Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Vox. 990 Voxdug. vox, Myrica- eller Myrtevox (s. Voxtræet), og endvidere Carnaubavox, som ville findes omtalte tidligere under Artiklen »Palmevox«. Glødevox eller Glødefarve, T. Glühwaehs, Fr. Cire à dorer, E. Gilders Wax, som be- nyttes til at meddele forgyldte Gjenstande en livlig, høirødlig Farve, sammensættes vel forskjelligt af Fabrikanterne, men bestaar dog hovedsagelig af Yox og en fint pulveri- seret Blanding af Spanskgrønt, Zinkvitriol, Kobberaske, Borax og Jernilte ; den godt sammenblandede Masse formes i Stænger. Skal en forgyldt Gjenstand, t. Ex. af Bronce, behandles dermed, saa smelter man først Glødevoxet i et Lerkar, paafører det derpaa med en Pensel saa jevnt som muligt paa det opvarmede Metal og holder da dette over et Kulbækken under stadig Omdreining af samme, for at den paaførte Masse kan blive ligelig fordelt overalt; naar Voxet derefter er afbrændt, saa dypper man det endnu varme Metal i Vand og afbørster det tilsidst med Eddike. En Art kunstigt Yox er det saakaldte Ceresin; det forekommer baade som gult og hvidt Ceresin og har megen Lighed med Bi vox, men er en Blanding af renset Jord- vox (s. d.) med temmelig høit Smeltepunct, og japanesisk eller vegetabilsk Yox. Vægt- fylden er lavere end Yoxets, nemlig 0,930- 0,945, hvorved det kan adskilles fra dette, ligesom ogsaa ved at det ved Kogning med en Boraxopløsning giver en melket Opløs- ning. Det gule Ceresin skylder Gurgemeie sin Farve, og ved Kogning med Boraxop- løsningen vil Opløsningen derfor antage en rødbrunlig Farve. Yox er letopløseligt i Chloroform og Svovl- kulstof, ligeledes i ætheriske og fede Olier, og det lader sig i det Hele taget uden Van- skelighed smelte sammen med eller blande med andre faste og flydende Fedtstoffer af Dyre- og Planteriget. Spiritusfri Æther op- løser ved sædvanlig Temperatur kun Halv- delen af Yoxet, og Benzol kun 20 pCt. deraf, men ved en Temperatur over 30° C. bliver Opløsningen fuldstændig. Det forsæbes ikke af fortyndede kaustiske Alkaliopløsninger, men derimod af concentrerede, samt af spi- rituøs Ætskali. Ophedes Vox til Kogning, fordamper det. I varm Vinaand er en Del af Yoxet opløselig, men ved Alkøling ud- skilles atter den saakaldte Cerotinsyre, som danner krystallinske Korn. I kold Vinaand er Vox uopløseligt. Danmark indførte i Aaret 1881 af uforar- beidet Vox 8,571 Pd., hvoraf 3,546 Pd. fra England og Besten fra Tyskland; af Vox i Arbeide indførtes ialt 618 Pd. — Udførselen her fra Landet udgjorde i samme Aar af uforarbeidet Vox 23,672 Pd., som næsten Alt gik til Hertugdømmerne. — 1 1876 udgjorde Indførselen af uforarb. Vox 11,069 og Udfør- selen 29,928 Pd. Norge indførte i 1881 af Vox 5,336 Pd. til en Værdi af 8,500 Kroner, og udførte kun 120 Pd. — Sverigs Indførsel i 1880 udgjorde af ubleget Vox 8,407 Pd. v. 10,088 Kr., og af bleget eller farvet Vox 10,297 Pd. v. 17,505 Kr. Der udførtes i samme Aar fra Sverig 11,176 Pd. ubleget og 3,101 Pd. bleget Vox til en samlet Værdi af 18,683 Kr. England indførte i Aaret 1876 ialt 33,896 Cwts. Vox til en Værdi af 146,677 £., hvoraf c. 12 tusinde Cwts. fra Japan, 7 fra Portu- gal, 4 fra Nordamerika, 3 fra China, Resten mest fra Marokko, Vestafrika og britisk Vest- indien. — I samme Aar udførtes fra Eng- land af fremmed Vox 20,590 Cwts. v. 78,888 £., hvoraf c. 7 tusinde Cwts. til Rusland, 4 til Frankrig og 3 til Tyskland. — I 1867 ud- gjorde Englands Indførsel og Gjenudførsel af Vox efter Mc. Culloch kun resp. 9,856 og 4,674 Cwts. Voxdug eller Voxlærred, T. Wachstuch, Fr. Toile cirée, E. Oilcloth, kaldes lettere eller sværere Stoffer af Bomuld eller Linned, undertiden ogsaa afBlaar, Jute eller af Silke, som ere overdragne med et bøieligt, farvet Fernislag og ofte ogsaa lakerede. Stofferne blive udspændte i Rammer og derpaa først grundede med et Lag Lim eller Klister for at lukke Aabningerne imellem Traadene, da ellers Fernissen vilde trænge derigjennem og gjøre Tøiet stivt. Som oftest bliver ogsaa Undersiden grundet og svagt ferniseret; en Undtagelse herfra er dog det til Indpakning bestemte Voxdug, ligesom ogsaa det Voxbar- chent, som bruges til at lægge paa Meubler for at conservere dem, og hvis bløde Under- side derfor forbliver uforandret. Det paa Undergrunden paaførte første Lag af Fernis- farve bliver, efterat det er blevet fuldstændig tørt, afslebet med Pimpsten, og Paaføringen af Fernis og Afslibningen med Pimpsten gjentages da saa ofte som det findes nød- vendigt af Hensyn til den Anvendelse, der skal gjøres af Varen. Derpaa bliver Stoffet ofte enten marmoreret, trykket eller malet i forskjellige Mønstre og tilsidst paaføres det da en Glansfernis eller Lakfernis. Et Stof, som hyppig anvendes til Voxdug, er engelske Shirtings i Bredder fra 28 til 45 Inches og i Kvaliteter fra 12 x 12 til 18x20 Traade pr. % □ Inch i engelsk Traadtæller; Styk- kerne opgjøres sædvanlig i Ruller paa 12 Alen for at undgaa for stærk Sammenpres- ning af Stoffet og for at gjøre dem lettere haandterlige i Handelen. Varen udarbeides enten ganske lysegul, sort eller i andre Far- ver , og enten glat eller med paatrykkede Mønstre og undertiden med Guld- eller SøN' forsiringer, paa blegede Shirtinger og Bomme- sier , undertiden ogsaa paa Silkestof eller Gaze. Broget Voxdug anvendes meget paa Landet eller i tarvelige Huse som Erstatning for Duge til Spiseborde, dels paa Grund af dets Varighed og dels fordi det lettere kan holdes rent og kun udfordrer en Afvaskning efter Brugen. Det lysegule eller hvide Vox- dug benyttes til Bade- og Regnhætter, til Reiseetuier og Svampeholdere, til Omhæng om Styrtebadsapparater, til Underlag i Syge' og Børnesenge etc., idet Stoffet er meget blødt og bøieligt samtidig med at være vand- tæt. Trykket Voxdug anvendes ofte til Be' klædning i Jernbane- og Reisevogne paa Grund af dets Varighed, smukke Udseende