Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

1'I en Tanke, der ligger til Orund for »Dansk Portrætgalleri«, er for saa vidt ikke helt ny, eftersom noget lignende er paabegyndt allerede 1761. Universitetskobberstikker Jonas Haas indbød den Gang til Subskription paa: »Samling af de evangeliske Biskopper i SJaellands Stift, deres Portraiter, hvorhos er til- lige fejet en kort Beskrivelse af deres Liv og Levnet«. / For- talen til første Hefte, det eneste, der iøvrigt udkom, hedder det, at hvis dette Arbejde fandt Bifald, agtede Udgiveren fremdeles at udgive: »baade de da levende store og berømme- lige Ministre, saa og de Herrer Professorer ved Universitetet item Københavns Præsteskab«. Imidlertid kom der aldrig mere end et Hefte, og det gik ikke bedre for Corn. Høyer, der i 1779 vilde udgive »Samling af Billeder i Kobber af nulevende berømmelige Danske og Norske, med tilhørende kort historisk Beretning«. Heldigere var Kobberstikker Lahde med: »Samlinger af fortjente danske Mænds Por- traiter med biografiske Efterretninger«, redigerede af Professor Rasmus Nyerup (1798)* og »Portraitter med Biographier af Danske, Norske og Holstenere«, udgivne af Hofkobberstikker Lahde (1806). Senere hen i Aarhundredet, efterhaanden som Kobberstikkunsten fortrængtes af Lithografien, udkom: »Dansk Pantheon« (1842—51), Billeder af berømte danske Mænd og Kvinder (Tekst af J. P. Trap), et Kunstner- og et Forfatterleksikon samt flere lignende Skrifter. Om dem alle gælder, hvad der staar i Fortalen til Nyerup og Lahdes »Samlinger«, nemlig: »at vi i Udstajferingen af Galleriet ikke agte at se paa Stand eller Rang, paa høj« »eller lav Stilling i Staten. Enhver Dansk, der har virkelige og afgjorte Fortjenester, eller« »der paa nogen udmærket Maade har bidraget til Medborgeres Vel eller Fædrelandets« »Hæder, hans Billede ønske vi at kunne fremstille.« Heraf ser man, at der fra Tid til anden har været gjort Tilløb til at løse den Op- gave, som afdøde Rigsarkivar C. F. Bricka satte sig: at skabe et »Biografisk Leksikon«. / Fortalen til dette siger Bricka udtrykkelig, at hans Værk ikke skulde være et personal- historisk Leksikon. Men i den Menneskealder, der er hengaaet med Udgivelsen af »Biogra- fisk Leksikon«, er /nteressen for Personalhistorie netop blevet større end nogensinde, og den Succes, som Hr. Oberstlieutenant H. F. Grandjean opnaaede med sit den 15. November 1903 udgivne Festskrift: »De Kgl. Danske Ridderordener«, er et Bevis herpaa. Dette Værk, som undertegnede havde den Ære at redigere og som foruden en historisk Indledning af Hr. Højesteretsassessor C. V. Nyholm indeholdt c. 5000 Portrætter med Noter fik en overordentlig gunstig Modtagelse. Derved blev Banen brudt for den Række af lignende Skrifter, der sammenhængende danner Dansk Portrætgalleri, og hvoraf første Bind »Det Kgl. Danske Postvæsen« udkom i Januar 1905. Efter Udgivelsen af dette Skrift havde Redaktionen Til de forste Hefter havde Abildgaard tegnet forskellige Vignetter, der her gengives i Reproduktion.