbryder ved Tilsætning af x/4 Brændevin; den omstikkes derpaa flere Gange, indtil den er klar og tappes derefter paa Flasker. Vinkjærneolie presses især i Nord- italien af Vinkjærner og anvendes dels til Belysning og dels i Sæbefabrikationen. Den er lysegul, men bliver lidt efter lidt brun- lig, har en mild Smag, er næsten uden Lugt og tørrer langsomt. Den har en Vægtfylde af 0,92 og fryser ved — 16° C.; Udbyttet af Kjærnerne er 12—14 pCt. Vino aromatico er en i Omegnen af Chiavenna i Lombardiet af blaa Druer udvunden Vin, som imidlertid er af hvid Farve, fordi man ikke lader den gjære paa Skallerne. Vino greco er en Art Malvasier, som vindes i flere Egne af Neapel af Druer, som ere bragte dertil fra Grækenland. Vino nebiolo er Navnet paa en fin, sød Vin fra Piemont; den har en hindbær- agtig Aroma og en behagelig, stimulerende Smag. Vino santo er en udmærket fin, sød Vin af guldgulFarve og en meget behagelig, mild Smag, som tilberedes i flere Egne af Lombardiet af udsøgte Druer, som man ud- breder paa Bræder og lader tørres indtil Slutningen af December. Denne Vin er bedre end Cypervinene, og man sammenligner den med Tokaier. Vino tinto s. Tintevin Vinranke eller Vinstok s. Vin. Vins de cargaison s. Bordeauxvin. Vins de la montagne kalder man i Frankrig de paa Bjergene i Omegnen af Rheims producerede Champagnevine af 1ste Klasse, ligesom ogsaa nogle røde Langue- docvino fra Omegnen af Montpellier. Vins de la plaine kaldes de i Stræk- ningen fra Pezilla til Salces i det franske Dep. Østpyrenæerne vundne røde Roussillon- vine af 2den Klasse. Vins de la rivière kaldes flere ved Marnefloden avlede Champagnevine, af hvilke de hvide henhøre til 1ste og de røde til 2den Klasse. Vins ponrris kalder man i Frankrig nogle meget yndede hvide Vine, som presses 1 Dep. Lot et Garonne af Druer, som ere bievne overmodne paa Vinstokkene, saa at de ere ganske brune og klæbrige. Vinsten, sur, vinsur Kali (Bitartras kalicus, Kali bitartaricum, Cremor tartari, Tartarus), T. Weinstein, Fr. Tartre, E. Ar- gol, Tartar, kaldes den krystallinske Skorpe, som Vinen, efterat den første, stormende Gjæring er forbi, afsætter i Fadene under den langsomme Eftergjæring. I raa Tilstand, som den slaas ud af Fadene, er Vinsten efter Vinenes forskjellige Farve enten gullig, rød- lig eller næsten violet, og danner indtil over 2 Ctin. tykke Stykker, som paa Undersiden vise Aftryk af Fadets Trætrævler, imedens