ForsideBøgerDansk Portrætgalleri : Fj…ind. Danmarks Hovedstad

Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

År: 1908

Sted: København

Sider: 542

UDK: 515

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
AF POLITIETS HISTORIE. DEN Politi intet ordnet Samfund! Thi „Orden“ er umulig uden Organer, der har til Opgave at optræde mod de urolige Elementer, som altid vil findes, og hvis Formaal stedse vil være at forstyrre den Orden, som Samfundet ønsker opret- holdt. Naturligt vil det da først og fremmest være selve de Personer, hvem Ordenens Opretholdelse interesserer, der op- træder som Politi, og i de ældste Tider har det da ogsaa været Borgerne selv, der gjorde Polititjeneste, under Tilsyn af deres styrende Organer, Borgmester og Raad. Først lidt efter lidt former Forholdene sig saaledes, at Borgerne, for selv at blive fri for Polititjenesten, lønner bestemte Personer, mod at disse udfører Tjenestens Pligter, o: et Politikorps opstaar under særlige Chefer, oprindelig underordnet Borgerskabet eller dets Magistrat som dettes eller dennes Hjælpere og Forsvarere. Efterhaanden som Statsmagten skyder sig frem som Centrum for Magtudøvelsen i Samfundet og lægger sine Baand paa de enkelte Smaasam- fund, Byerne, mod til Qengæld at yde dem sin Beskyttelse, kommer imidlertid ogsaa Poli- tiet, til hvem Statsmagten støtter sig indadtil, ligesom den udadtil støtter sig til Hæren, bort fra sin tidligere, Borgerskabet underordnede Stilling, og bliver et direkte Statsorgan, styret af Statens Embedsmænd og kun ansvarlig overfor selve Statsmagtens Indehavere. Heraf opstaar en Forskydning: fra at være Borgerskabets Underordnede gaar Politiet over til at være det herskende, befalende Organ i Kraft af Statens, o: Kongens Stilling som alles Herre og Politiets nøje Tilknytning til Herskerens Person. Politiet bliver „Statens Arm“ overfor Folket - en Stilling, hvoraf selvfølgelig stærk Gnidning opstaar, hvilket atter giver Anledning til, at megen Utilfredshed fødes hos Borgerne, stor Selvfølelse og Tilbøjelighed til Overgreb hos Politiet selv. Først med den konstitutionelle Stats Opstaaen og Stats- borgernes egen Overtagelse af Statens Funktioner genoplives Betingelserne for en naturlig Stilling for Politiet. Dets Tilknytning til Staten bevares, men da selve Staten nu ikke længere er sammenfattet i Herskerens Person, men den netop selv bestaar af Statens orga-