Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 140 - N. F. SCHLEOEL. Skoler indrettedes der flere Undervisningslokaler i de for- haandenværende Bygninger, og disse benyttedes saa intensivt som muligt. Mindre Forandringer foretoges, især i Skole- væsenets indre Forhold. Regnskabsvæsen og Administration fik en fastere Form, til de fra tidligere Tid bestaaende Lærer- møder føjedes Inspektørmøder, en ny Undervisningsplan traadte i Kraft, Gymnastik optoges som nyt Fag i de ældre Pigeklasser, Aarsprøven fik en friere af Karaktergivning mere uafhængig Form, faste Vikarer indførtes, kirtelsyge Børn anbragtes ved Kysten om Sommeren, en Abnormklasse blev oprettet og Skole- bade indført. Lærerlønnen forbedredes 1889, og paa Nylands- vej opførtes en ny Skole 1892. Efter at Kommunens økonomiske Stilling havde bedret sig gennem en væsentlig Forandring af Nybygningsforholdene, og Kommunalbestyrelsen 1896 havde faaet en overvejende ny Sammensætning med Dr. med. Ed. Jacoby som Formand, begyndte der atter en ny Reformperiode, medens Skolebestyrer Emil Slomann var Medlem af Skolekommissionen 1896—1902, de 4 sidste Aar som Formand, i Henhold til en Lov af 1898, hvorefter Kommissionen vælger sin Formand. Efter en samlet Overvejelse af hele Skolevæsenets Ordning udvidedes Undervisningstiden i Halvdagsskolerne til 27 Timer om Ugen i Klasserne over Forberedelsesklasserne, og i alle Skoler fik Realier og Anskuelses- undervisning en fyldigere Behandling, Afgangsklasser oprettedes og ligeledes Hjælpeklasser for forsinkede Børn; den siden 1879 bestaaende frivillige Sløjdundervisning udvidedes, og samtidig med at der indførtes en ny Ordning af Skolebørns Bespisning, idet Kommunen opførte et Centralkøkken til Madens Tillavning og overtog dettes Drift, optoges kvindelig Husgerning som frivilligt Fag. Skolebygningernes Antal forøgedes med Solbjærgvejens 1896, Lollandsvejens 1899 og Duevejens 1906, ved Godthaabsvejens Skole opførtes en Anneks- bygning 1900, og Howitzvejens Skole udvidedes 1905 og 06 ved en større Ombygning, saa at man kunde opgive den ældre Skolebygning i Falkoneralleen. Lokaler for Sløjd, Husgerning og Badning indrettedes i flere af de ældre Skoler, ligesaa for Frederiksberg tekniske Skole. Lærerlønnen forbedredes 1898 og reguleredes yderligere ved Skoleloven af 1899, der bragte Kommunen et anseligt Tilskud af Staten til Lærerlønnen og af Skole- fonden til Vikarudgiften. Endelig fik den en ny Forhøjelse 1906. Som obligatoriske Fag indførtes i de ældste Klasser Tegning for Piger og Sløjd for Drenge, samtidig med at Undervisningstiden i de 3 ældste Klasser i alle Skoler blev sat til 30 Timer om Ugen. Gymnastikundervisningen førtes gennem alle Pigeklasser, og Deltagelsen i Skolebadningen blev obligatorisk. Kirtelsyge Børn anbragtes i stigende Omfang ved Kysten i Sommerferien, Skolelæger og Skole- tandlæge blev ansat, ugentlig Gulvvaskning indførtes 1903 og to Aar efter daglig Vask af Gulvene i alle Skolelokaler. 1907 begyndte et Forsøg med kommunal Mellemskoleunder- visning. — 1860 var der i den offentlige Skole paa Frederiksberg E. Slomann.