Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 116 - om Skolen i denne Kamp Skole, Th. Rhode, som 1857 skriver: „Hvor beklagelige end disse Forhold (Forsømmel- serne) endnu ere, navnlig fordi det maa udøve et tungt Tryk paa den nidkære Lærers Gerning, at Børnene saa hensynsløst unddrages Skolen, hvorved de ikke blot selv sløves for Skolens Undervisning og sættes tilbage, men ogsaa maa virke hemmende paa dennes livlige Fremgang over det hele, saa er der dog midt i den bedrøvelige Opgørelse af den maanedlige Forsømmelsesliste det trøstelige, at det kun er ganske undtagelsesvis, at For- sømmelser begaas imod Forældrenes Vidende og Vilje, og at Børnene i det hele gerne selv søge Skolen og befinde sig vel der, som der da ogsaa fra Skolens Side gøres alt, for at dette ogsaa kan være Tilfældet. Disse Forsømmelser give Anledning til stadige Collisioner mellem Skolen og Forældrene paa Grund af de hinanden saa modsatte An- skuelser, der her maa komme til gensidig Brydning, og lige saa urigtigt det vilde være, viste Slaphed, lige saa uklogt mod sig selv og det Formaal, den bør have for Øje, vilde den formentlig handle ved en rigo- ristisk Strenghed og Stivhed, hvorved Forældre og Børn snarere maatte føle sig fjernede og bortstødte fra Skolen end knyttede til den. Der kræves derfor i Behandlingen af disse Forhold en Takt, der endog ved en bøjelig Gaaen-ind paa Forældrenes For- hold, ved Mildhed og Eftergivenhed - dog utrættelig med Sko- lens Formaal for Øje — gør sit Synspunkt af Sagen kraftigt gældende, og som ved Benyttelsen af alle de moralske Indvirk- ninger, hvorover der kan disponeres, forfølger sit Maal om end kun Skridt for Skridt.“ Den 2. December 1859 blev Skoledirektør Borgen Minister, og Overlærer ved Metropolitanskolen, Jens Andreas Christian Holbech, blev Skoledirektør til 1885. 1 disse 25 Aar vokser Børne- antallet i Kommuneskolerne ganske enormt, ikke alene paa Grund J. A. C. Holbech. af Befolkningens Tilvækst, men ogsaa fordi de militære Skoler, Fattigskolerne og en Mængde Privatskoler hæves og Børnene fra disse gaar over i Kommuneskolerne, vi ser derfor ogsaa den ene store Skolebygning rejse sig efter den anden, stadigt bedre og bedre indrettede, takket være Kommunalbestyrelsens Redebonhed til at udstyre Byens Skoler efter Tidens Fordringer. I Aaret 1859 oprettes Lærerindeeksamen, og 1861 ansættes den første eksaminerede Lærerinde (de tidligere ansatte vare alene Haandgerningslærerinder), idet Skoledirektionen overfor Skolekommissionernes Betænkeligheder fremhæver Lærerindernes Fortrin til Under- visningen i Pigeklasserne og Forberedelsesklasserne. Allerede 1859 var der oprettet Over- lærerindeembeder, hvis Indehavere skulde assistere Inspektørerne med Tilsynet i Pigeklas- serne. 1892 udarbejdes fælles Læseplaner for Betalingsskolerne og for Friskolerne, medens man tidligere indenfor hver enkelt Skole havde arbejdet efter sin Plan, en stor Ulempe for Børnene ved de hyppige Flytninger fra Skole til Skole. 1870 kommer der ny Lønnings- bestemmelser for Lærerne. Efter langvarige Forhandlinger med de enkelte Kirkeskolers Kurateler lykkedes det 1864 at gennemføre den nuværende Ordning, idet man samlede de enkelte Skolers Kapi- taler og oprettede „De forenede Kirkeskoler“ som en Belønningsskole med udvidet Under- visning for flinke Børn, der overflyttedes fra Kommuneskolerne ved 11 Aars Alderen.