Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 120 - Kirkeskolernes Kapital stadigt og 1890 besluttede Kuratelet paa Forslag af Skoledirektør Bache at oprette en 8-klasset Borgerskole for Drenge med billige Skolepenge (3—6 Kroner) og med en Undervisning, der uden at føre Eleverne til nogen af de bestaaende Eksaminer dog førte dem videre end Almueskolen. Kommunen støttede denne Virksomhed ved et aarligt Tilskud i 10 Aar; da disse var omme, viste det sig, at Skolen ikke kunde bestaa med det Tilskud, den hidtil havde faaet fra Kommunen, uden at tære altfor stærkt paa Kirkeskolernes Kapital. Under disse Omstændigheder besluttede Kommunen at løsrive Skolen fra dens Forbindelse med Kirkeskolerne og selv overtage den. Det var et saare vigtigt Skridt, idet Kommunen herved i endnu højere Grad end ved sit tidligere aarlige Tilskud støttede en Undervisning, der førte ud over Almueskolens Maal, en Opgave, som Kommunen hidindtil havde afvist som sig uvedkommende. Konsekvenserne fulgte hurtigt efter, idet Kommunen efter Overtagelsen ikke nøjedes med at opretholde den bestaaende Borgerskole, der ikke førte til nogen Eksamen, men selv oprettede en 4-klasset Betalings- skole for flinke Elever fra Kommuneskolerne, som den førte frem til almindelig Forbere- delseseksamen. I øvrigt udviklede Skolevæsenet sig jævnt indenfor de 1876 givne Rammer. Børne- antallet steg stadigt og den ene ny Skolebygning rejste sig efter den anden. 1891 ned- lægges Ekstraskolen, idet man nu gennem Særklasserne og Internatet sørgede for de Børn, for hvem Ekstraskolen var bestemt. Undervisningsplanen blev gennemset af Skoledirektøren og et i 1891 nedsat Ud- valg paa 5 Skoleinspektører. Timetallet blev sat op i Friskolerne og med ganske enkelte ikke meget væsentlige Afvigelser kom samme Plan til at gælde for begge Arter af Skoler. Udvalget havde tillige den Opgave at udtale sig angaaende de Krav om Indførelse af nye Fag i Kommuneskolerne, som var reist fra forskellige Sider, nemlig Gymnastik, Tegning og Husgerning i Pigeskolen samt Sløjd i Drengeskolen. Udvalget foreslog Indførelse af Gymnastik som obligatorisk Fag i de ældre Pigeklasser, af Tegning, hvis det var muligt at skaffe Plads dertil, af Sløjd som frivilligt Fag udenfor den egentlige Skoletid, hvorimod det angaaende Husgerning udtalte: „Undervisning i Husholdning og Madlavning bør for- mentlig ikke for Tiden optages paa Kommuneskolernes Arbejdsplan.“ Indførelsen af Gym- nastik, Tegning og Sløjd gennemførtes for 1895 som foreslaaet, der indrettedes Sløjdlokaler og ansattes sløjduddannede Lærere ved 2 af Skolerne og indførtes Tegning i Pigeafgangs- klasserne, medens Gymnastik efterhaanden indførtes i de 4 ældre Pigeklasser (4—1 Klasserne). Tanken om Undervisning i Husgerning fandt kraftig Støtte hos et Mindretal i Skoledirek- tionen og Magistraten samt hos Borgerrepræsentationen, der desuden foreslog „Oprettelse af Aftenklasser for Ungdommen over den skolepligtige Alder“. Denne Tanke toges atter op 1897, idet Borgerrepræsentationen enstemmigt vedtager: „Forsamlingen opfordrer Magi- straten til at lade udarbejde Forslag til Oprettelse af Aftenklasser for Ungdommen over den skolepligtige Alder ved indtil 6 af Kommunens Skoler". Magistraten sendte Sagen til Skoledirektionen med Anmodning om, at denne vilde ytre sig om Sagen og eventuelt „fremsætte Forslag til den Maade, hvorpaa Direktionen maatte formene, at den rettest vil være at ordne". Skoledirektionen henviste Sagen til Erklæring af Skoledirektøren for de private Skoler, Sophus Bauditz (Niels Bache var død 1896), der foruden at afgive en Er- klæring om Sagen udarbejdede en foreløbig Plan for „de kommunale Fortsættelseskursus". Som Hovedpunkter i Planen anføres: Der skulde oprettes dels Kursus i de almindelige