Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

Magistratens Forsamlingssal. - 94 - De to Isbjørne paa Taget bringer Tanken hen paa Island og Grønland, forbundet som de er med et Par Bølge- linier til Taget og den bagved staaende Mur. De mange forskellige Natur- motiver: En Høne med Kyllinger over den lille lave Dør mod Vestervoldgade, de tvende Hjorte, der spise af Træernes Løv (paa Bagsiden), Blæksprutterne og Havfolkene ved Porten, de mange Blad- og Blomstermotiver, Hvalrosserne paa Vangerne ved Indgangen paa Bagsiden — alt i stiliseret Fremstilling — minder En om vort Land og vort Hav. De fleste af disse Ting skyldes Bundgaard. Desværre har han ogsaa været Mester for Brandmanden og Politi- betjenten paa Bagsidens Hjørner, et Par kedelige og aandløse Figurer, der kun lidet harmonerer med det øvrige. Nyrops og hans Hjælperes frodige Fantasi og Dygtighed i Behandlingen af det forskellige Materiale, der har staaet til Raadighed, giver sig særlig Udslag i Raadhusets Indre. Strax naar man træder ind ad Hoveddøren, fængsles man af det halvrunde Relief i farvet, brændt Ler, af Fru Slott-Møller, over Dobbeltdøren i Vestibulens Baggrund. Det fremstiller et Byraad fra gamle Dage. Herunder den saakaldte „Borgerfrise“. Tilhøjre for Vestibulen ligger Raadhusets Oplysningskontor, hvor man hos villige Funktionærer søger Hjælp for at finde sig tilrette i den store Bygning. Gennem Dobbeltdøren, under Relieffet gaar man ind i Den overdækkede Oaard. Det er et interessant Rum. Med stor Overlegenhed havde Nyrop, i den Beskrivelse, der fulgte hans Planer til Fremlæggelse i Kommunal- bestyrelsen, paa Forhaand udtalt, at dersom det lykkedes ham at gennemføre, hvad han havde tænkt sig, vilde han, ved Hjælp af det høje Standpunkt vort Haandværk indtog, skabe et Rum, der ikke skulde staa tilbage for noget „paa denne Side Alperne“. Han har ved denne Udtalelse udæsket Kritiken. Det er nu et stort Spørgsmaal om ikke England f. Ex. kan opvise Rum, der staar paa Højde med dette, i Tyskland vil man maaske søge forgæves. Rummet svarer nu ialfald ikke ganske til, hvad man efter Udtalelsen kunde og havde Ret til at vente sig, og er næppe Raadhusets bedste. Først er der dette, at man kommer ind paa Langsiden istedetfor fra Enden af Rummet (jvnf. Dahlerups Plan), det mister derved noget af sin Størrelse. Dernæst kan det ikke nægtes, at det falder noget fra hinanden ved Fladens Behandling. Bagvæggen (Ydermuren for Borgerrepræsentationens Forsamlingssal), med sine stærkt farvede Felter DET STORE FOLKETOG FRA RAADHUSET TIL SLOTTET. 21. MARTS 1848. MAND MAA VOVE AT VILLE.